Hvad var problemstillingen?
Videreudvikling, formidling af og undervisning i brugen af et spil til tekstfeedback mellem studerende. Spillet har til formål at udvikle studerendes procesbevidsthed i forbindelse med egen skrivning og at forbedre deres skriftlige kompetencer. En tidligere undersøgelse viser, at de studerende, som bruger spillet, ofte begynder at skrive tidligere, end de ellers ville have gjort, og at de udvikler bevidsthed om og evne til at deltage i gruppe‐ og læreprocesser.
Hvad er der gjort?
Har initiativet haft den ønskede virkning?
Spillet er i projektperioden blevet anvendt alle instruktorer på det tidligere SLK og i forbindelse med bachelorforløb på Institut for Æstestik og Kommunikation.
De nyproducerede spil imødekommer den stadig stigende efterspørgsel efter spillet, som vi oplever fra underviseres og studielederes side, og med saml-selv-versionen kan vi imødekomme studerendes ønsker om at bruge spillet i fx læse- og specialegrupper.
På baggrund af input fra undervisere og instruktorer er de nyproducerede spil udvidet med elementer, der gør det muligt at tilpasse spillet en konkret faglighed, og som lægger op til at inddrage refleksioner over faglige krav til de tekster, der arbejdes med, som en del af læringsaktiviteten.
Hvad er det fremtidige potentiale for projektet
Den store efterspørgsel efter spillet, både internt på Arts og eksternt, viser, at der er basis for at videreudvikle spillet. Pt. er der planer om en spansk version af spillet og om en applikation til smartphones og tavlecomputere, som studerende kan bruge til at tilpasse elementer af spillet til netop deres faglighed.
Hvad kan universitetet lære af projektet?
Der synes at være et udækket behov blandt undervisere for konkrete redskaber (hvad enten i fysisk eller digital form), som understøtter studerendes læreprocesser i relation til specifikke kompetencer eller emner. Studerende tager meget godt imod materiale, som trækker på analogier til interaktionsformer, de allerede er fortrolige med og forbinder med noget positivt, fx brætspillet.
Baggrund
Når studerende giver feedback på hinandens opgaver, udvikler de procesbevidsthed i forbindelse med egen skrivning, samtidig med at de forbedrer deres skriftlige kompetencer. De begynder ofte at skrive tidligere, end de ellers ville have gjort, og udvikler bevidsthed om og evne til at deltage i gruppe‐ og læreprocesser. CFU har udviklet et brætspil, der hjælper grupper af studerende med selvstændigt at give hinanden struktureret feedback på faglige tekster undervejs i opgaveprocessen. Spilrammesætningen gør peer-feedback som metode lettere for de studerende at anvende på egen hånd, samtidig med at den understøtter feedback‐ og gruppeprocessen fra start til slut. Derudover gør spilkonceptet og de tilhørende velbeskrevne delprocesser det lettere for den enkelte underviser at introducere peer-feedback i undervisningen, uanset om vedkommende måtte have erfaring med dette. Spillet kan således anvendes både som en del af undervisningen eller lægges ud til de studerende som en rammesat studieaktivitet.
Formål
Formålet er at understøtte de studerendes aktive brug af hinanden som feedbackgivere i opgaveskrivningsprocessen. Projektet relaterer sig til blok 4 i notatet om opfølgningspuljemidler med fokus på studenterdrevet feedback og blok 3 med fokus på at forbedre mulighederne for studerendes arbejde uden for undervisningen.
Indhold
Spillet har i testfasen været anvendt på fem fag, og på baggrund af erfaringer herfra ønsker fem undervisere fra Arts at anvende spillet i efteråret 2011. (Paper om spillet: "Engaging Students in the Peer-feedback process - Improved Peer-feedback through the Conceptualization of a Board Game", præsenteret på 4th International Conference of Education, Research and Innovation, Madrid, 2011).
Der ansøges om midler til at:
Dette website tænkes integreret med Studiemetroen (www.studiemetro.au.dk), der har til formål at understøtte de studerende i at opbygge akademiske studiekompetencer.
Budget
Der er bevilget 125.160 kr. til projektet i 2011.