For at bestille et fælles drev/en delt folder skal du gå til vores serviceportal
Der skal både tildeles en primær og sekundær ejer til drevet. Indtast AUID på ejerne i formen auxxxxx. Primær og sekundær ejer bliver automatisk tildelt adgang til drevet.
Fakultet: Angiv det fakultet som drevet skal oprettes under.
Delt folder navn: I angivelse af navnet må du ikke anvende specialtegn, mellemrum eller understregninger. Brug bindestreg som vist i eksemplet nedenunder til angivelse af navn. Fakultet skal tilsvarende IKKE angives i drevnavnet, da dette automatisk bliver sat som prefiks i navngivningen.
Type: Ved oprettelse af drevet, skal du vælge hvilken type data, drevet skal bruges til. Er der tale om standard data, midlertidig data eller adgangsauditering. Ved sidstnævnte sker der logning af alle hændelser i drevet (bruges hvis der stilles GDPR krav til, at man skal kunne bevise, hvem der har tilgået/redigeret filer og dokumenter).
Sæt endvidere flueben hvis der er tale om forskningsdata.
Dataplacering: Angiv placeringen. Som udgangspunkt central med mindre du sidder i Roskilde
Netværksdrev adgang:
Primær og sekundærejer får automatisk læse/skrive adgang til drevet. Du skal angive AUID i formen auxxxxx på øvrige medlemmer der skal have adgang. Du behøver kun at udfylde én af boksene, hvis brugerne skal have både læse og skrive adgang.
Brugere med læseadgang har kun adgang til at kunne læse data på drevet. Brugere med læse- og skriveadgang kan både læse og skrive data på drevet.
OBS! Der er en begrænsning på max 60 tegn. Er der rigtig mange brugere der skal have adgang, kan du som manager tildele adgangen efter drev oprettelsen via vores selvbetjeningsportal
Du har adgang til den delte folder, når din computer befinder sig på AU netværket - enten direkte på en AU lokation eller via VPN-forbindelse.