Hvad var problemstillingen?
Projektets problemstilling var fokuseret på kandidatuddannelsen og forberedelsen af de studerende på specialeskrivning. Intentionen var at afprøve forskellige aktiviteter på kandidatseminarer med skriftlige opgaver som eksamensform, med henblik på øget individuel vejledning og feedback, øget kontakt mellem studerende og undervisere og bedre metodiske kompetencer ("det videnskabelige håndværk").

Hvad er der gjort?
På tre seminarer (hhv. Statsdannelse, v. Karin Hilmer Pedersen, Comparative Health Policy v. Viola Burau, og Mellemøstlige Jihadisme(r) v. Morten Valbjørn) gennemførtes forskellige aktiviteter, herunder:

• Tilbud om mere individuel vejledningstid
• Feedback på synopser og opgaver i mindre grupper, dvs. øget gruppevejledning
• Procesunderstøttende elementer, fx diskussion af opgaveideer og obligatoriske afleveringer (via AULA) af synopsisideer/ideer til problemstillinger
• Socialt-­faglige arrangementer, fx filmaften og studietur

Har initiativet haft den ønskede virkning?
På baggrund af de studerendes og undervisernes evaluering af de tre seminarer og de gennemførte aktiviteter må projektet vurderes som delvist succesfuldt. På den ene side udtrykker de studerende stor tilfredshed med tilbuddene, og især de procesunderstøttende elementer af obligatorisk art ser ud til at kunne disciplinere og øge de studerendes arbejdsindsats, ligesom de socialt-­faglige arrangementer ser ud til at medvirke til øget faglig og social integration og kontakt mellem undervisere og studerende. Omvendt er tilbuddet om mere individuel vejledning ikke benyttet af ret mange studerende. Samtidig vurderer underviserne det som mere usikkert, at effekten på tilfredsheden også sætter sig igennem som en effekt på det studerendes præstation.

Hvad er det fremtidige potentiale for projektet?
Erfaringen fra de tre seminarer tænkes formidlet som inspiration til alle undervisere på et medarbejdermøde. Hvorvidt der vil blive tale om etablering af en permanent ordning med mere individuel vejledning på kandidatseminarer med skriftlige opgaver er pt. under overvejelse.

Key performance indicators
10 % flere studerende går i gang med specialet ved indgangen til 10. semester og gennemfører specialet på normeret tid (6 måneder).

Hvad kan universitetet lære af projektet?
Da der er tale om generelle pædagogiske tiltag med mere vejledning og feedback og forskellige aktiviteter til øget social og faglig integration, vil erfaringerne fra dette projekt være relevante for mange kandidatuddannelser, især hvor disse afsluttes med en støre specialeafhandling.

Baggrund
Med udgangspunkt i studiemiljøundersøgelsens resultater ønsker Studienævnet på Statskundskab samt Institut for Statskundskab at indføre intensiveret vejledning/supervision på kandidatstudiet.

Formål og indhold
For at forberede de studerende på arbejdet med kandidatspecialet, er det et krav på kandidatstudiet i Statskundskab, at de studerende gennemfører mindst 30 ECTS (dvs. 3 seminarer), hvor eksamensformen er en individuel skriftlig opgave. Disse opgaveseminarer tilrettelægges derfor med individuel og kollektiv vejledning udover den almindelige undervisning. Ideen med dette pilotprojekt er at styrke den individuelle vejledning, således at de studerende i løbet af semestret og i det afsluttende arbejde med opgaven kan få mere individuel feedback, og dermed få styrket metodiske kompetencer og forståelse for det ”videnskabelige håndværk”, der ligger i arbejdet med en selvstændig problemstilling. Dette vil endvidere styrke den faglige kontakt mellem de kandidatstuderende og instituttets videnskabelige medarbejdere og dermed den faglige integration af de kandidatstuderende. 


Budget
Der er bevilget 225.000 kr. til projektet i 2011.