På AU betragtes det som en lykkelig begivenhed, når en medarbejder bliver gravid, og der lægges vægt på at skabe gode og sikre arbejdsforhold både for den gravide og fosteret, samt den ammende mor og barnet.
Ved AU er der udarbejdet retningslinjer, som har til hensigt at bidrage med, at den gravide/ammende kan opretholde en så sund og normal arbejdsdag som muligt - uden bekymring for sig selv eller fosteret/barnet.
Så snart en medarbejder meddeler, at hun er gravid, skal nærmeste leder indbyde den gravide til en samtale om pågældendes arbejdsforhold, hvor den gravide/ammendes arbejdsopgaver vurderes med henblik på identifikation af forhold der kan udgøre en risiko for den gravide, fosteret og børn der ammes.
Ved AU er der udarbejdet en tjekliste, som et værktøj til vurderingen af den gravide/ammendes arbejdsopgaver. Det er den ansvarlige leder sammen med den gravide/ammende som udfylder vurderingen i samarbejde med AMG.
De fleste gravide/ammende kan passe deres arbejde, dog kan der være opgaver som den gravide eller ammende ikke kan varetage i perioden. Den gravide/ammendes arbejdsopgaver tilpasses således at der ingen risiko vil opstå for eksponering af det ufødte barn eller for det ammende barn.
Risikoen for at føde for tidligt eller hæmme væksten hos fosteret kan stige ved fysiske belastninger.
Stød, fx som følge af fald eller slag direkte mod den gravides mave, kan udgøre en fare for graviditeten.
Gravide bør ikke udsættes for kraftige helkropsvibrationer, fx ved kørsel på ujævnt underlag. Helkropsvibrationer ved kørsel i personbil, bus, lastbil, tog eller ved arbejde på fly og skibe indebærer ikke nogen risiko.
Viden om betydningen af støj for den gravide er begrænset, men kraftig støjbelastning over 85 dB(A) over en arbejdsdag kan sandsynligvis påvirke fosteret, dels ørerne, dels andre dele af organismen.
Ved ultralyd i luft er fosteret beskyttet af moderens krop, uanset hvor kraftig ultralyden er
Ultralyden vil passere over i det menneskelige væv, når kroppen er i kontakt med faste genstande eller væsker, der svinger med ultralydsfrekvenser. Ultralyden kan her udgøre en fare for såvel mor som barn.
De ultralydsbærende dele af et ultralydsapparat skal være isolerede fra de dele, som operatøren berører under sit arbejde – og helst med luft.
Ikke-ioniserende stråling er en samlet betegnelse for elektromagnetiske felter med frekvenser op til 300 GHz samt optisk stråling.
Arbejdstemperaturer på mere end 35 °C kan være til skade for fosterets udvikling. Der skal tages højde for forværrende faktorer, når den gravides varmebelastning vurdereres, som fx høj luftfugtighed og direkte varm bestråling fra sollys eller ovne.
Arbejde under ekstremt kolde forhold giver ikke anledning til særlige foranstaltninger for gravide, hvis hun er passende klædt på.
Forskning tyder på, at gravide, der løfter byrder, der vejer mere en 10 kg mere end 10 gange i løbet af en arbejdsdag, sandsynligvis har øget risiko for tidlig fødsel, men at løft af byrder under 10 kg ikke udgør en risiko.
Langvarigt stående og gående arbejde mistænkes for at kunne være årsag til hæmmet vækst hos fostre. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge den gravides arbejde, så hun kan veksle mellem siddende arbejde og stående/gående arbejde fra begyndelsen af fjerde graviditetsmåned.
Behovet for aflastning i arbejdet stiger gennem graviditeten. Derfor vil det ofte være nødvendigt, at den gravide har mulighed for hvilepauser på en passende hvileplads i de sidste måneder af graviditeten.
Risikoen for at føde for tidligt eller hæmmet vækst hos fosteret kan stige ved fysiske belastninger fx gentagne tunge løft, manuelle flytninger af personer, træk og skub eller meget gående og stående arbejde. Kombinerede arbejdsbelastninger øger risikoen.
Arbejde under højt overtryk i fx trykkamre og ved dykning udgør en særlig risiko for gravide. Gravide må derfor ikke udføre den type arbejde.
Visse kemiske stoffer kan være farlige for den gravides og fosterets sundhed, samt udgøre en risiko for det ammende barn. Det betyder ikke at den gravide og ammende ikke må arbejde med nedenstående kemikalier, men det betyder at der skal udarbejdes en risiko vurdering af risikoen for den gravide og ammende.
Ved henvendelse til den enkelte kemikaliegruppes administrator i KIROS kan administratoren trække en liste i KIROS over gruppens kemikalier, som er relevante i forbindelse med graviditet og amning.
Det gælder for stoffer og materialer med følgende risikosætninger på etiketten:
Stoffer og materialer, der er mærket med andre risikosætninger, kan også have effekter, som fosterets celler kan være følsomme over for. Derfor skal arbejdsgiveren også lave en vurdering, når gravide og ammende arbejder med - eller udsættes for følgende stoffer og materialer:
Kvinder i den forplantningsdygtige alder instrueres af den daglige leder/vejleder om, at der gælder særlige regler ved graviditet.
Den ansvarlige daglige leder skal - i samarbejde med den gravide - vurdere størrelsen af stråledosis til det ufødte barn.
Gravides arbejde skal tilrettelægges således, at der ikke er risiko for, at dosis til det ufødte barn i graviditeten overstiger 1 mSv. Herunder skal tages højde for risikoen for stråledoser, som følge af utilsigtede hændelser/uheld. Hvis dosis således med sikkerhed vurderes mindre end 1 mSv kan den gravide fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver uden særlige foranstaltninger til nedsættelse af stråleudsættelsen og overvågningen af denne.
Ved tvivl kan den resulterende skriftlige arbejdspladsvurdering, APV, forelægges Statens Institut for Strålehygiejne til endelig vurdering.
De gældende regler for laboratorieklassifikation skal altid følges, og der skal gives en grundig instruktion af den instruktionsansvarlige (vejleder/daglige leder) før arbejdets påbegyndelse.
Forsøgsdyr kan bære en protozo, Toxoplasma Gondii, som hos mennesker kan give Toxoplasmose (haresyge). Det anbefales, at man hos sin læge får taget en blodprøve til bestemmelse af antistoffer mod Toxoplamose. Dyrene kan også testes. Ved tilstedeværelse af antistof kan arbejdet fortsætte som hidtil, i modsat skal man flyttes til andet arbejde.
Desuden bør den gravide ikke arbejde med fugle/fjerkræ pga. faren for Ornithose/Psittacosis (papegøjesyge). Både Toxoplasmose og Ornithose/Psittacosis kan forårsage fosterskader.
Vær opmærksom når der arbejdes med blod og vævsprøver; alt patientmateriale betragtes som potentielt smittefarlige og behandles derefter. En vaccination mod smitsom leverbetændelse inden arbejdets påbegyndelse/inden en eventuel graviditet anbefales.
Påvirkninger fra bl.a. disse mikroorganismer kan indebære fare for graviditeten: