Overskud i årsregnskab giver ikke anledning til kursændring i administrationen
Da nyheden om det 200 millioner store overskud i AU’s årsregnskab blev offentliggjort tidligere på måneden, tænkte mange af jer sikkert, hvorfor vi har skulle spare i administrationen og andre steder de senere år? I denne måneds blog vil jeg gerne uddybe, hvad tallene i regnskabet viser, og hvorfor vi i administrationen stadig skal holde den kurs, vi udstak sidste sommer.
Overskuddet på regnskabet for 2016 hænger hovedsageligt sammen med en række eksterne omstændigheder. Blandt andet kan nævnes implementeringen af fremdriftsreformen, der i 2016 har resulteret i et betydelig større taxametertilskud og færdiggørelsesbonus end forventet. Samtidig har vi i 2016 levet op til reformens krav om studietidsreduktion, og er dermed gået fri af en fremdriftsbøde, som vi ellers havde budgetteret med.
Med andre ord så kan store dele af overskuddet i årsregnskabet i høj grad tilskrives en række engangsbeløb. Og vi ved allerede nu med sikkerhed, at de årlige to procents besparelser på uddannelsestaksterne vil give fremadrettede indtægtsfald, der er større end gevinsten ved højere studiegennemførsel.
LÆS OGSÅ: Nyhed om årsregnskabets overskud og de investeringer i de faglige miljøer bestyrelsen har besluttet.
I Enhedsadministrationen på Aarhus Universitet har vi i 2016 haft et mindre forbrug på i alt 27 mio. kroner. Bag de tal gemmer der sig blandt andet, at vi har fået flere lønrefusioner end ventet, og haft flere vakante stillinger. På grund af de kommende års sparekrav har vi været meget tilbageholdende med at genbesætte stillinger. Det er en naturlig konsekvens af, at vi i størst muligt omfang forsøger at realisere besparelserne for de kommende år via naturlig afgang. Jeg vil i den forbindelse gerne anerkende og takke for det kæmpe stykke arbejde, som medarbejderne i administrationen har lagt for dagen for at løfte opgaverne og samtidig holde udgifterne i ave.
Når man lægger budget for så stor en organisation som AU, vil der desuden altid være nogle variabler, der er umulige at forudsige på forhånd, og som vil smitte af på årsregnskabet. I 2016 fik vi fx nogle større indtægter fra refusion af energiafgifter, som vi ikke havde forventet. Endvidere har vi i 2016 haft betydeligt højere renteindtægter fra AU’s likviditet. Disse variabler er vi nødt til at tage i betragtning, når budgettet lægges. Og for en organisation som vores, er vi altid nødt til at være ”forsigtige” og udvise generel tilbageholdenhed.
Så selvom vi nu efter 2016 årsregnskabet er en smule foran i forhold sparekravet, så forsvinder det ikke. Og da de forskellige variabler i sagens natur kan ændre sig fra år til år, giver det flotte årsregnskab ikke anledning til at ændre den kurs, universitetsledelsen udstak i sommeren 2016. Det betyder, at vi i Enhedsadministrationen fortsætter den årlige besparelse på to procent som planlagt. Vi fortsætter også arbejdet med at optimere og digitalisere vores interne processer og arbejdsgange, så vi kan frigøre tid til at effektivisere vores service og understøttelse af fagmiljøerne. Nøgleordene skal fortsat være effektivitet, kvalitet og sammenhæng i administrationen. Det konkrete arbejde og projekter vil jeg følge op på i nogle af mine kommende blog-indlæg.
Jeg håber, at det gav en smule indblik i årsagerne til, at vi fortsat skal holde kursen i Enhedsadministrationen - trods det fine 2016 årsregnskab. Hvis du har nogen spørgsmål til regnskabet eller til bloggens indhold i det hele taget, så skriv dem endelig i kommentarfeltet nedenfor.
Endelig vil jeg gerne fremhæve, at AU for første gang i en lang årrække fik en blank påtegning af regnskabet fra vores revisorer. Så lad mig afslutte denne måneds blog med at sige en helt særlig tak til vores kollegaer, der arbejder med AU’s økonomiske systemer og processer for det meget fine resultat.
FAKTA:
- Aarhus Universitet havde i 2016 et overskud på godt 200 millioner kroner.
- Sammen med en eksisterende opsparing giver regnskabsresultatet universitetet mulighed for at investere 131 mio. kr. i strategiske tiltag på fakulteterne og tilføje 76 mio. kr. til Universitetsledelsens Strategiske Midler (USM), som udmøntes i faglige satsninger.
- Efter disse strategiske tiltag er foretaget, vil universitetets egenkapital være reduceret til de 10% af omsætningen, som er universitetets mål for egenkapitalens størrelse.