Når din computer er forbundet til netværket på Aarhus Universitet, er din trafik beskyttet af vores Firewall.
Det betyder blandt andet, at vi blokerer:
- Forbindelsen til ondsindede hjemmesider. Hvis du kommer til at klikke på et link, som leder dig hen på en side med Malware, vil du møde en AU-webside, som fortæller dig at siden er blokeret.
- Forbindelser som et program på din computer selv laver uden at du klikker, vil også blive blokeret.
- Forbindelser til P2P-sider (som oftest bruges til download af ophavsbeskyttet materiale) samt anonymitetstjenester (fx Hola VPN, NordVPN mv) er også blokeret.
- Bemærk at eneste tilladte VPN klient på AU udstyr, er AUs Cisco Secure Client.
Er der et arbejdsmæssigt behov for at benytte en anden VPN-forbindelse (fx i forbindelse med samarbejde med et andet universitet), skal der søges om dispensation til dette. https://medarbejdere.au.dk/informationssikkerhed/politikker/aus-centrale-informationssikkerhedspolitik/yderligere-politikker-for-informationssikkerhed/dispensation
Yderligere beskyttelse
Som en yderligere beskyttelse er der et ekstra lag på din Cisco Secure Client, som gør at du også er beskyttet, selvom du ikke er forbundet til VPN.
Vores DNS-beskyttelse (Cisco Umbrella) er aktiv både med og uden VPN aktiveret.
Du kan finde mere information omkring sikkerheden på Aarhus Universitet ved at klikke i venstremenuen eller de relaterede vejledninger til højre på denne side.