På denne side kan du læse mere om:
Regelgrundlag: § 3 i eksamensbekendtgørelsen samt § 5 i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser
Kompetence til at træffe afgørelse: Studienævnet
Hvis der i studieordningen er fastsat krav om, at bestemte prøver, tests, skriftlige opgavebesvarelser m.v. skal være godkendt for at man kan gå til den endelige prøve i faget, skal disse betragtes som almindelige prøver og er dermed underlagt reglerne i eksamensbekendtgørelserne.
Regelgrundlag: § 7 i eksamensbekendtgørelsen samt § 18 i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser
Kompetence til at træffe afgørelse: Studienævnet
Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Det er derfor muligt at give studerende tilladelse til ekstra tid til prøven eller til at benytte særlige hjælpemidler ved prøven, hvis dette vurderes nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i prøvesituationen.
Det er normalt en forudsætning for at tilbyde særlige prøvevilkår, at den studerende kan dokumentere sit behov via en en lægeerklæring. Studienævnet tager i forbindelse med den konkrete prøve stilling til, om den studerende har behov for særlige prøvevilkår for at blive ligestillet med andre studerende, der skal til samme prøve.
Regelgrundlag: § 13 i eksamensbekendtgørelsen samt § 6 i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser
Kompetence til at træffe afgørelse: Studienævnet
Den studerende har 3 forsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
For at en studerende kan få tilladelse til et ekstra prøveforsøg skal der, som nævnt ovenfor, foreligge usædvanlige forhold. Det er ikke muligt at opstille en udtømmende liste over, hvad der kan betegnes som usædvanlige forhold. Et usædvanligt forhold kan dog eksempelvis være en pludseligt opstået situation, hvor en studerende i umiddelbar tilknytning til prøven bliver syg eller mister en nærtstående. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning. Manglende studieegnethed er ikke et usædvanligt forhold.
Læs mere om usædvanlige forhold her.
Hvis studienævnet afviser en dispensationsansøgning til et yderligere prøveforsøg, skal der af afgørelsen fremgå eksempler på, hvad studienævnet anser for usædvanlige forhold.
Regelgrundlag: § 14 i eksamensbekendtgørelsen, § 5 i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser samt universitetets interne regler om prøver
Kompetence til at træffe afgørelse: Studieleder
De fleste uddannelseselementer starter med et undervisningsforløb og afsluttes med én eller flere prøver. De studerende kan ikke regne med at få lov til at deltage i et undervisningsforløb mere end én gang. Deltagelse i undervisning er frivillig, medmindre andet fremgår af studieordningen eller beskrivelsen af kurset i kursuskataloget.
Tilmeldingen til undervisningsforløb og dertilhørende prøver afhænger af, hvilken uddannelse de studerende læser på, og om kurserne er obligatoriske eller valgfrie. Reglerne for tilmelding til valgfag finds på de forskelliger studieportaler samt i studieordningerne.
Sygdom
Studerende, der pga. sygdom bliver forhindret i at deltage i en prøve, kan søge om dispensation via deres selvbetjening. Dispensation i forbindelse med sygdom kræver en lægeerklæring, som dokumenterer sygdom i forbindelse med prøven.
Regelgrundlag: §§ 15-17 i eksamensbekendtgørelsen samt § 8 i bekendtgørelse om prøver i erhversrettede videregående uddannelser
Kompetence til at træffe afgørelse: Studienævnet
Førsteårsprøven indeholder to krav: Et deltagelseskrav og et beståelseskrav.
Deltagelseskravet foreskriver, at inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven.
Beståelseskravet foreskriver, at de prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøverne, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Det betyder, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart.
For at en studerende kan få dispensation fra et af ovenstående krav (eller begge), skal der foreligge usædvanlige forhold. Det er ikke muligt at opstille en udtømmende liste over, hvad der kan betegnes som usædvanlige forhold. Et usædvanligt forhold kan dog eksempelvis være en pludseligt opstået situation, hvor en studerende i umiddelbar tilknytning til eksamen bliver syg eller mister en nærtstående. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
For studerende, der starter på en uddannelse d. 1. september, aktiveres kravene til førsteårsprøven d. 1. december i det år, hvor den studerende har påbegyndt sin uddannelse. Dvs. at studerende, der udmelder sig fra en uddannelse inden d. 1. december i det år, hvor de har begyndt uddannelsen og senere ønsker at påbegynde den samme uddannelse igen, ikke skal dokumentere opfyldelse af førsteårsprøvekravene. Studerende, der først udmelder sig efter d. 1. december i påbegyndelsesåret, skal derimod enten opfylde førsteårsprøvekravene eller opnå dispensation for, at de kan optages på den samme uddannelse igen.
Hvis studienævnet afviser en ansøging om at dispensere fra tidsfristerne i førsteårsprøven, skal der af afgørelsen fremgå eksempler på hvad studienævnet anser for usædvanlige forhold.
Hvis du bliver opmærksom på en formel fejl i forbindelse med en karaktergivning, skal den studerende straks underrettes og fejlen rettes. Eksempler på formelle fejl kunne være, at karakteren var blevet indtastet forkert i STADS, eller der var byttet rundt på to studerendes karakterer.
Hvis den studerende mener, at der er begået materielle fejl i forbindelse med karaktergivningen - f.eks. at bedømmerne har lagt vægt på forkerte hensyn i bedømmelsen - skal dette behandles som en eksamensklagesag.
Iht. eksamensbekendtgørelsens kapitel 7 samt kapitel 9 i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser risikerer en studerende en lavere karakter som følge af klage over prøve. Hvis det under klagesagsbehandlingen opdages, at prøven led af væsentlige fejl eller mangler, finder reglerne i eksamensbekendtgørelsens § 21 samt reglerne i §§ 39-40 i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser i stedet anvendelse. Den studerendes retsstilling afhænger således af, om der bliver konstateret fejl eller mangler ved prøven. I tvivlsspørgsmål vælges § 21 eller §§ 39-40, da det giver den studerende den bedste retsstilling.
Eksempler på fejl og mangler
Hændelser under og efter prøver kan groft sagt inddeles i forskellige typer af fejl og mangler:
1. Forstyrrelser (ved stedprøver og digital opgavestillelse og - aflevering)
2. Fejl og mangler i prøveoplæg/opgaver, bilag samt i laboratorieudstyr m.v. stillet til rådighed af Universitetet.
3. Indholdsmæssige fejl og mangler, herunder hel eller delvis genbrug af tidligere stillede opgaver.
Du kan finde konkrete eksempler på fejl og mangler her, og rammenotat samt eksempler på konkrete procedurer på siden Standardbreve og notater (kræver login). Bemærk at eksempler og rammenotatet er skrevet i forhold til 2014-bekendtgørelser. §-nummereringen er ændret i nyere bekendtgørelser.
Regelgrundlag: § 9 i AU's interne prøveregler
For studerende, der har deltaget i den ordinære prøve uden at bestå denne, skal det være muligt at deltage i omprøve i samme termin. Dvs. at studerende der har benyttet et eksamensforsøg til den ordinære prøve uden at bestå denne, har ret til at gå til omprøve uanset om de har fået en dumpekarakter, udeblev eller forlod eksamen.