Regelgrundlag: § 18, stk. 5 i universitetsloven og § 21 og § 34, stk. 2 i uddannelsesbekendtgørelsen.
Kompetence til at træffe afgørelse: Afhænger af den konkrete sag - se nedenfor
Rammerne for kandidatspecialet er fastsat i § 21, stk. 3-8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Her fremgår det, at specialet skal have et omfang på 30 ECTS, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point. For kandidatuddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af specialet i studieordningen. Yderligere fremgår det af uddannelsesbekendtgørelsen, at specialet skal afslutte uddannelsen. Studienævnet kan dispensere fra reglen om, at specialet afslutter uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Hvis studienævnet afviser at dispensere fra reglen om, at specialet afslutter uddannelsen, skal der af afgørelsen fremgå eksempler på, hvad studienævnet anser for usædvanlige forhold.
Af § 21, stk. 7-8 fremgår reglerne for afleveringsfrist for specialer. Det er studielederen, som har kompetencen til at godkende problemformulering og afleveringsfrist for specialet - dvs. at det også er studielederen, der kan godkende en ændring af problemformulering eller afleveringsfrist.
Studerende, der ved 2. eller 3. eksamensforsøg får en ny frist på 3 måneder til at aflevere specialet, skal aflevere specialet 3 måneder efter, at der er udarbejdet en ændret problemformulering for specialet. Det betyder, at den nye specialekontrakt ved 2. og 3. eksamensforsøg først påbegyndes, når der er udarbejdet en ændret problemformulering.