Arts Bygningsservice’s standardkontorindretning

Kontorlokalerne stilles til rådighed med standardindretning. Eventuelle bygningsmæssige ændringer – herunder, men ikke begrænset til, opsætning af skillevægge eller øvrige faste installationer – kræver forudgående godkendelse. Alle udgifter forbundet hermed afholdes af den pågældende enhed.

  • Solafskærmning enten i form af persienner, indvendige - eller udvendige solgardiner. Ønskes en anden type gardiner eller ekstra gardiner afholder enheden omkostningerne hertil. Bygningsservice rekvirerer i dette tilfælde ekstern leverandør efter forudgående aftale om behov og økonomi med enhed. OBS! Indvendig solafskærmning tilhører lokalet og må ikke nedtages uden forudgående godkendelse af bygningsservice. Enheden afholder evt. udgift til reetablering af misligholdt/bortkommen indvendig solafskærmning.
  • Såfremt vægkonstruktionen gør det muligt, tilbyder Bygningsservice at opsætte de fastmonterede dele af reolsystemet (vandrette/lodrette hyldebærer). Enheden håndterer selv opsætning/indretning/nedtagning af vanger og hylder på kontorer. Vanger og hylder kan rekvireres ved Bygningsservice igennem Dalux. OBS! Kontakt Bygningsservice for vejledning vedr. max hyldekapacitet.
  • Belysning, som overholder arbejdstilsynets regler for lysforhold. Ønskes ekstra lys, afholder enheden omkostningerne hertil. Bygningsservice rekvirerer i dette tilfælde ekstern leverandør efter forudgående aftale om behov og økonomi med enhed.
  • Bygningsservice sørger for malerarbejde og evt. istandsættelse af vægge i forbindelse med fraflytning/tilflytning til nye lokaler, såfremt der er behov for det. Bygningsservice vurderer og afgør behovet for ny bemaling i samarbejde med ekstern maler. Standarden er hvide vægge. Ønskes farve på væggen, afholder enheden udgiften. Bygningsservice rekvirerer i dette tilfælde ekstern leverandør efter forudgående aftale om behov og økonomi med enhed. I forbindelse med bemaling af kontorer/lokaler nedtages hyldebærere ikke.
  • Fastmonterede reoler på kontoret tilhører lokalet.
  • Knagerække til overtøj er placeret bag dør og tilhører kontoret. Knagerække nedtages derfor ikke. Enheden afholder evt. udgiften til reetablering af misligholdt/bortkommen knagerække.
  • Bygningsservice tilbyder en standardskiltning. I forbindelse med ønske om yderligere skiltning skal der rettes henvendelse til Bygningsservice, som skal godkende skiltningen. Enheden afholder selv udgiften.

Enheden/afdelingen sørger løbende for vedligehold af kontoret, som ligger uden for Bygningsservice’ standard, imens det er i brug og afholder selv evt. udgift forbundet hermed. Bygningsservice vil dog være behjælpelig med at rekvirere relevante håndværkere, som kan udføre vedligeholdelsesarbejdet.