Videreudvikling af  holdrepræsentatskabsordning

Afrapportering

 

Hvad var problemstillingen?

På Fuglesangs allé så vi i Academic Business Council mulighede for at forbedre kommunikationen fra administrationen til de studerende. Holdrepræsentatsskabsordningen har til opgave at agere bindeled mellem studielivet, de studerende og aktiviteter på BSS.  Holdrepræsentantskabsordningen søger i høj grad, at engagere, formidle og forbedre de studerendes akademiske vilkår. Ordningen blev startet i 2012, hvorfor problemstilling er, at køre ordningen videre, og udbrede kendskabet til Academic Business Council, og de muligheder vi ønsker at tilbyde de studerende. Dette indebære, at de studerende ved hvem de kan gå til hvis de evt. gerne vil klage over et fag eller underviser, eller bare har forslag til forbedringer. Derudover lader det til at ordningen er blevet et bindeled mellem det akademiske og sociale på skolen.

 

Hvad er der gjort?

Ordningen kræver, at vi i Academic Business Council forsat kan involvere de studerende i akademiske aktiviteter, samt øge kendskabet til foreningen. Der er udvalgt minimum 2 repræsentanter fra hvert nystartet hold i 2013. Disse repræsentanter er Academics Business Councils bindeled ud til holdende, og omvendt er de, de studerendes bindeled til vejledning af problemstillinger af såvel akademisk som social karakter. Der er afholdt introduktionsmøde for alle de nye repræsentanter, for at forklare formålet om, og engagere, de repræsentanterne i ordningen. Repræsentanterne bliver ligeledes inviteret med til de månedlige møder i Academic Business Council, for at give repræsentanterne mulighed for, at kunne videreformidle de aktuelle projekter der arbejdes med i Academic Business Council, til de studerende.

Gennem øget fokus på marketing ved indkøb af roll-ups samt plakater har vi fået øget kendskabet til ABC, samt gjort det lettere at få de studerende i tale gennem flere medlemmer på Facebook.  

 

Har initiativet haft den ønskede virkning?

Holdrepræsentantskabsordningen har bidraget til et øget kendskab om Academic Business Council blandt de studerende. Dette har skabt en konkret kontakt mellem flere studerende og Academic Business Council, omkring akademiske problemstillinger for studerende. Endvidere anvendes holdrepræsentantskabsordningen, som et kommunikationsmiddel, lig vores facebookside, til at videreformidle essentielle informationer fra administrationen på AU og BSS. Det er vores vurdering, at ordningen har bidraget til, at nye såvel som igangværende studerende, i højere grad har fået, og benyttet sig af muligheden for at få akademisk såvel som social vejledning igennem dialog med dels holdrepræsentanter og Academic Business Council.

 

Hvad er det fremtidige potentiale for projektet?

Holdrepræsentantordningen har vist sig at være meget værdifuld, idet nye studerende nu har et sted at gå til med akademiske problemstillinger. Vi forudser en stigning af værdien af projektet, da det løbende er en forudsætning, at ordningen holdes ved lige, og formår at engagere holdrepræsentanterne. Ligeledes forventer vi stor tilfredshed blandt de studerende med indretningen af foreningsgangen, som respons på henvendelser om for få studiepladser. Derudover håber vi på at kunne realisere flere projekter igennem dialog med de studerende og deres behov. Til dette formål er det i bla. i studienævnet vedtaget, at bruge de kommende holdrepræsentanter, som Academic Business Council organisere, til undervisningsevaluering. Vi har endvidere ligeledes øget kendskabet til Academic Business Council, hvilket tydeligt ses i kraft af medlemmer af Facebook-gruppen.

 

Hvad kan universitetet lære af projektet?

Universitet bør være opmærksom på, at Academic Business Council skaber en tryghed blandt de           studerende, ved at tilbyde vejledning og hjælp til nye såvel som igangværende studerende med både akademiske og sociale problemstillinger. Vi i Academic Business Council føler, at en overvejende del af de studerende står tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål efter introduktionen på skolen, hvorfor der er vigtigt, at de studerende føler at de har et sted de kan henvende sig med deres spørgsmål.