På onsdag den 11. januar kl. 14.00 åbner tilmeldingen til gratis forelæsninger på Folkeuniversitetet i vinteren/foråret 2017.
Tilmeld dig her. Indtast koden ”AU17” i det tomme felt.
Du kan vælge mellem flere hundrede forelæsninger og forelæsningsrækker. Tilbuddet gælder nuværende og pensionerede medarbejdere på AU samt alumner. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Finn Borchsenius er konstitueret som prodekan for uddannelse på Science and Technology pr. 1. januar 2017. Han er biolog og kommer fra en stilling som fagleder af Væksthusene i Botanisk Have.
Om en uge er der officiel åbning af det nye Centre for Higher Education Futures (CHEF). Centret får hjemsted ved DPU og er etableret i et tæt samarbejde mellem DPU og Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM).
Det nye center skal med sin forskning kvalificere og styrke debat og rådgivning om de videregående uddannelser og indretningen af fremtidens universiteter. Institutleder ved DPU Claus Holm ser det som et vigtigt ansvar, Aarhus Universitet løfter med det nye center i en tid præget af mange forandringer og politiske reformer. Dekan for Arts Johnny Laursen sidder med i panelet under dagens paneldebat.
Centerleder Susan Wright, professor ved DPU og vicecenterleder Søren Bengtsen, lektor ved CUDiM skal stå i spidsen for CHEF.
Tilmeldingerne til MatchPoints Seminar 2017 er i fuld gang. Over halvdelen af de 450 billetter til den største folkeoplysende konference om Reformationen i Danmark d. 20.-21. maj 2017 er allerede solgt. Konferencen får blandt andre besøg af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og professor Francis Fukuyama fra Stanford University. Til aftenarrangementet uropføres 1. Akt af Luther-operaen "Schlag sie tot!" af Bo Holten med tekst af Eva Sommestad Holten.
Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/ medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.
På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2016 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.
Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp