I denne måned har vi igen åbnet dørene til universitetets bygninger, og flere af os ansatte i administrationen har nu fået mulighed for at vende tilbage til kontoret. Det er fortsat i begrænset omfang, men dog glædeligt, at det går den rigtige vej. 

Med en trinvis genåbning frem mod 1. august går vi en tid i møde, hvor vi i takt med udrulning af vacciner og henover en sommerferie langsomt kan vende tilbage til et arbejdsliv, som ikke kun foregår hjemmefra. Lige nu præger COVID-19 fortsat vores muligheder for aktiviteter og fremmøde, men til august kan vi forhåbentlig se frem til en hverdag med færre restriktioner. Det glæder jeg mig over.

AU’s håndtering af aktindsigter

Maj måned har imidlertid også været præget af en kedelig sag for Aarhus Universitet. Vi har fået en hård kritik fra Styrelsen for Uddannelse og Forskning for vores behandling af anmodninger om aktindsigt i forløbet efter den såkaldte ’oksekødssag’ i 2019.

Udlevering af aktindsigter er blevet udsat, og ufuldstændige redegørelser er blevet indsendt til styrelsen. Som rektor Brian Bech Nielsen har sagt tidligere på måneden, har vi taget kritikken meget alvorligt og draget de konsekvenser, der var nødvendige. AU’s bestyrelse har efterfølgende bakket op om de tiltag, der er taget og slået fast, at der fortsat er opbakning til Brian Bech Nielsen som universitetets rektor. 

Jeg ved, at denne sag har skabt uro og utryghed blandt mange af jer medarbejdere i administrationen. Sagen har haft og har stadig stor bevågenhed, og jeg hører fra både tillidsrepræsentanter, HSU og HAMU samt organisationen generelt, at sagen har skabt undren, bekymring og frustrationer internt – både i fagmiljøerne og i administrationen. 

Ingen nulfejlskultur i administrationen på AU

Jeg forstår til fulde den uro og utryghed, sagen har ført med sig. Et af de spørgsmål, jeg hører mange stille, er, om vi nu får en nulfejlskultur i administrationen på AU. 

Til det vil jeg kort og godt svare nej! Det synspunkt står jeg ikke ene med. Det deles af rektor og resten af universitetetsledelsen. Og lad mig ved samme lejlighed referere, hvad jeg også har sagt ved andre lejligheder gennem de seneste uger: Vi har en dygtig og professionel administration med meget dedikerede medarbejdere og ledere, som hver dag yder en stor indsats for Aarhus Universitet. Vi er ikke kendt for lemfældig sagsbehandling, og vi skal ikke se alt vores arbejde i lyset af en ekstraordinær sag som denne.  

Når det er sagt, skal vi lære af den. Flere af jer har formentlig læst interviewet med AU’s bestyrelsesformand Connie Hedegaard i Omnibus, hvor hun understreger, at vi skal erkende, når der sker fejl og ikke dække over dem. Det er svært at være uenig i. I den forbindelse peger hun på, at AU skal arbejde med sin kultur i forhold til at håndtere fejl og kritiske sager  – et budskab, Connie Hedegaard kommenterer i en opfølgende udmelding efter bestyrelsesseminaret den 28. maj.

I universitetsledelsen er vi enige om, at vi på Aarhus Universitet skal have en kultur, hvor vi – når der sker fejl – erkender dem og er åbne om dem. Fejl skal ikke pakkes ind – fejl skal håndteres, og vi skal lære af dem. Og selvom jeg ikke mener, at denne sag afspejler normal praksis på Aarhus Universitet, har den en alvor, som kræver refleksion. 

Jeg vil i den kommende tid samle op på de bekymringer og frustrationer, som I må have på tværs af administrative områder og opgaver. Jeg hører gerne fra jer direkte, og ellers vil jeg opfordre jer til at gå til jeres nærmeste leder, så jeg via ledelsesstrengen får mulighed for at samle op og drøfte i ledelsen, hvor og hvordan vi i administrationen i samarbejde med fagmiljøerne bedst kan bidrage til at rette op på denne sag og sikre, at en lignende sag ikke gentager sig. 

Og lad mig til sidst slå fast: Der er tillid til jer – det var der før, og det er der stadigvæk.