Problemstilling
MA-programmet i Human Security er et nyt internationalt MA-program med første årgang i studieåret 2011-12. Uddannelsen er tværfaglig og spreder sig over flere fakulteter, og studentergruppen er meget divers. Det er derfor meget vigtigt, at der etableres et fysisk brugerrum som ’hjemsted’ for de studerende, som kan danne basis for udviklingen af et godt studiemiljø. Der ansøgtes således om midler til møblering og indretning af et sådant lokale.
Hvad er der gjort?
Der er indkøbt møbler og 2 arbejdsstationer med tilhørende PC (2 stk.) og en printer (1 stk.) til rummet. De studerende har selv stået for indretningen af rummet og har i den forbindelse desuden indkøbt diverse dekorationer/vægpynt.
Har initiativet haft den ønskede virkning?
Ja. De studerende tog rummet til sig fra start, inden møbler mv. var installeret. De bruger det til møder, som læserum og social hygge. Derudover har den lille pulje (3.000,-), som de studerende havde til ’pynt’ været med til at involvere dem i forhold til, hvad de havde brug for i lokalet (fx en elkedel).
Fremtidigt potentiale for projektet?
De studerende vil fremover kunne afholde månedlige studiecafeer (som er en del af uddannelsen), møder med undervisere, gruppearbejde etc. i lokalet. Derudover vil lokalet være et attraktivt fast holdepunkt for næste års internationale Human Security-hold, som allerede fra studiestart vil have deres eget sted (og adgang til en computer for dem, der ikke har en med hjemmefra).
Key performance indicators
Projektet har til formål at sikre en permanent ’base’ for Human Security-hold. Særligt de mange udenlandske studerende, som potentielt set ofte vil komme fra tredjeverdenslande. Lokalet bidrager på den måde til fastholdelsen af studerende og et givent holds ’identitetsskabelse’.
Hvad kan universitetet lære af projektet?
At et fysisk tilhørsforhold er af umådelig stor betydning for det faglige, sociale og internationale studiemiljø.
Baggrund, formål og indhold
I forbindelse med udviklingen af et nyt og godt studiemiljø på kandidatuddannelse i Human Security Miljø- og konfliktanalyse) vil der blive afsat et brugerrum til de studerende på uddannelsen – sandsynligvis i Nobelparken. Da Human Security i høj grad er en international og stærk tværfaglig uddannelse med en stor andel af udenlandske studerende, er et fysisk samlings- og opholdssted helt centralt. Det gælder ikke mindst, når der kommer studerende fra udviklingslande (i år fra Cameroun og Nepal) på tildelte stipendiepladser. Disse studerende har, særligt ved ankomst til landet, men ofte langt ind i efterårssemesteret, ekstra meget at forholde sig til i form af kultur- og klimatilpasning, ofte komplicerede boligforhold m.v.
Et fast og velindrettet brugerrum er således guld værd, og vi ansøger om midler til (ekstra) møblering og indretning af lokalet – i form af:
Budget
Der er bevilget 39.291 kr. til projektet i 2011.