Hvordan bliver vi mere digitalt dannede i administrationen?
Udviklingen mod et mere digitalt AU kommer til at påvirke alle dele af universitetet – både forskning, uddannelse og administration. Jeg er derfor for tiden meget optaget af, hvordan vi i administrationen bedst udvikler vores kompetencer og kultur i takt med den øgede digitalisering. Mine foreløbige tanker om det, vil jeg gerne dele med jer i denne måneds blogindlæg.
Jeg synes på mange måder, at vi er rigtig godt med på digitaliserings-fronten i administrationen, hvilket jeg har skrevet om i tidligere indlæg. For fortsat at følge med den hurtige digitale udvikling vedtog vi i universitetsledelsen sidste år en ambitiøs digitaliseringsstrategi. Udviklingen vil kræve både nye systemer og processer. Men den vil også kræve ændringer i vores kultur, kompetencer og samarbejdsrelationer: Sagt med andre ord vil den kræve, at vi i administrationen bliver endnu mere digitalt dannede.
Hvad digital dannelse præcist betyder i administrationen, skal vi diskutere løbende. Jeg vil dog gerne give nogle indledende bud på, hvad nogle af de centrale elementer skal være:
Mange forbinder digital dannelse med, at børn og unge skal lære at tale pænt til hinanden på sociale medier. Men digital dannelse er langt bredere end det, og rækker udover de helt unge. Begrebet handler for mig om livslang læring – og om, at man løbende løfter sine digitale kompetencer og kultur i takt med udviklingen og de nye digitale muligheder, der opstår.
Digital dannelse rækker ud over de kompetencer, der skal til for at betjene nye IT-systemer. Det handler om, at vi udvikler et mind-set, der tænker i digitale løsninger. Det kræver, at vi kan reflektere over de digitale muligheder og udfordringer, og anvende dem til at skabe de bedst mulige løsninger for vores fagmiljøer.
Mange af vores brugere – måske især de studerende – er såkaldte ’digitalt indfødte’, der er født og opvokset i den digitale tidsalder. Digital dannelse handler derfor også om at kunne forstå brugerne og deres behov. Og om at vores rolle skal ændres fra at være serviceleverandører til i højere grad at være værdiskabende samarbejdspartnere, der i dialog med studerende, undervisere og forskere, finder frem til de bedst mulige løsninger.
Endelig så er risikovillighed et helt centralt element i vores digitale dannelse. Vi skal alle – ledere såvel som medarbejdere – turde prøve nye løsninger af og lære af de fejl, vi laver undervejs. For mig at se, er det den eneste mulighed, vi har for at følge med i en digital udvikling, der går hurtigere end nogensinde før.
Husk digital dannelse i MUS-samtalerne
Jeg opfordrede for nylig mine kollegaer i Administrationens Samarbejdsudvalg til - i deres respektive afdelinger - at drøfte og komme med ideer til, hvad det vil sige at være digitalt dannet – og ikke mindst hvordan vi bliver det i administrationen. Jeg ser meget frem til at høre deres forslag.
I vores bestræbelser på at blive mere digitalt dannede, skal vi skal også trække på de forskere på AU, der beskæftiger sig med digital dannelse og forandring. Vi skal også se på, hvad universiteter både i Danmark og udlandet har gjort for at blive mere digitalt dannede. Og endelig skal vi drage nytte af erfaringer fra andre sektorer, hvor man med succes har udnyttet digitaliseringens muligheder til at forbedre sine løsninger.
Kompetenceudvikling bliver i sagens natur helt centralt i udviklingen mod en endnu mere digitalt dannet administration. Vi skal være helt skarpe på, hvilke kompetencer, det kræver af den enkelte afdeling og medarbejder at følge med den digitale udvikling. Efteråret er tiden for MUS-samtaler, og jeg vil derfor opfordre alle ledere og medarbejdere i administrationen til at få drøftet, hvordan man som medarbejder kan styrke sin digitale dannelse.
Har du tilføjelser til, hvad de vil sige at være digitalt dannet, så del dem gerne i kommentarsporet nedenfor.