Godkendelsespligtige kemikalier

Anvendelse af særligt problematiske stoffer ønskes udfaset. Et stof, som identificeres som særligt problematisk stof, er typisk kræftfremkaldende, mutagen eller reproduktionstoksisk stof eller svært nedbrydelig, bioakkumulerende stof (PBT og vPvB).

REACH-forordningen blev indført af EU tilbage i 2007. REACH står for registrering, evaluering, godkendelse og begrænsning af kemikalier. 

Formålet med REACH er at beskytte mennesker og miljø mod de risici, som kemikalier kan udgøre. I REACH er der også indført krav om mere effektiv kommunikation mellem leverandører og brugere af kemiske stoffer. Producenter og importører af kemikalier er forpligtet til at kommunikere farer og sikker brug af produkter til brugerne af kemikalierne. På samme måde er brugerne forpligtet til kun at bruge kemikalierne på de måder, som producenter og importører angiver for at være sikre. 

Det er det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA) som implementere REACH lovgivningen, samt udarbejder de forskellige lister.

ECHA opdaterer løbende en liste over stoffer, som kræver en gokendelse før anvendelse.

Indkøb - kræver det en særlig tilladelse?

Nej, men der skal udfyldes en slutbrugererklæring.

Slutbrugererklæring

Der er i REACH artikel 56, stk. 3 givet en undtagelse til videnskabelig forskning og udvikling.
Indkøber vil blive afkrævet en slutbrugererklæring, hvorpå virksomheden underskriver at anvendelse af det pågældende kemikalie er inden for undtagelsen.

Slutbrugererklæring skal for hvert registreret stof indeholde:

  • Sæt kryds ud for: Use in scientific research and development as defined in Article 3 (23) of the REACH Regulation. Authorisation exemption based on Article 56 (3)
  • Navn, telefon nummer, email, titel, dato og underskrift.
  • Leverandøren kan bede om at I sætter AU logo på skabelonen.

Eksempel på et indkøb der kræver en slutbrugererklæring

Institut for Biomedicin ønsker at indkøbe et ”Duolink in situ red starter kit” fra Merck, kittet indeholder stoffet 4-(1,1,3,3 Tetramethylbutyl)phenol, ethoxylated – som er på listen over godkendelsespligtige stoffer, af den grund kræver leverandøren at Instituttet udfylder en slutbrugererklæring før købet.
Institutter underskriver slutbrugererklæringen og får kittet udleveret og efterlever efterfølgende krav om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse.

Hvilke kemikalier drejer det sig om?

Der er p.t. listet 59 stoffer, det er kemikalier som er kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, hormonforstyrrende og/eller miljøfarlige - det er kemikalier som bl.a. phthalater, kaliumdichromat, bly- og chrom forbindelser, nonylpheonler.

Tjek den opdatere liste over godkendelsespligtige stoffer (Bilag XIV) her:
Liste over godkendelsespligtige stoffer - ECHA (europa.eu)

Derudover har ECHA en kandidatliste, her optages stoffer der anses for problematiske, hvis et stof vurderes som særlig problematisk overføres det til listen over godkendelsespligtige stoffer. Der er p.t. 235 stoffer på Kandidatlisten:
Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer til godkendelse - ECHA (europa.eu)

ECHA har også udarbejdet en liste over begrænsninger for nogle stoffer (bilag XVII), typisk er det industrielle begrænsninger og ikke til videnskabelig forskning og udvikling:
Liste over begrænsninger - ECHA (europa.eu)

Krav til opbevaring

Der er sat krav til forsvarlig opbevaring af kemikalier, med ventilation således at ingen udsættes for påvirkning af kemikalierne.
For kemikalier der er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske er der krav til opbevaring bag lås, så det ville også gælde for et godkendelsespligtig kemikalie..

For stoffer eller produkter hvori der indgår godkendelsespligtige stoffer, bør der iværksættes en form for overvågning med hensyn til korrekt anvendelse, da I oplyser om anvendelse og med underskrift garantere at kemikaliet IKKE anvendes til andet. 

  • Derfor anbefales der at opbevare disse kemikalier forsvarligt og i et aflåst lokale eller skab, utilgængeligt for uvedkommende.
  • Nøgler til opbevaringslokaler eller skabe skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.

Regler og links

Reglerne på området findes i en EU-forordning om registrering, vurdering og godkendelses af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og det Europæiske Kemikalie Agentur – ECHAs har udarbejdet informationssider og de offentliggjorte og opdaterede lister findes.

  1. REACH Forordningen nr. 1907/2006 af 18. december 2006:
    CL2006R1907DA0560010.0001_cp 1..3 (europa.eu)
     
  2. ECHA´s liste over godkendelsespligtige stoffer (solnedgangsstoffer) – bilag XIV til REACH:
    https://echa.europa.eu/da/authorisation-list