I går holdt Moderniseringsstyrelsen i samarbejde med Kammeradvokaten gå-hjem-mødet ”Håndtering af low performers i staten” i nogle af AU’s lokaler på Jens Baggesens Vej. Det landsdækkende initiativ har tiltrukket sig en del medieopmærksomhed, ikke mindst på grund af nogle meget omtalte billeder af medarbejdere, der er faldet i søvn hen over et bord. Og jeg vil gerne allerførst slå fast: Vi har ikke sovende – eller for den sags skyld dovne – medarbejdere her på Aarhus Universitet!

Men emnet for oplægget – nemlig god arbejdsgiveradfærd som et redskab til at hæve en organisations produktivitet – er for mig at se relevant. Ikke mindst fordi, vi befinder os i et scenarie, hvor vi i de kommende år skal finde måder at levere mere for mindre på. Vi får færre penge, og skal derfor effektivisere vores arbejdsgange, forbedre vores opgaveløsning og forberede os på, at vores arbejde kan skifte karakter som konsekvens af den udvikling.

Det kan være ubehageligt at tale om, men det er en kendsgerning, at der er situationer, hvor en medarbejder ikke løser sine opgaver tilfredsstillende. Og det kan der være mange – også gode – grunde til. Det kan eksempelvis være udfordringer i arbejdsmiljøet, mismatch mellem medarbejderens opgaver og kompetencer eller private problemer, som lægger en dæmper på medarbejderens motivation og arbejdsindsats.

Når en medarbejder ikke lever op til egne, kollegers, ledelsens eller organisationens forventninger, er det svært for alle parter. Ingen medarbejdere trives med at underpræstere, kollegerne vil ofte opleve en øget arbejdsbelastning, og det kan ikke undgås, at det går ud over kvaliteten i opgaveløsningen.

Det er derfor i alles interesse, at vi fremmer medarbejdernes motivation og præstation. Vi har en fælles forpligtelse til at være opmærksomme på hinanden – det gælder både kolleger og ledere. Pointen er for mig at se, at ledelsen skal blive bedre til at påtage sig ansvaret for at hjælpe den medarbejder, som er havnet i en uheldig situation. Vi skal slippe berøringsangsten og turde tage den svære samtale om gensidig forventningsafstemning – for medarbejderens, kollegernes og organisationens skyld.

Det er en ledelsesret- og pligt at gribe ind, når der opstår et misforhold mellem arbejdspladsens forventninger og medarbejdernes opgaveløsning. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Og ja, afskedigelse kan komme på tale som en allersidste udvej. Det er et vilkår på alle arbejdspladser. Men det er ikke vores fokus her på AU; vi skal udvikle, ikke afvikle - og det har vi heldigvis gode forudsætninger for at gøre. Det var præcis det, jeg skrev om i mit sidste blogindlæg.