Den sag er omdrejningspunktet i denne måneds blog, hvor jeg forklarer lidt om dens baggrund, og om hvordan den påvirker AU. Og så vil jeg komme ind på, hvorfor vi ikke nødvendigvis er så interesserede i selv at eje vores bygninger på AU, selvom det kan virke som en oplagt løsning på problemet.  

Så man ikke TV-Avisen, så er sagen ganske kort forklaret, at flere universitetsbyggerier, ledet af Bygningsstyrelsen de seneste år, er gået markant over budget. Og grundet den nuværende lejeaftale mellem universiteterne og styrelsen kommer det til at betyde markante huslejestigninger. Det er især gået ud over KU.

• Læs DR’s omtale her

Men også på AU har vi haft problemstillingen inde på livet. Det skete i forbindelse med byggeriet af Skou Bygningen, der blev forsinket med 2 år og byggeprisen blev 80 mio. kr. højere end budgetteret. AU betaler en husleje svarende til 5,5% af den endelige byggepris, så dermed er huslejen for Skoubygningen blevet højere end oprindeligt budgetteret.

Problemet er selvsagt, at de ekstra udgifter til husleje går fra AU’s kerneopgaver – nemlig forskning og uddannelse.

Og ikke nok med, at en del af de midler, vi får fra staten gennem tilskud, ryger tilbage i statskassen gennem husleje – vi betaler også en rente, der er væsentligt højere end markedsrenten. Den nuværende husleje-ordning er simpelthen for dyr. Så et af mine hovedbudskaber, da sagen rullede var – og er stadig – at den er nødt til at blive revideret.

Men ville det så ikke være bedre for AU at eje vores egne bygninger, kunne man spørge sig selv. Svaret på det spørgsmål er desværre ikke helt simpelt.

Vi vil gerne være ’herre i eget hus’ og især i forbindelse med byggerier bidrage med den specifikke viden, vi som universitet har om eksempelvis laboratoriebygninger og studiemiljø. Derudover viser en sammenligning med DTU og CBS, som ejer deres egne bygninger, at de har lavere bygningsomkostninger end de universiteter, som lejer deres bygninger hos Bygningsstyrelsen.

Men som lejere har vi for eksempel den fordel, at vi kan fraflytte bygninger, når vi ikke skal bruge dem mere. Det kommer blandt andet til at ske flere steder i forbindelse med udrulningen af Campus 2.0-planen, der som bekendt blandt andet involverer fraflytning af bygningerne på Fuglesangs Allé.

Skal vi selv eje vores bygninger, vil det også kræve ekstra ressourcer og nye kompetencer i vores bygningsafdelinger. Det er ikke ukompliceret.

Endelig så står vi jo på AU i den favorable situation, at Forskningsfondens Ejendomsselskab (FEAS) har købt kommunehospitalet. De er nu i gang med at renovere det, og i de kommende år vil de leje det ud til os. Den situation er gunstig for os, da FEAS stiller bedre vilkår end Bygningsstyrelsen. I dag er ca. 20% af de bygninger, hvor AU har aktiviteter, ejet af FEAS. Om 5 år er den andel steget til 40%.

Vores andel af bygninger, der er lejet hos Bygningsstyrelsen, bliver derfor også mindre – og selvsagt bliver vores udfordringer med den problematiske huslejeordning ligeledes mindre.

Skulle muligheden for selveje opstå, vil vi dog se nærmere på det. Som sagt er det ikke enkelt. Det vil komme an på det enkelte tilfælde, om det er rentabelt at være herre i eget hus.

• Er man interesseret i at vide mere om husleje-ordningen med Bygningsstyrelsen –  og kritik af samme –  kan man fx læse DTU-direktør Claus Nielsens indlæg på LinkedIn.
• Læs mere om Aarhus Universitets projekt Campus 2.0 her