Under sygdom

Sygemelding

  • Du skal meddele sygdom til dit arbejdssted ved arbejdstidens begyndelse på den første sygedag efter arbejdsstedets lokale retningslinjer.
  • Hvis du skal have foretaget en operation eller længerevarende behandling, skal du oplyse tidspunktet for sygefraværet til arbejdsstedet, så snart du bliver bekendt med det. Dette er af hensyn til muligheden for planlægning af arbejdet og evt. opgaveoverdragelse

Sygefraværssamtale

Hvornår? 

  • I forbindelse med længerevarende sygdom (over 21 dage) er AU senest 4 uger efter din første fraværsdag forpligtet til at indkalde dig til en sygefraværssamtale med et rimeligt varsel.
  • AU HR anbefaler, at sygefraværssamtalen bliver afholdt omkring den 10. til 14. sygefraværsdag.
  • Hvis fraværet fortsætter, skal der afholdes en samtale hver 2. til 4. uge.
  • Hvis du har haft flere fraværsperioder, vil du også blive indkaldt til en sygefraværssamtale. 

Deltagere ved samtalen

  • Det er din nærmeste leder, der afholder sygefraværssamtalen. 
  • Din leder kan evt. tage en repræsentant fra HR-afdelingen med til samtalen. 
  • Du vil altid blive tilbudt at tage en bisidder med. Det kan fx være din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller en anden bisidder. 

Selve samtalen

Samtalen bliver afviklet i et forpligtende  samarbejde mellem dig og din leder - og den gode dialog er i centrum. 

Formålet med sygefraværssamtalen er, at:

  • drøfte status for dit sygefravær.
  • drøfte mulighederne for hel eller delvis genoptagelse af arbejdet.
  • afklare evt. skånebehov. 

Din leder må ikke spørge ind til, hvad du specifikt fejler, men du kan altid vælge at fortælle det alligevel. 

Der er notatpligt ved en sygefraværssamtale. Din leder sørger for, at der bliver skrevet et referat af samtalen og evt. indgåede aftaler. Referatet vil blive journaliseret på din personalesag.

Lægeerklæring

  • Universitetet kan kræve, at du dokumenterer dit fravær pga. sygdom med en lægeerklæring. 
    • AU betaler udgiften til lægeerklæringen. 
    • Universitetet kan indhente en af følgende lægeerklæringer:
      • Mulighedserklæring:
        • Bliver brugt, hvis der er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner du kan varetage.
        • Bliver udarbejdet med henblik på at fastholde dig i arbejde. 
        • Giver AU og dig mulighed for at få din læges vurdering af, hvorvidt du fremover kan varetage relevante arbejdsfunktioner uden at dit helbred bliver forværret. 
        • Du skal sammen med din nærmeste leder udfylde første del af erklæringen. Din læge skal udfylde den anden del. Lægen vurderer om de beskrevne arbejdsfunktioner er forenelige med din helbredstilstand.  
        • Universitetet kan bede om en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygeforløb. 
        • Universitetet kan også indhente en mulighedserklæring, hvis du har gentagne sygemeldinger – også hvis du ikke er aktuelt sygemeldt.  
      • Varighedserklæring:
        • Bliver anvendt for medarbejdere, der følger funktionærloven. 
        • Bliver brugt, hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 14 dage, og hvis din nærmeste leder vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at indhente en mulighedserklæring. 
        • Angiver hvor længe du forventer at være sygemeldt. 
      • Friattest:
        • Bliver brugt som dokumentation for sygdom som lovlig grund til fravær, fx:
          • Ved hyppigt eller atypisk fravær.
          • Hvis du ikke har mulighed for at komme ind til en sygefraværssamtale.
          • Hvis sygdom er opstået under din ferie. 
          • Din nærmeste leder kan kun bede om en friattest under aktuelt fravær. 
  • Du er forpligtet til at møde op til en sygesamtale, som din nærmeste leder har indkaldt dig til inden for normal arbejdstid, hvis din sygdom tillader det. Hvis du pga. sygdommen ikke kan møde op, kan I afholde samtalen telefonisk eller på anden vis. 

Løn og sygedagspenge

  • Hvis AU udbetaler løn til dig under din sygdom, har AU ret til at få udbetalt sygedagpenge, som du ellers ville have fået udbetalt fra kommunen. 
  • Kommunen kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge til AU, hvis du ikke deltager i kommunens behandling af din sygesag. 

Ved kronisk eller langvarig sygdom

Hvis du lider af en kronisk eller langvarig lidelse, der skønnes at give mindst 10 fraværsdage på et år, kan du sammen med din nærmeste leder anmode kommunen om en §56-aftale. 

Du kan indgå en §56-aftale i følgende tilfælde:

  • Når din sygdomsrisiko er væsentligt forøget pga. langvarig eller kronisk lidelse som fx migræne og epilepsi, og fraværet pga. lidelsen skønnes at være på mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. 
  • Når du skal indlægges eller behandles ambulant, og din indlæggelse eller behandling var besluttet på dit ansættelsestidspunkt. 
  • Når AU under det nuværende arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge i 21 dage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.  

Tidlig opfølgning fra kommunen

  • Hvis det forventes, at dit sygefravær varer mere end 8 uger, kan du eller din nærmeste leder anmode om et fast track-forløb hos kommunen. 
  • Fast track er frivilligt, og er noget du og din leder aftaler indbyrdes. 
  • Fast track indebærer, at du automatisk får den første opfølgningssamtale med kommunen senest 2 uger efter jeres anmodning, mod normalt 8 uger fra første fraværsdag. På den måde kan kommunen sætte hurtigere ind med relevant støtte og konkrete redskaber.  

Fastholdelsesplan

  • Hvis det forventes, at dit sygefravær varer mere ind 8 uger fra første sygedag, kan du anmode om en skriftlig fastholdelsesplan, hvis din nærmeste leder vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
  • Fastholdelsesplanen udarbejdes i fællesskab mellem dig og din nærmeste leder. Fastholdelsesplanen
    • kan fx indeholde en beskrivelse af en arbejdspladsindretning og ændrede opgaver med fokus på, hvordan du helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet 
    • er konkret og handlingsorienteret 
    • skal tages med til opfølgningssamtalen hos jobcentret.