Jurrådet

Afrapportering

Hvad var problemstillingen?

 

Der blev lagt fokus på, hvilken betydning medierne har i magtens tredeling. Er de med til at sætte den politiske dagsorden, er de med til at træffe afgørelse ved domme i kraft af, at domstolene bliver påvirket af det medierne skriver.

 

Hvad er der gjort?

 

Vi indhentede 2 eksterne talere. Her havde vi Jeppe Mikkelsen fra Radikale venstre, der repræsenterede den politiske vinkel samt journalist …, der repræsenterede medierne på dagen. Desuden havde vi inviteret to interne talere, Gorm Toftegaard Nielsen og Steen Schaumburg-Müller. Der henholdsvis repræsenterede domstolene og var ordstyre under debatten.

 

Dagen startede med at hver af repræsentanterne samt ordstyrende gav deres syn på sagen, således at der blev givet et grundlag for debatten. De fik hver 20 minutters taletid, hvor de præsenterede og kommenterede med hver deres vinkel på emnet. Debatten blev herefter gennemført først med et oplæg fra ordstyren, hvorefter der var mulighed for spørgsmål fra salen. Der blev desuden starten en debat mellem talerne og deltagerne i arrangementet.

 

Har initiativet haft den ønskede virkning?

 

Det var et ønske fra Jurrådets side, at der blev fundet et emne, som de studerende kunne debattere. Eftersom der blev stillet både spørgsmål og debatteret i salen blandt tilhørerne, blev målet med arrangementet opnået. Der var en god ”ping-pong” og vi kom godt omkring emnet.

 

Det faglige var kun en brøkdel af arrangementet, vi havde yderligere anskaffet en komiker, der skulle give en sjov vinkel på sagen. Formålet hermed var, at man efter en lang og faglig debat, der kan blive yderst teoretisk også skal have hverdagen trukket tilbage i emnet Vi fandt at en komiker var en god løsning herpå. Dette var da også en rigtig god løsning. Komikeren fik fremhævet nogle sager, der har været i tidens løb, hvor medierne klart har haft en indflydelse på både den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Formålet med initiativet i kraft af en komiker fik således den ønskede virkning på arrangementet.

 

Hvad er det fremtidige potentiale for projektet?

Faglig Dag arrangementer er ikke et nyt arrangement. Initiativet omhandlede alene den afsluttende del om komikeren. Jeg ved, at der i forbindelse med dette års Faglig dag også bliver undersøgt i muligheden for at invitere en komiker ud og give en sjov og mere hverdagsnær indgang til emnet. Dermed ses det stadig som et tiltag Jurrådet vil holde ved.

 

Hvad kan universitetet lære af projektet?

 

I kan muligvis lære det, som vi i Jurrådet også har lært af arrangementet. Vi kan sætte et nok så godt og spændende emne op, som der også er nogle studerende, der vil deltage i, men hvis man udvider et ellers fagligt arrangement med noget socialt eller ikke-fagligt, så kan dette medfører at endnu flere ønsker at deltage. Jurrådet har i hvert fald erfaret, at hvis vi ønsker at inddrage de studerende på bedst mulig måde i de faglige arrangementer, vi arrangerer, så er det en fordel, hvis de studerende føler at de får andet og mere end blot et fagligt indblik i det faglige emne.

 

Projektbeskrivelse

 

Baggrund og indhold

Jurrådet er et uafhængigt fagråd, der arrangerer forskellige arrangementer af faglig karakter for de studerende på Juridisk Institut. Jurrådet har et arrangement hvert år der hedder ”faglig dag”. Temaet for årets arrangement vil være ”medierne som den lovgivende, udøvende og dømmende magt”. Efter den faglige del har vi i år besluttet os for at forsøge os med et socialt arrangement. Det er denne del af arrangementet, der søges støtte til. Det er arrangeret at komikeren Michael Schøt kommer og laver et show, som omfatter jura og mediernes indflydelse på lovgivningen samt de enkelte sager.

Budget

Der er bevilget 15.000 kr. til projektet i 2012.