Hvad var problemstillingen?
I det nordøstlige hjørne af Uniparken har de oplevet en negativ påvirkning af det sociale studiemiljø efter psykologerne er flyttet ind i stedet for økonomerne, ligesom psykologerne også har mærket at deres fysiske og sociale studiemiljø er blevet forværret. Dette kunne tydeligt ses til fredagsbarerne, hvilket kan være forårsaget af flere ting. En af dem, tænkte vi var at Forhistorisk, hvor vi holder de almindelige fredagsbarer ikke er speciel hyggelig. Dette ønskedes forbedret. Samtidig både som kompensation og generel forbedring vile vi udnytte pladsen ovenpå kantinen bedre til læsepladser.
Hvad er der gjort?
Der blev indkøbt og opsat 3 sofaer, 6 lænestole, 4 sofaborde,5 rullegardiner og 2 knagerækker i Forhistorisk, for at skabe en mere hyggelig stemning. Der indkøbt 5 skærmvægge til skabelse af nye læsepladser ovenpå kantinen. Endvidere omrokeredes møbler i både forshistorisk og oven på kantinen, for at skabe så mange gruppearbejdspladser og læsepladser som muligt.
Har initiativet haft den ønskede virkning?
Ja. I dagstimerne er de nyskabte læsepladser og sofagrupperne i brug. Det er hyggeligere i forhistorisk og den fysiske forbedring af studiemiljøet synes at have en positiv effekt på det sociale studiemiljø.
Hvad er det fremtidige potentiale for projektet?
Fordelene ved forbedringerne af de fysiske studiemiljø er formentligt vedblivende. Dog er der fortsat mangel på læsepladser og man kunne med fordel gøre det hyggeligere i forhistorisk med eksempelvis planter og billeder, for at forbedre fremmødet til sociale arrangementer som eksempelvis fredagsbarerne.
Hvad kan universitetet lære af projektet?
Forbedringer af det fysiske studiemiljø danner grundlag for forbedring af det faglige såvel som det sociale studiemiljø.