Biologisk risikovurdering

Mikroorganismer klassificeres i 4 risikogrupper på baggrund af deres evne til at fremkalde infektionssygdomme.
Risikogrupperne er koblet til en tilsvarende klassifikation af laboratorier og industrielle processer. Mikroorganismer i risikogruppe 4 kræver de mest omfattende foranstaltninger.

Risikogruppe 1: Mikroorganismer, der ikke fremkalder infektioner.

Risikogruppe 2: Mikroorganismer, der fremkalder infektioner og kan give fx hud- eller tarminfektioner, som normalt kan behandles tilfredsstillende. F.eks. Clostridium perfringens.

Risikogruppe 3: Mikroorganismer, der kan give alvorlige infektioner, eventuelt med et dødeligt forløb. Der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling. Der kan være risiko for spredning i samfundet. F.eks. Mycobacterium tuberculosis.

Risikogruppe 4: Mikroorganismer, der kan give alvorlige infektioner, eventuelt med et dødeligt forløb. Der findes sædvanligvis ingen effektiv forebyggelse eller behandling. Der kan desuden være stor risiko for spredning i samfundet. F.eks. Ebolavirus.

I "bekendtgørelsens om biologiske agenser og arbejdsmiljø" bilag 8: findes der en liste over biologiske agenser, der vides at kunne fremkalde infektionssygdomme hos mennesker, dvs. de agenser, der tilhører risikogruppe 2, 3 og 4.
Dyre- og plantepatogener, som vides ikke at påvirke mennesker, er ikke medtaget på listen.
Genetisk modificerede organismer er ikke specifikt omfattet af listen. Derimod vil listen kunne bruges som baggrund for en vurdering af evt. opførte værtsorganismer for genetisk modifikation.

Kan der anvendes et anden mikroorganisme, som er knap så farligt?

Der må ikke arbejdes med et biologisk agens, der kan være til fare for sikkerhed og sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende biologisk agens

Du skal som arbejdsgiver sikre, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Du skal derfor planlægge og tilrettelægge arbejdet, så de ansatte så vidt muligt undgår at blive udsat for sundhedsskadelige mikroorganismer og udsættelsen for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet skal holdes på det lavest mulige niveau.

Det kan du blandt andet gøre ved

• at indkapsle mikroorganismerne, så de ansatte kan håndtere dem i lukkede anlæg
• at tilrettelægge arbejdet, så færrest muligt udsættes for sundhedsskadelige mikroorganismer
• at sørge for, at den enkelte ansatte udsættes for sundhedsskadelige mikroorganismer i så kort tid som muligt
• at sørge for et højt rengøringsniveau
• at opbygge gode rutiner for hygiejne, som sikrer mod spredning af sundhedsskadelige mikroorganismer.

Som arbejdsgiver skal du sikre, at der er udarbejdet arbejds- og sikkerhedsforskrifter for alle arbejdsprocesser, der kan udgøre en sundhedsrisiko, fx rengøring, reparation og vedligeholdelse. Du skal også sørge for, at I har procedurer og beredskab for håndtering og opsamling af større spild.

Som arbejdsgiver skal du desuden sikre, at der ikke indtages mad og drikke i arbejdslokaler eller andre områder i tilknytning til disse, fx kølerum og gangarealer.

Der er en række forholdsregler, I bør tage, når I arbejder i et arbejdsmiljø, hvor I kan være udsat for sundhedsskadelige mikroorganismer. Her er en række vigtige grundregler:

1. Fjern eller minimer det farlige - substitution, reducer mængden.
2. Brug tekniske løsninger. - indkapsling, sikkerhedskabinetter, handskebokse, LAF-bænke og affugtning og tørring, inden der opstår vækst af mikroorganismer.
3. Beskyt kroppen og luftvejene - handsker, kittel, åndedrætsværn, heldragter, vaccination. 
4. Sørg for god hygiejne -  gør ofte rent, rengør alle overflader med desinfektionsmiddel, fjern alle former for affald og vær grundig med personlig hygiejne.
5. Brug jeres sunde fornuft og lyt til kroppen - Hoster du eller din kollega tit i forbindelse med nogle bestemte arbejdsgange, bør I drøfte det med ledelsen og gå til lægen. Udngå det kommer så vidt.

Risikovurderingen skal forholde sig til arten, graden og varigheden af udsættelsen. Ud fra risikovurderingen skal du som arbejdsgiver tage stilling til, hvilke foranstaltninger der skal sættes i værk for at forebygge, at de ansatte bliver udsat for sundhedsskadelige mikroorganismer.

Risikovurderingen skal være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. 

Risikovurderingen skal foretages på grundlag af alle tilgængelige oplysninger, skal indeholder følgende 6 punkter:

1. Klassificeringen af de relevante mikroorganismer. Klassifikationen af en lang række mikroorganismer fremgår af bekendtgørelsens bilag 7 og 8. 
   Mikroorganismer klassificeres i 4 risikogrupper på baggrund af deres evne til at fremkalde infektionssygdomme.
2. Mulige allergiske eller toksiske risici ved udsættelse for mikroorganismer
3. Anbefalinger fra myndigheder, fx Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen, om beskyttelse mod konkrete mikroorganismer
4. Oplysninger om sygdomme, som kan pådrages i forbindelse med arbejdet, eller som er konstateret hos en ansat, og som har direkte forbindelse med arbejdet.
5. De arbejdsprocesser, der kan indebære udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer
6. Art, grad og varighed af den udsættelse, der er risiko for.

Særlige forhold i sundheds- og dyreplejen:
Hvad angår sundheds- og dyreplejen, bortset fra diagnostiske laboratorier, skal der ved vurderingen, tages særligt hensyn til:

1. Uvisheden om forekomsten af biologiske agenser i mennesker eller dyr samt i udtagne prøver og materialer fra disse.
2. Farerne ved de biologiske agenser, der eventuelt forekommer eller mistænkes for at forekomme i mennesker eller dyr samt i udtagne prøver og materialer fra disse.
3. Den risiko, der skyldes arbejdets karakter, herunder f.eks. blodprøvetagning.

Ved arbejde med sundhedsskadelige mikroorganismer i et laboratorie, kan det blandt andet være relevant at stille følgende spørgsmål:

Hvad påvirker risikoen for infektion?

• Hvilken mængde skal der til for at fremkalde en infektion?
• Arbejdes der med store mængder og høje koncentrationer, som kan forøge risikoen?
• Hvordan sker overførslen? Er mikroorganismen luftbåren? Kan den overføres via aerosoler eller støv?
• Er der tale om en vildtype eller en svækket virus- eller bakteriestamme?
• Danner mikroorganismen sporer, og kan den tåle udtørring?
• Hvilke desinfektionsmidler, fx varme eller kemikalier, virker? Nødvendig virkningstid og koncentration?
• Findes der tilgængelige vacciner, og hvor effektive er de?
• Findes der tilgængelige behandlinger, fx antibiotika?

Arbejdets karakter

• Er der risiko for direkte kontakt eller udsættelse for dråber til slimhinder, øjne, næse eller mund?
• Er der risiko for indirekte smitte via kontaminerede flader, fx dørhåndtag eller vandhaner?
• Bruges der nåle, glasvarer e.l., der er eller kan blive til spidse, skarpe eller skærende genstande?
• Er der risiko for dannelse af store mængder aerosoler, fx fra centrifuger og blendere?
• Er der tidligere tilfælde af laboratorierelaterede infektioner?
• Er der særligt udsatte grupper, fx gravide eller immunsvækkede?

Ved arbejde, hvor der er en risiko for udsættelse, men der kan være uvished om forekomsten og arten af mikroorganismer, fx i plejesektoren og dyreplejen, kan følgende spørgsmål være særligt relevante:

Hvad påvirker risikoen for smitte?

• Har patienten, borgeren eller dyret symptomer på infektion?
• Kan smitten overføres direkte via kontakt med kropsvæsker, sekreter eller afføring?
• Er mikroorganismen luftbåren? Kan den overføres via aerosoler eller støv?
• Kan mikroorganismen overleve i længere tid på rummets overflader eller på udstyr?
• Er der kendskab til inkubationstid og smitteperiode?

Arbejdets karakter

• Er der risiko for direkte kontakt eller udsættelse for dråber fra kropsvæsker, sekreter eller afføring?
• Er der processer, som fx tandrensning af dyr eller højtryksrensning, der medfører dannelse af aerosoler?
• Er der ansatte med særlige behov for instruktion, fx unge, løst tilknyttede eller udenlandsk arbejdskraft?

Der skal udarbejdes revurdering, når der foretages ændringer, f.eks.

• ny viden om risici
• introduktion af nye mikroorganismer
• ​ændrede eller nye  arbejdsgange/processer/lokationer/udstyr.

Arbejdsgiveren skal oplære og instruere medarbejderne i, hvordan de skal arbejde, så det sikres, at det fastlagte beskyttelsesniveau bliver overholdt.
Instruktionen skal være baseret på den biologiske risikovurdering.

Instruktionen kan være mundtlig eller skriftlig, fx video eller piktogrammer.
Derudover er det ofte en god ide at få vist tingene i praksis. Så husker man bedre, hvad man skal gøre, og samtidig giver det mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få svar der, hvor man er i tvivl.

Medarbejderne har pligt til at følge de instruktioner og retningslinjer, der bliver givet eller er aftalt i forhold til beskyttelse mod smitte med fx coronavirus i arbejdet.

For personer, der er i øget risiko i forhold til en mikororganisme, anbefales det, at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området.

Arbejdsgiveren skal føre tilsyn med arbejdsmiljøet og kontrollere, at de ansatte følger instruktionen, herunder at de personlige værnemidler benyttes korrekt.

Arbejdsmiljøorganisationen fører tilsyn ved runderinger i laboratoriet og de kan spørge ind til den biologiske risikovurdering, samt spørge ind til om medarbejderen er blevet instrueret og oplært i arbejdet med biologiske agenser.

Arbejdstilsynet kan ligeledes føre tilsyn på området.