Mentorordning på LFSK

Afrapportering

 

Hvad var problemstillingen?

Med udgangspunkt i studiemiljøundersøgelsens resultater har Studienævnet på Statskundskab samt Institut for Statskundskab gennemført et pilot-projekt med en mentor-ordning på  2. semester. Formået er at styrke den sociale og faglige integration. Herudover kan en mentor-ordning bidrage til at sænke frafaldet ved at imødekomme eventuelle problemer, førsteårsstuderende måtte have i forhold til at tilrettelægge studielivet og hverdagen. En mentor vil kunne opfange eventuelle problemer tidligere end instituttet, som først registrerer eventuelle problemer, når en studerende registreres som ikke-studieaktiv. Med denne ansøgning ønsker vi at fortsætte og konsolidere den forankring af mentorordningen i Information og vejledning, som er foregået henover det seneste år.



Hvad er der gjort?

 Mentorer er blevet ansat og har fået et kursus. Mentorerne har fungeret som en ekstra kontakt til instituttets faglige miljø, der har givet de studerende hurtig feedback på spørgsmål og usikkerheder og i det hele taget medvirket til, at de førsteårsstuderendes er blevet hjulpet til en hurtig faglig og social integration på studiet.



Har initiativet haft den ønskede virkning?

Evalueringen af mentorordningen har været overordentlig positiv. Projektet er forløbet som planlagt. Der er udviklet et projektdesign og planlagt en mentoruddannelse. Vi ansatte 46 frivillige mentorer (studerende på sidste del af BA-uddannelsen eller kandidatuddannelsen i Statskundskab eller Samfundsfag). 96 mentees, studernede på 2. semester,  har haft en mentor tilknyttet i foråret 2014. Den foreløbige tilbagemelding fra de projektansvarlige er, at projektet forløber godt. Både mentorer og mentees har haft gavn af forløbet og de er stor interesse for ordningen fortsætter.

Det er især mentorens evne til at igangsætte en ”professionel” samtale med udfordrende spørgsmål fremfor en mere ”venne-lignende” rolle blev opfattet som en fordel. Dette tolker vi på den måde, at uddannelsen af mentorerne fortsat børe være en vigtig del af projektet. Erfaringer med forankringen af mentorordningen i Information og vejledning har også været positiv.

 

Hvad er det fremtidige potentiale for projektet?
Potentialet er på baggrund af de positive erfaringer godt. Hensigten er at udvide rækkevidden af mentorerne år for år således at en hel årgang kan få tilbuddet. Derudover er der nu udviklet et projektdesign, der kan bredes ud over flere uddannelser.

Det er målet, at udvikle et design for mentorordningen, således mentorer kunne blive uddannet inden for egne rammer. Dette er nu lykkes idet der er opbygget organisatorisk kapacitet til dette. Samtidig er mentorordningen nu konsolideret så den bliver en fast det af tilbuddene til nye studerende på Statskundskab.

 

Hvad kan universitetet lære af projektet?

At bruge mentorordninger som et værktøj til både at fastholde de studerende og forbedre det faglige og sociale studiemiljø. Nye studerende har stor gavn af at få adgang til ældre studerendes erfaringer, problemer i forhold til ex. Læsegrupper, studieplanlægning og eksamensforberedelse er blevet afdramatiseret for mange mentees takket været relationen til mentor.

Der der et stor potentiale i at benytte og udvikle peer relationer og studerendes lyst til at yde en ekstra indsats på frivillig basis. Designet og uddannelsen bag mentorordningen på Statskundskab er nu så velfungerende, at det med småjusteringer kan overføres til andre uddannelser og hovedområder.