Arts Bygningsservice's standardservice v. mindre kontorflytninger (max 3-4 kontorer):
Ved flytninger, der involverer mere end 3-4 kontorer, indkaldes Bygningsservice af den berørte enhed til en indledende forventningsafstemning.
- Hjælp til flytning af småinventar, som kræver specielt værktøj/vogne. Bygningsservice vurderer mulighed for at bistå opgave (under hensyntagen til max kg/belastning og/eller ressourcer) og/eller rekvirerer flyttefirma. Eventuel udgift til flyttefirma afholdes af enhed.
- Skabe/borde/arkivskabe skal være tømte og fri til flytning. Vær opmærksom på, at der er en grænse for hvad driften må flytte – tungt inventar er en opgave, som sendes videre til flyttemænd og enheden afholder udgiften hertil.
- Flytning af store skabe og hæve-/sænkeborde varetages udelukkende af flyttefirma og enheden afholder selv udgiften hertil. Enheden bestiller selv flyttemænd.
- Ved mindre flytninger skal nøgler bestilles og afhentes personligt. Den gamle nøgle afleveres på flyttedagen. OBS: Bestilling af nye nøgler skal ske senest 14 dage før indflytning i de nye lokaler.
Arts Bygningsservice’s standardservice v. flytterokader:
- Sikrer, at standarder ift. kontorindretning er gældende.
- Ved en flytterokade varetages flytningen af flyttefirma. Kontakt til og koordinering med flyttefirma står enheden selv for.
- Ophængning af opslagstavler, billeder, whiteboard mm. Bygningsservice tilbyder denne service inden for 3-4 uger efter indflytning. Er der behov for en hurtigere løsning, kan Bygningsservice være behjælpelig med at rekvirere ekstern håndværker. I dette tilfælde afholder enheden udgiften forbundet hermed.
- Ved større flytterokader foregår bestilling af nøgler via den lokale flyttekoordinator. Flyttekoordinatoren står for koordinering og sikrer, at nøglerne er tilgængelige i rette tid for de flytteberørte. De gamle nøgler afleveres på flyttedagen. OBS: Bestilling af nye nøgler skal ske senest 14 dage før indflytning i de nye lokaler.