Udarbejd handleplaner

Prioritér et passende antal indsatsområder på baggrund af jeres dialog og udarbejd en lovpligtig handleplan senest 31. oktober 2022.


Prioritér indsatsområder til en handleplan

Når I gennem dialog har dannet et overblik over, hvad der skal arbejdes med i jeres enhed for at styrke arbejdsmiljøet, skal I prioritere et passende antal indsatsområder at arbejde målrettet med.

Du skal beskrive, hvordan I vil arbejde med hvert indsatsområde i en handleplan.
Deadline er 31. oktober 2022.

Lokal og konkret handleplan

APV-handleplaner skal dokumenteres i AU’s handleplansmodul, der bidrager med at skabe overblik over indsatsområder og fremdrift i løsningerne.

Handleplaner skal som minimum udarbejdes på institutniveau, men det anbefales også at udarbejde handleplaner så lokalt som muligt, så indsatserne bliver meningsfulde for den enkelte leder og medarbejder. Hvis I beslutter at have f.eks. stress som indsatsområde, skal indsatser og aktiviteter være så konkrete som muligt, så det bliver overskueligt at følge op løbende.

Forstå situationen, før du udarbejder en handleplan

Nogle tiltag vil være lige til at sætte i gang, andre kræver måske et eller flere møder/forløb, som har til formål at arbejde mere i dybden med et konkret indsatsområde. For at få god effekt af en indsats i forhold til et udvalgt tema, er det afgørende at starte med at forstå, om der er tale om noget simpelt, kompliceret eller komplekst.

Simpel situation - f.eks. træk fra vinduer

Simple situationer løses godt med "best practice"

Søg den bedste ”opskrift” og følg den. Viser APV-rapporten, at det trækker ind ad vinduerne, kan det være simpelt at håndtere. Måske er det nok at tætne listerne?

Det kan også vise sig at være mere kompliceret: 
Måske er det på tide at skifte vinduerne? Hvem ejer bygningerne – og hvem skal betale? Er der økonomi til det? Hvilke vinduer skal i så fald på tale? Hvilke eksperter skal inddrages? Er der gældende indkøbsaftaler? Er visse løsninger mere bæredygtige end andre? Hvad er økonomisk rentabelt på kort og lang sigt?

Kompliceret situation - f.eks. stress

Komplicerede situationer løses bedre af ”good practise”

Det er ikke én løsning, der kan udpeges som den bedste, og det er en god idé at få ekspertviden på banen.

Vidner rapporten eller dialogen om for meget stress, er det næppe simpelt at håndtere. ”Stress rammer individuelt, men løses i fællesskab”, er et velkendt udsagn. Det kan være nødvendigt at få eksperter på banen for at lægge en god plan for enhedens arbejde. Men der er ikke nødvendigvis én løsning, der altid er den bedste.

For den stressramte medarbejder kan situationen også opleves kompleks. Løsningen for den enkelte kan derfor indbefatte andet og mere, end det organisationen og enheden har brug for. 

Kompleks situation - f.eks. krænkende adfærd

Komplekse situationer opløses bedre vha. ”emerging practise”

Her må man med andre ord eksperimentere sig frem med velovervejede indsatser. Det er vigtigt at gøre sig både den nuværende situation og den ønskede situation klart.

På baggrund af disse billeder udpeges mål på vejen hen imod den ønskede situation, og man udvælger bevidste eksperimenter, der sigter mod at indfri disse mål.

Se en række eksempler på situationer i casekataloget og få inspiration til arbejdsmiljøarbejdet ved at læse om alt fra fysisk arbejdsmiljø, stress, krænkende adfærd, psykologisk rådgivning til MUS og arbejdspladskultur på AU

Koordineret indsats

For at lykkes godt med indsatserne kan det være en fordel at involvere flere organisatoriske lag, så man skaber koordinerede indsatser, hvor alle trækker i samme retning. Er der f.eks. et behov for at nedbringe ensomhed, skal I tænke i både, hvad ledelsen kan handle på, hvad den enkelte medarbejder kan gøre, hvad man kan gøre på gruppeniveau, og hvilke aktiviteter man som samlet arbejdsplads kan aftale.