Spændende projekter på vej i studieadministrationen

Jeg har netop afsluttet nogle meget spændende besøg i de fire fakulteters studieadministrationer. Besøgene har overbevist mig om, at vi i enhedsadministrationen er godt i gang med arbejdet med digitalisering og procesoptimering - og at vi sideløbende arbejder med den nødvendige kompetenceudvikling. Det er jeg meget glad for, da det jo har været et strategisk sigte de sidste år.

30.01.2019 | Arnold Boon

Ud over mødet med nogle meget engagerede ledere og medarbejdere var et af højdepunkterne at få dybere kendskab til de spændende projekter, de har på dagsordenen for 2019 og frem.

Formålet med mine besøg var at få en bedre forståelse af arbejdet i studieadministrationerne, og hvordan man løbende arbejder med at udvikle det studieadministrative arbejde. Det er tydeligt for mig, at der trods travlhed hersker en stærk entusiasme i afdelingerne. Og at de virkelig arbejder ihærdigt med at tænke digitalisering og optimering ind i deres arbejde og projekter.

Så jeg vil først og fremmest gerne sige tak for den tid, ledere og medarbejdere i afdelingerne tog til at vise mig deres dagligdag og arbejde. Det var virkelig lærerigt og spændende.

Dernæst vil jeg gerne benytte lejligheden til at fremhæve nogle af de meget spændende projekter, studieadministrationen skal arbejde videre med i 2019 - sammen med andre afdelinger i enhedsadministrationen.

Der skal implementeres et nyt planlægningssystem, digital eksamen skal sendes i udbud, og så skal vi have nyt studieadministrativt system i stedet for STADS. Så man kan med rette sige, at det er fremtidens administration, der tegner sig i studieadministrationen på AU.

Her sker digitalisering løbende – og undervejs er der fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer, så de matcher den øgede tilstedeværelse af digitale løsninger.

Det er vigtigt også at pointere, at digitalisering i studieadministrationen ikke kun handler om de nye systemer. Digitalisering indebærer også en grundig gennemgang af arbejdsprocesser – der finkæmmes og gennemgås - så der for alvor kan høstes driftsmæssige fordele. 

Noget andet, de er kommet langt med i studieadministrationen, er dialogen med fagmiljøerne. Den tænkes ind, så studerende og undervisere hele tiden inddrages, og det gør, at der arbejdes frem mod et fælles resultat, som er både brugervenligt og effektivt.

Besøgene i AU’s studieadministrationscentre har overbevist mig om, at vores fokus på digitalisering og procesoptimering de sidste år har været vigtigt. Det har det, fordi jeg ved, at denne udvikling også sker i de andre afdelinger af enhedsadministrationen, og at det til syvende og sidst kommer vores brugere til gode igennem en mere effektiv service af høj kvalitet.

Der er stadigvæk masser af områder, vi kan udvikle på, hvor digitalisering og procesoptimering kommer til at spille en vigtig rolle. Jeg planlægger derfor også at besøge de øvrige forvaltningsområder i administrationen for at komme tættere på, hvordan deres dagligdag fungerer. Men jeg er overbevist om, at vi er på rette vej til at være blive fremtidens universitetsadministration.

Fællesadministration

Har du spørgsmål/kommentarer?

Send dit spørgsmål eller din kommentar til director@au.dk. Husk at tilføje i din mail, om kommentaren/spørgsmålet må offentliggøres her på siden.    

Har du spørgsmål/kommentarer? 

Jeg vil bruge bloggen til at fortælle om de tanker, jeg gør mig om udviklingen i administrationen og om de udfordringer og projekter, som administrationen har fokus på. Men jeg vil også bede om input fra jer.

Send dit spørgsmål eller din kommentar til director@au.dk. Husk at tilføje i din mail, om kommentaren/spørgsmålet må offentliggøres her på siden.  

Jeg vil bestræbe mig på at svare på henvendelser inden for et par dage. 

1429077 / i40