Disk kryptering giver en højere data sikkerhed, da man ikke kan få adgang til dine filer uden dit login. Dette hjælper ved bl.a. Tyveri, da tyven ikke kan få adgang til dataene. Derfor er det vigtigt vi beskytter vores data bl.a. ved at kryptere vores computere.
Dette kan du tjekke ved at gå ind i ”Denne PC” og se om disken der hedder ”OSDisk (C:)” har en hængelås omkring sig. Hvis din computer har denne, som på billedet nedenfor behøver du ikke gøre mere. Hvis du er usikker på om din computer er krypteret, anbefaler vi, at du kontakter din lokale IT-Support.
Hvis krypteringsprogrammet BitLocker registrerer at din AU-pc er blevet ændret eller at der er opstået en anden fejl, vil den automatisk låse for din harddisk. Du vil blive mødt af denne meddelelse ved opstart at din computer og kan ikke starte den op.
For at låse din computer op igen, skal du indtaste en genoprettelseskode, som du selv kan finde. Det kræver dog, at du har adgang til en smartphone eller en anden computer, indtil din egen er låst op igen.
Gå ind på https://myaccount.microsoft.com og log på med dit AU ID og password. Efter login skal du klikke på ”Enheder” i venstremenuen for at se en oversigt over de enheder, der er knyttet til din profil.
Her får du en oversigt over dine enheder. Vælg den enhed, der er blevet låst og fold den ud ved at trykke på pilen til højre. Klik herefter på ”Vis Bitlocker-nøgler”
Du får nu vist den Bitlocker nøgle, du skal bruge til at låse din computer op. Klik på ”Show recovery key” og kopier "Nøgle id".
Du kan nu indtaste denne nøgle på din egen computer for at låse den op, så du kan få adgang til den igen. Nøglen skal have samme form som vist nedenfor. Hvis nøglen ikke passer, er du nødt til at kontakte din lokale it-support.
Som Mac-bruger skal du ikke selv igangsætte kryptering. Kontakt din lokale IT-support, hvis krypteringen ikke er slået til.