Der findes 4 forskellige typer opbevaring til data i endelig form. På den måde kan der findes en løsning til alle bevaringsværdige data, uanset hvilken form de er i, eller hvordan behovet for at kunne læse data er.
Find information om de forskellige typer herunder. For at afklare dit eget behov for dataopbevaring, kan du gå denne vejledning igennem. Den kan hjælpe med overvejelser frem til dataopbevaring.
Der er flere overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med arkivering af data.
For at sikre at man som fremtidig bruger af filer fra arkivet kan forstå, hvad et givent arkiv indeholder, er det vigtigt, at man sørger for at dokumentere sine data, når de arkiveres. Der bliver oprettet en tekstfil til dokumentation af data. Tekstfilen skal udfyldes og vedlægges et hvert unikt datasæt, som du lægger i arkivet.
For at bestille et Qstar-arkiv, skal du udfylde dette regneark og sende det til din lokale IT-support (find kontaktinformationer i højre side).
OBS! Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i regnearket. Vi beder dig derfor om at downloade regnearket på denne side hver gang, du skal have oprettet et nyt arkiv, i stedet for at bruge en lokal kopi.
Hvis du er systemejer og har behov for at arkivere data, som ikke må slettes pga. lovkrav, krav fra revision eller interne behov for opslag, kan der laves aftale med Business Intelligence om opbevaring. Mere information om servicen kan fås ved henvendelse til BI.
BI-opbevaring bestilles hos den lokale IT-support.
Der kan laves opslag i og analyseres på data med et passende værktøj. Der er ingen generel anbefaling, men hvis du kontakter BI, så kan der fås en beskrivelse af nogle af de værktøjer, der kan bruges. Hvis man er godkendt som bruger, kan der fås adgang fra en PC koblet på AUs interne netværk eller via VPN; ikke via trådløst netværk. Af hensyn til den fremtidige forståelse af de opbevarede data, er det vigtigt at at der udarbejdes dokumentation, og den kan brugerne finde på BI-portalen.
Opbevaring i MS SQL database Adgang til data via SQL-værktøjer, MS Excel, MS Access o.l. Evt. adgang via dedikeret brugerflade med minimal funktionalitet.
MS SQL-dataopbevaring bestilles ved at udfylde denne formular og sende den til den lokale IT-support.
Opbevaring i Oracle database Adgang til data via SQL-værktøjer, MS Excel, MS Access o.l. Evt. adgang via dedikeret brugerflade med minimal funktionalitet.
Oracle dataopbevaring bestilles ved at udfylde denne formular og sende den til den lokale IT-support.
Se hvad du skal være opmærksom på ift. arkivering af personoplysninger.