Problemstillingen var flerfoldig:
Vi ønskede at øge studieindsatsen, øge integrationen af internationale studerende, øge gennemførelsesprocenten og øge det faglige fællesskab. Vi har bemærket historisk, at de studerende, der er mest tilfredse med studiemiljøet, generelt og klarer sig bedst ofte har været i en frivillig studiegruppe i det meste af studietiden.
Hvad er der gjort?
Vi ønskede derfor at gøre et forsøg med at organisere studiegrupper på 1. semester – og dertil knytte mentorer (ældre studerende) for derigennem at sikre en god start på studiet såvel fagligt som socialt.
Udover at vi fra centrets side har nedsat studiegrupperne (vi accepterede naturligvis selvdannede grupper), har vi skemalagt disse, haft dagsorden til studiegruppemøderne, dedikeret øvelsesopgaver til studiegrupperne og afslutningsvis bedt mentorerne om at lave en kortfattet procesrapport.
Har initiativet haft den ønskede virkning?
Vurderet ud fra procesrapporterne og de mere uformelle kvalitative tilbagemeldinger er det institutionens klare holdning, at projektet har været en succes. Det er endnu for tidligt at vurdere, om det har haft den ønskede virkning på gennemførelsesprocenten – og reelt nok også svært at udskille dette ene initiativs virkning på dette, eftersom centret kontinuerligt søger at forbedre studieforholdene på en række parametre.
Hvad er det fremtidige potentiale for projektet:
Det ultimative mål er at mindske frafaldsprocenten (præcist gående på, at AU Herning skal ligge pænt under gennemsnittet) for AU. Dette måles efter afslutningen på hver eksamenstermin i forbindelse med budgetopfølgningen.
Hvad kan universitetet lære af projektet?
Universitetet bør lære, at et sådant projekt indiskutabelt har en positiv effekt på det oplevede studiemiljø målt på en række parametre (der er dog ikke foretaget parvise målinger) – men ligeledes være opmærksom på, at et sådant projekt er tungt administrativt og ledelsesmæssigt – og desuden omkostningsfyldt. Det er dog vores (godt nok subjektive) vurdering, at der er et positivt ROI.
Hvad var problemstillingen?
Vi ønskede at øge studieindsatsen, øge integrationen af internationale studerende, øge gennemførelsesprocenten og øge det faglige fællesskab. Vi har bemærket historisk, at de studerende, der er mest tilfredse med studiemiljøet generelt og klarer sig bedst, ofte har været i en frivillig studiegruppe i det meste af studietiden.
Hvad er der gjort?
Vi ønskede derfor at gøre et forsøg med at organisere studiegrupper på 1. semester – og dertil knytte mentorer (ældre studerende) for derigennem at sikre en god start på studiet såvel fagligt som socialt.
Udover at vi fra centrets side har nedsat studiegrupperne (vi accepterede naturligvis selvdannede grupper), har vi skemalagt disse, haft dagsorden til studiegruppemøderne, dedikeret øvelsesopgaver til studiegrupperne og afslutningsvis bedt mentorerne om at lave en kortfattet procesrapport.
Har initiativet haft den ønskede virkning?
Vurderet ud fra procesrapporterne og de mere uformelle kvalitative tilbagemeldinger er det institutionens klare holdning, at projektet har været en succes. Det er endnu for tidligt at vurdere, om det har haft den ønskede virkning på gennemførelsesprocenten – og reelt nok også svært at udskille dette ene initiativs virkning på dette eftersom centret kontinuerligt søger at forbedre studieforholdene på en række parametre.
Hvad er det fremtidige potentiale for projektet?
Det ultimative mål er at mindske frafaldsprocenten (præcist gående på at AU Herning skal ligge pænt under gennemsnittet) for AU. Dette måles efter afslutningen på hver eksamenstermin ifm budgetopfølgningen.
Hvad kan universitetet lære af projektet?
Universitetet bør lære, at et sådant projekt indiskutabelt har en positiv effekt på det oplevede studiemiljø målt på en række parametre (der er dog ikke foretaget parvise målinger) – men ligeledes være opmærksom på, at et sådant projekt er tungt administrativt og ledelsesmæssigt – og desuden omkostningsfyldt. Det er dog vores (godt nok subjektive) vurdering, at der er et positivt ROI.
Formål/indhold
At nedsætte obligatoriske læsegrupper på 1. semester mhp. også at integrere internationale studerende, og hvor ældre studerende/instruktorer tilknyttes som mentorer. Det er forventningen, at dette virker fordrende for bl.a.:
Udover skemalagte læsegruppemøder – hvor der et antal gange vil være deltagelse af en mentor – skal der fra hver læsegruppe (via mentoren) laves en meget kortfattet procesrapport, der skal indgå i evalueringen af forsøget. Målet er, at læsegrupperne vil fortsætte i forårssemestret uden brug af mentor (evt. mentor i brug i stærkt begrænset omfang).
Budget
Der er bevilget 135.000 kr. til projektet i 2011.