Hvad var problemstillingen?
På trods af flytningen til de nye lokaler i Nobelparken, er der stadig mangel på studiepladser til de studerende, særligt gruppearbejdspladser. Dette behov yderligere stige i fremtiden, da studienævnet på Institut for Erhvervskommunikation med udarbejdelse af den nye fagsammensætning på bacheloruddannelserne lægger op til, at flere projekter skrives i grupper.
Et af de områder, der er anvendes som studieområde er 1483-134 (Study Lounge). Mange studerende oplever dog dels, at området er plaget af meget støj, dels at der er for få arbejdspladser, grundet den nuværende indretning.
Derfor vil Communication Council med de bevilgede midler gerne forbedre indretningen af dette lokale, for dermed at styrke studieaktiviteten på Institut for Erhvervskommunikation. En anderledes indretning kan skabe flere studiepladser i lokalet og kan forhåbentligt være med til at reducere støjniveauet i lokalet.
Hvad er der gjort?
Grundet mangel på særligt menneskelige ressourcer, har det indtil nu ikke været muligt at udføre det planlagte projekt. Dog indgik Communication Council i slutningen af 2013 en aftale med Institut for Erhvervskommunikation om, at midlerne kunne overføres til 2014, således at vi nu kan udføre projektet. Dog er der opstået det problem, at det ikke er helt klart, hvem, der har ansvaret for lokalet og hvad lokalet skal bruges til – vi er blandt andet blevet gjort opmærksomme på, at en række VIP’ere har efterspurgt en VIP-lounge. Vi arbejder derfor på at finde ud af, hvorvidt projektet rent faktisk kan realiseres. Vi forventer dog stærkt, at dette er muligt, da projektet netop har været på tegnebrættet i godt og vel ét år.
Derfor har vi udarbejdet en plan over, hvordan vi forestiller os, at lokalet indrettes (se vedlagte tegning). Vores nuværende plan afviger en smule fra den oprindelige, der inkluderede læsepladser og derudover gruppearbejdspladser, da vi efter at have talt med de studerende har fundet frem til, at behovet for gruppepladser er langt større end behovet for læsepladser til enkeltpersoner. Ved at udføre projektet efter vores planer og tegning, vil antallet af læse/arbejdspladser i lokalet øges med ca. 40%, foruden det lounge-område, vi vil placere i den ene ende.
Derfor har vi heller ikke kunne udarbejde et budget for projektet, da vi først efter at have talt med teknisk chef på Arts, Lars Mitens, vil have et komplet overblik over, hvad der er muligt, og hvad det vil koste.
Har initiativet haft den ønskede virkning?
Da projektet endnu ikke er udført, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt det har haft den ønskede virkning. Dog har vi diskuteret projektet med holdrepræsentanter fra forskellige studier på Institut for Erhvervskommunikation, som alle mener, at projektet vil gavne studiemiljøet og studiekulturen på instituttet.
Hvad er det fremtidige potentiale for projektet og hvad kan universitetet lære af projektet?
Netop fordi projektet endnu ikke er blevet udført, har det et stærkt fremtidigt potentiale. Ved at holde fast i at gennemføre projektet, vil det skabe en bedre studiekultur på Institut for Erhvervskommunikation. Dette gælder for så vidt også andre området på universitetet. Generelt oplever de studerende, at det kan være et problem at finde steder, hvor det er muligt at arbejde med deres læse- eller projektgruppe. Det vil derfor i høj grad skabe en bedre studiekultur, hvis universitetet i højere grad kan facilitere sådanne arbejdsområder, eksempelvis gennem bedre indretning af de i forvejen afsatte lokaler til formålet.