Gasser oplag

Gas oplag

I laboratoriet anvendes der ofte gasflasker, på denne side kan du læse mere om krav til opbevaring, også kaldet oplag.
Beredsskabstyrelsens er myndighed på området og har sat reglerne, således gasserne opbevares sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 

Generelle Bestemmelser

  • Oplag af og anlæg med gasser skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.
     
  • Ved enhver form for fremstilling af gasser, ved fyldning og omfyldning af beholdere og tanke med gasser, ved anden anvendelse og håndtering af gasser samt ved enhver form for oplagring af gasser i beholdere og tanke skal der udvises fornøden forsigtighed.
     
  • Beholdere og tanke til gasser skal behandles med fornøden forsigtighed. De må således ikke udsættes for farlig påvirkning, f.eks. ved stød, slag, belastning eller opvarmning, og skal være sikret mod væltning, rulning og nedstyrtning.
     
  • Det påhviler brugere af gasser at drage omsorg for, at de benyttede anlæg er i forsvarlig stand, og at brugsanvisninger følges.
     
  • Beholdere må ikke anbringes i bygningers flugtveje (gange, trapper o.l.).
     
  • Brandslukningsmateriel skal anbringes på synlige og lettilgængelige steder, fortrinsvis ved udgange fra de pågældende lokaler m.v. Ved anbringelsen skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar og oplagring.
     
  • Brandslukningsmateriel skal være fremstillet og skal tilses og vedligeholdes efter reglerne.
     
  • Brandtekniske installationer skal være udført, så de er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid.
     
  • Brandnærende og brandfarlige gasser skal være placeret med en indbyrdes afstand på mindst 4 m. Mellemrummet kan udnyttes til placering af inaktive gasser. 

Ordensregler

1. Parkering af motorkøretøjer, herunder trucks, uden for driftstiden samt opladning af motorkøretøjer må kun ske på steder, der af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) er godkendt til dette formål.

2

Personalet skal instrueres om gassernes egenskaber med hensyn til brand- og eksplosionsfare.

3

Personalet skal instrueres om placering og brug af brandslukningsmateriellet.

4

Personalet skal instrueres om anlæggenes sikkerhedsfunktioner.

5

Det skal ved aflåsning eller på anden måde sikres, at uvedkommende hindres adgang til anlæg, herunder til tankes ventiler.

6

Der skal holdes rent og ryddeligt omkring anlæg.

7

Letantændelig vegetation ved anlæg skal fjernes.

8

Beholdere og tanke til gasser skal behandles med fornøden forsigtighed. De må således ikke udsættes for farlig påvirkning, f.eks. ved stød, slag, belastning eller opvarmning, og skal være sikret mod væltning, rulning og nedstyrtning. Det påhviler modtagere af beholdere at drage omsorg for, at beholderne straks efter modtagelsen anbringes på forskriftsmæssig måde.
Beskadigede beholdere og tanke må ikke anvendes og skal på forsvarlig måde gøres farefri.

9

Anlæg skal benyttes i overensstemmelse med en af gasleverandøren udarbejdet brugsanvisning, som skal forefindes ved anlægget.

10

Beholdere skal stå op på et fast, plant underlag, idet beholdere med komprimerede gasser og flasker i anlæg med væskeudtag dog må ligge ned. Hætter og sikkerhedslukker skal forblive på flasker, indtil disse tilsluttes, og skal sættes fast på flasker straks efter frakobling. Beskyttelseshætter kan undlades, hvis ventilen er beskyttet på anden måde, som opfylder reglerne i ”farligt gods reglerne” (ADR-konventionen). Ved udskiftning af beholdere skal det påses, at tilkobling sker på behørig måde, og at frakoblede beholderes ventiler er lukkede.

11

Flasker skal ved hjælp af kæder eller på anden måde sikres mod væltning.

12

I tilfælde af brand skal tankes ventiler lukkes og nødafbryder for stop af pumper aktiveres.

Undtagelser fra reglerne

Ved opbevaring af gasflasker er der nogle undtagelser i regelsættet, som kan benyttes i et laboratorium eller værksted.

Det er IKKE tilladt at ”akkumulere” undtagelserne!
Der skal vælges én undtagelse og gå med den – ellers skal oplaget/anlægget indrettes i et rum efter de ”strengere regler” se lagerkapacitet på højst 200 GOE.

Højst 5 GOE pr. rum koblet til analyseinstrument

Anlæg med analyseinstrumenter med beholdere med tilladelig fyldning på højst 5 GOE pr. rum, der er adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60), og hvor døre hertil lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C [BD-dør 60].

Vægge og døre skal have en vis brandmodstandsevne - BD-60.

Ved indgangen til arbejdsstedet skal der anbringes et advarselsskilt med teksten ”TRYKFLASKER”.

Højst 10 GOE pr. Brandsektion

Oplag og anlæg med andre gasser end F-gas med samlet lagerkapacitet på højst 10 GOE pr. brandsektion.

Beholderen skal dagligt ved arbejdstids ophør lukkes på beholderventilen og placeres, så de ikke står i farlig nærhed af brandfarligt oplag umiddelbart ved arbejdsstedets indgang.
Ved indgangen til arbejdsstedet skal der anbringes et advarselsskilt med teksten ”TRYKFLASKER”.

 

Laboratorierne skal være brandmæssigt adskilte jf. fra andre lokaliteter og hinanden med mindst bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60), og hvor døre hertil lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C [BD-dør 60]. 

Højst 11 GOE - Midlertidig Forsøgsopstilling

Anlæg, der forsyner midlertidige forsøgsopstillinger, med højst 2 flasker pr. rum og som er adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60), og hvor døre hertil lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C [BD-dør 60], i dertil indrettede laboratorier samt undervisningslokaler på universiteter og andre højere læreanstalter, når rumindholdet i hver beholder ikke overstiger 11 GOE.

Beholdere med brandfarlige eller brandnærende gasser skal dagligt ved arbejdstids ophør lukkes på beholderventilen.

Vægge og døre skal have en vis brandmodstandsevne - BD-60.

Ved indgangen til arbejdsstedet skal der anbringes et advarselsskilt med teksten ”TRYKFLASKER”.

Højst 40 GOE Inaktive gasser

​Oplag på højst 40 GOE inaktive gasser, gasflaskerne må ikke være tilsluttet et anlæg.

​Der stilles ingen krav til indretningen eller håndteringen.

Højst 200 GOE

Anlæg med en lagerkapacitet på højst 200 GOE kan etableres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), når anlæggene placeres, indrettes og benyttes i overensstemmelse med følgende:

  • Lagerafsnit for brandfarlige gasser skal indrettes i stueetage med gulv over terrænhøjde langs med mindst én væg.
     
  • Lagerafsnit for brandfarlige gasser skal have mindst en udadgående dør direkte til det fri i terrænhøjde eller til rampe med trappe til terræn.
     
  • Lagerafsnit med brandfarlige og brandnærende gasser skal adskilles fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60) uden åbninger af nogen art, medmindre der er tale om rørgennemføringer for installationer.
     
  • Lagerafsnit med andre gasser skal adskilles fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60). Døre og porte til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C [BD-dør 60].
  • Overflader på loft og vægge skal udføres som mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1-beklædning).

     
  • Afstandsreglerne i afsnit 3.6 skal overholdes (2,5 meter til naboskel samt vej- og stimidte, hvis flere anlæg er det summen til de indbyrdes afstande der skal tages hensyn til).
     
  • Ordensreglerne i afsnit 3.8 skal overholdes (oplæring, instruktion, korrekt opbevaring, opbevares forsvarligt, aflåst, anlæg skal kontrolleres og vedligeholdes, krav til branddøre, flugtveje og brandtekniske installationer, forbuds- og sikkerheds skiltning).

Svejse- og skæreanlæg

Svejse- og skæreanlæg med højst 2 flasker og højst 5 anlæg pr. rum.

Rummene skal være adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60), og hvor døre hertil lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C [BD-dør 60].

 

Anlægget skal anvendes på dertil indrettede værksteder og efterleve følgende krav:

  1. Rumindholdet i hver beholder må ikke overstige 11 GOE.
  2. Ved arbejdstids ophør må der højst efterlades 1 anlæg i værkstedet. Beholderne skal dagligt lukkes på ventilen og placeres, så de ikke står i farlig nærhede af brandfarligt oplag. Øvrige anlæg og beholdere skal flyttes til oplagsrum.
  3. Ved indgangen til arbejdsstedet skal der anbringes et advarselsskilt med teksten ”TRYKFLASKER”. 

Eksempel - maks 5 GOE Analyseinstrument

På laboratoriet skal der anvendes 10 liter komprimeret luft og 10 liter kompimeret oxygen til et analyseinstrument, er det tilladt?

Ja :-)

10 liter komprimeret luft = 1 GOE og 10 liter komprimeret oxygen = 1 GOE - i alt 2 GOE.
Der er ikke andre gasflasker i laboratoriet og det efterlever kravene til bygningsdelen og er sættes et advarselskilt op på døren.
Her benytter laboratoriet sig af undtagelsen af maks. 5 GOE pr. rum koblet til et analyseinstrument.

Eksempel på maks. 200 GOE

På laboratoriet skal der anvendes 4 stk 50 liter komprimeret methan, 1 stk 50 liters komprimeret gasblanding og 4 stk carbondioxid, er det tilladt?

Ja , men det forudsætter at rummet er indrettet som lagerkapacitet på maks. 200 GOE :-)

4 stk 50 liter komprimeret methan = 20 GOE, 1 stk 50 liters komprimeret gasblanding  = 5 GOE og 4 stk carbondioxidi = 4 GOE - alt 29 GOE.

Her kan der ikke benyttes en undtagelse, rummet skal indrettes som et lagerkapacitet på maks. 200 GOE. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der nedskaleres.

Eksempel på krav til adskillelse.

Der skal opbevares 10 liter hydrogen komprimeret og 10 liter komprimeret oxygen.

10 liter hydrogen komprimeret = 1 GOE og 10 liter komprimeret oygen = 1 GOE, I alt 2 GOE.

Da der er tale om en brandfarlig gas og en brandnærende gas, skal disse to gasflasker adskilles med 4 meter, før det er tilladt at opbevare dem.