Biologiske Agenser

Mikroorganismer klassificeres i 4 risikogrupper på baggrund af deres evne til at fremkalde infektionssygdomme.
Risikogrupperne er koblet til en tilsvarende klassifikation af laboratorier og industrielle processer. Mikroorganismer i risikogruppe 4 kræver de mest omfattende foranstaltninger.

Risikogruppe 1: Mikroorganismer, der ikke fremkalder infektioner.

Risikogruppe 2: Mikroorganismer, der fremkalder infektioner og kan give fx hud- eller tarminfektioner, som normalt kan behandles tilfredsstillende. F.eks. Clostridium perfringens.

Risikogruppe 3: Mikroorganismer, der kan give alvorlige infektioner, eventuelt med et dødeligt forløb. Der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling. Der kan være risiko for spredning i samfundet. F.eks. Mycobacterium tuberculosis.

Risikogruppe 4: Mikroorganismer, der kan give alvorlige infektioner, eventuelt med et dødeligt forløb. Der findes sædvanligvis ingen effektiv forebyggelse eller behandling. Der kan desuden være stor risiko for spredning i samfundet. F.eks. Ebolavirus.

I "bekendtgørelsens om biologiske agenser og arbejdsmiljø" bilag 8: findes der en liste over biologiske agenser, der vides at kunne fremkalde infektionssygdomme hos mennesker, dvs. de agenser, der tilhører risikogruppe 2, 3 og 4.
Dyre- og plantepatogener, som vides ikke at påvirke mennesker, er ikke medtaget på listen.
Genetisk modificerede organismer er ikke specifikt omfattet af listen. Derimod vil listen kunne bruges som baggrund for en vurdering af evt. opførte værtsorganismer for genetisk modifikation.

Nej, for risikogruppe 1.
Ja, for risikogruppe 2,3 og 4 kræver det en anmeldelse.

Anmeldelse:
Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre, at arbejde med mikroorganismer i risikogruppe 2, 3 og 4 bliver anmeldt til Arbejdstilsynet via virk.dk.
Informer Instituttes Arbejdsmiljøleder og husk at journalisere anmeldelsen i Workzone.
Arbejdstilsynet skal have modtaget anmeldelsen, senest 30 dage før arbejdet påbegyndes.
Arbejdstilsynet skal ikke godkende arbejdet, men vil gennemgå og kvittere for anmeldelsen.

Du skal sørge for, at der bliver indsendt en ny eller revideret anmeldelse i følgende tilfælde:

1. I skal arbejde med mikroorganismer, som tilhører en anden risikogruppe end tidligere anmeldt.
2. I skal arbejde med en ny mikroorganisme i risikogruppe 4.
3. I skal arbejde med en ny mikroorganisme, I selv har klassificeret i risikogruppe 3.
4. Der sker andre væsentlige ændringer med betydning for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Særregler for diagnostisk arbejde i risikogruppe 4:
Laboratorier, der foretager diagnostisk arbejde med mikroorganismer i risikogruppe 4, er undtaget fra kravet om fornyet anmeldelse ved arbejde med nye mikroorganismer i risikogruppe 4. 
Hvis arbejdet når et stadium, hvor kulturerne skal videredyrkes, fx med henblik på typebestemmelse, og arten af mikroorganismen er kendt, er der ikke længere tale om diagnosearbejde. I disse tilfælde er det hovedreglen, der gælder, hvilket betyder, at der er krav om ny anmeldelse af arbejde med nye mikroorganismer i risikogruppe 4.

Du skal som arbejdsgiver sikre, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Du skal derfor planlægge og tilrettelægge arbejdet, så de ansatte så vidt muligt undgår at blive udsat for sundhedsskadelige mikroorganismer og udsættelsen for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet skal holdes på det lavest mulige niveau.

Det kan du blandt andet gøre ved

• at indkapsle mikroorganismerne, så de ansatte kan håndtere dem i lukkede anlæg
• at tilrettelægge arbejdet, så færrest muligt udsættes for sundhedsskadelige mikroorganismer
• at sørge for, at den enkelte ansatte udsættes for sundhedsskadelige mikroorganismer i så kort tid som muligt
• at sørge for et højt rengøringsniveau
• at opbygge gode rutiner for hygiejne, som sikrer mod spredning af sundhedsskadelige mikroorganismer.

Som arbejdsgiver skal du sikre, at der er udarbejdet arbejds- og sikkerhedsforskrifter for alle arbejdsprocesser, der kan udgøre en sundhedsrisiko, fx rengøring, reparation og vedligeholdelse. Du skal også sørge for, at I har procedurer og beredskab for håndtering og opsamling af større spild.

Som arbejdsgiver skal du desuden sikre, at der ikke indtages mad og drikke i arbejdslokaler eller andre områder i tilknytning til disse, fx kølerum og gangarealer.

Hvor det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der iværksættes følgende foranstaltninger:

1. Afmærkning af områder, hvor der forekommer påvirkninger fra de biologiske agenser, der arbejdes med.
   
   
2. Påvisning, hvis det er teknisk muligt, uden for lukkede systemer, af tilstedeværelse af de biologiske agenser, der arbejdes med.
3. Indsamling, opbevaring og bortskaffelse af affald med indhold af biologiske agenser, der er arbejdet med, ved brug af særlige og mærkede beholdere.
4. Særlig behandling af affaldet inden bortskaffelsen, herunder dekontaminering, om nødvendigt ved autoklavering eller kemisk desinfektion.
5. Forbud mod indtagelse af mad og drikke i arbejdslokaler eller andre områder.

Der er særlige krav til de foranstaltninger, der skal træffes i et laboratorie, afhængigt af hvilken risikogruppe de sundhedsskadelige mikroorganismer tilhører. Risikogruppen er koblet til en tilsvarende laboratorieklasse, se tabellen nedenfor:
For at afgøre, hvilke krav der skal gælde, er det nødvendigt at definere arbejdsområdet. Det kan være et helt laboratorieområde med tilhørende gangarealer, et enkelt laboratorielokale eller den særlige del af laboratoriet, hvor arbejdet udføres.

Foranstaltninger ved arbejde med ikke kendte mikroorganismer
I laboratorier, hvor der arbejdes med materialer, fx blod eller spildevandsprøver, hvor man ikke ved, om der er sundhedsskadelige mikroorganismer til stede, skal indeslutningsforanstaltningerne mindst svare til klasse 2. Det kan være i spildevandslaboratorier og klinisk-kemiske laboratorier, hvor der foretages kemiske analyser af spildevand eller blod, men hvor der ikke dyrkes mikroorganismer.

Hvis det er sandsynligt, at arbejdet indebærer udsættelse for mikroorganismer i risikogruppe 3 eller 4, skal indeslutningsforanstaltningerne mindst svare til laboratorieklasse 3 og 4. Det kan fx være undersøgelser af blodprøver fra HIV-smittede.

Tabel: Krav til indeslutningsforanstaltninger i de enkelte laboratorieklasser:

Når der står ”Anbefalet” i tabellen, betyder det, at foranstaltningerne skal anvendes, medmindre resultatet af risikovurderingen siger noget andet.

Kilde: Bilag 5 til bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø

Arbejde inden for sundhedssektoren og dyreplejen kan indebære risiko for udsættelse for mange forskellige typer af mikroorganismer. Som arbejdsgiver skal du sikre, at udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer så vidt muligt undgås. Som udgangspunkt kan alle patienter og dyr samt alt biologisk materiale, fx blod, væv og vævsvæsker potentielt være smittefarlige.

Når du gennemfører din risikovurdering, skal du tage hensyn til, at det ikke altid er muligt at vide, hvem og hvad der kan udgøre en smitterisiko.   

Det kan derfor være nødvendigt at anvende én eller flere af følgende foranstaltninger:

• Indfør hygiejniske forholdsregler svarende til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
• Tilrettelæg arbejdet, så hud- og slimhindekontakt med muligt smittefarligt materiale undgås.
• Anvend hensigtsmæssige fremgangsmåder ved dekontaminering og desinfektion.
• Indfør procedurer for sikker håndtering og bortskaffelse af potentielt kontamineret affald, vasketøj o.l.
• Fastlæg procedurer for udtagning, håndtering og undersøgelser af prøver fra patienter.
• Fastlæg retningslinjer for, hvilke personlige værnemidler, der skal benyttes i hvilke situationer.

For at begrænse infektionsrisikoen mest muligt i isolationsenheder med patienter, der er eller kan være smittet med mikroorganismer i risikogruppe 3 eller 4, kan du iværksætte de foranstaltninger, der fremgår af tabellen om foransatlinger i laboratoriet. Det kan fx være relevant at sikre, at arbejdsområdet er adskilt fra andre aktiviteter i bygningen, eller at der kun er adgang for autoriseret personale.

Inden der udføres arbejde, hvor der kan ske en påvirkning fra mikroorganismer, skal arbejdspladsen udarbejde en særlig biologisk arbejdspladsvurdering (APV), der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet, og hvor stor risiko, der er, for at arbejdet med sundhedsskadelige mikroorganismer kan gøre medarbejderne syge og skade deres helbred. 

Du kan finde skabelon og yderligere informationer på siden om biologisk arbejdspladsvurdering (APV).

Arbejdsgiveren skal oplære og instruere medarbejderne i, hvordan de skal arbejde, så det sikres, at det fastlagte beskyttelsesniveau bliver overholdt.
Instruktionen skal være baseret på den biologiske risikovurdering.

Instruktionen kan være mundtlig eller skriftlig, fx video eller piktogrammer.
Derudover er det ofte en god ide at få vist tingene i praksis. Så husker man bedre, hvad man skal gøre, og samtidig giver det mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få svar der, hvor man er i tvivl.

Medarbejderne har pligt til at følge de instruktioner og retningslinjer, der bliver givet eller er aftalt i forhold til beskyttelse mod smitte med fx coronavirus i arbejdet.

For personer, der er i øget risiko i forhold til en mikororganisme, anbefales det, at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området.

Ansatte, der kan blive udsat for en sundhedsmæssig fare som følge af udsættelse for mikroorganismer, skal have adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse før ansættelsen og derefter med jævne mellemrum. Det er din pligt som arbejdsgiver at sikre denne adgang.

Hvis risikovurderingen viser, at det er nødvendigt, for at arbejdet kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt, har du som arbejdsgiver pligt til at tilbyde vaccination til de ansatte.

Du kan som udgangspunkt ikke kræve, at de ansatte lader sig vaccinere, men omvendt må en ansat, der ikke ønsker at blive vaccineret, ikke udføre arbejde, hvor vaccination er påkrævet. Arbejdsgiveren har derfor pligt til at forflytte den ansatte til andet arbejde. Hvis omplacering ikke er muligt, kan det eventuelt få ansættelsesretlige konsekvenser.

For ansatte, som kommer i forbindelse med spildevand, kloakvand og kloakslam i en væsentlig del af deres arbejdstid, gælder der særlige regler om vaccination, jf. bekendtgørelse om kloakarbejde m.v.

Arbejdsgiveren skal føre tilsyn med arbejdsmiljøet og kontrollere, at de ansatte følger instruktionen, herunder at de personlige værnemidler benyttes korrekt.

Arbejdsmiljøorganisationen fører tilsyn ved runderinger i laboratoriet og de kan spørge ind til den biologiske risikovurdering, samt spørge ind til om medarbejderen er blevet instrueret og oplært i arbejdet med biologiske agenser.

Arbejdstilsynet kan ligeledes føre tilsyn på området.

Du har som arbejdsgiver pligt til straks at underrette virksomhedens arbejdsmiljøorganisation eller de ansatte, hvis der på arbejdspladsen sker en ulykke eller et uheld, der kan have medført et udslip af sundhedsskadelige mikroorganismer.

Udslip af sundhedsskadelige mikroorganismer skal også anmeldes til Arbejdstilsynet medmindre risikovurderingen viser, at det er unødvendigt.
Anmeldelsen til Arbejdstilsynet skal ske telefonisk.

Som arbejdsgiver skal du føre en liste over ansatte, der har været udsat for mikroorganismer i risikogruppe 3 eller 4, fx i forbindelse med uheld.
Listen skal indeholde oplysninger om den type arbejde, den ansatte har udført, og de mikroorganismer den pågældende har været udsat for.
Listen skal også rumme en fortegnelse over eksponeringer, ulykker og uheld.

Listen skal opbevares i mindst 10 år efter den sidst kendte udsættelse.

Listen skal dog opbevares i 40 år efter sidst kendte udsættelse for:

• Mikroorganismer, der kan fremkalde vedvarende eller skjulte infektioner, fx Hepatitis D,
• Mikroorganismer, hvor infektionen på baggrund af nuværende viden ikke kan diagnosticeres, før sygdommen bryder ud mange år senere, fx Variant Creutzfeldt-Jacobs sygdom,
• Mikroorganismer, hvor infektionen har en særlig lang inkubationstid, fx Human Immunodeficiency Virus (HIV),
• Mikroorganismer, som medfører en sygdom, der af og til blusser op igen over en længere periode på trods af behandling, fx HIV,
• Mikroorganismer, som kan indebære alvorlige følgesygdomme på langt sigt, fx Hepatitis B og Hepatitis C.

Bekendtgørelsens bilag 8 indeholder en oversigt over klassificerede bakterier, virus mv. I tilfælde, hvor listen over de ansatte skal opbevares i 40 år, er mikroorganismen mærket med et “D”.