GRUS-workshop

GRUS er en fremadrettet og udviklingsorienteret gruppesamtale, der skaber sammenhæng mellem retning, opgaver, trivsel og kompetencer.

I denne workshop arbejder du med, hvordan GRUS kan anvendes som et aktivt ledelsesværktøj. Du får indsigt i, hvordan samtalen kan bruges til at skabe fælles forståelse, tydelig retning og stærkere samarbejde i gruppen – samtidig med at den kobler strategi, opgaver og kompetenceudvikling sammen.

Workshoppen har fokus på både kvaliteten i GRUS og dens praktiske anvendelse. Du arbejder med GRUS som et strategisk samtalerum, der kan bruges både før og efter MUS til at skabe sammenhæng og understøtte udvikling i teamet. 


Målgruppe

Workshoppen er for ledere med personaleansvar på AU, både nye og erfarne, som arbejder med GRUS.

Den er relevant for dig, der vil:

  • Styrke kvaliteten i dine GRUS-samtaler
  • Arbejde mere strategisk med GRUS
  • Koble strategi, opgaver og kompetencer
  • Skabe et bedre grundlag for MUS 

Hvad får du?

Du får redskaber til at planlægge og gennemføre GRUS med et klart formål og struktur.

Du arbejder med at koble organisatoriske mål, gruppens retning og medarbejdernes udvikling, og med at balancere individuelle og fælles perspektiver i samtalen.

Konkret får du:

  • Redskaber til struktur og formål i GRUS
  • Input til kobling mellem strategi, opgaver og kompetencer
  • Værktøjer til at facilitere dialog i gruppen
  • Indsigt i samspillet mellem GRUS og MUS 

Form

Workshoppen veksler mellem oplæg, refleksion, cases og dialog med andre ledere og tager afsæt i AU’s praksis.