Klager
Klagevejledning
Når du træffer en afgørelse, der ikke giver ansøger fuldt ud medhold, skal ansøger have mulighed for at klage. Derfor skal du give ansøger vejledning i at klage over afgørelsen.
Vær opmærksom på, at det i de fleste tilfælde ikke er muligt at klage over studienævnets skøn (det materielle i afgørelsen). Derimod kan ansøger klage over retlige forhold - dvs. om skønnet er foretaget indenfor lovens rammer.
Mere information om klagevejledning kan findes på Styrelsens hjemmeside.
Forslag til klagevejledning
Denne afgørelse er endelig. Du kan dog klage over afgørelsen til Styrelsen, hvis du mener, at afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med gældende ret, jf. bekendtgørelse xx (indsæt hjemmel).
Hvis du ønsker at klage, skal din klage være universitetet i hænde senest to uger fra modtagelsen af dette brev. Du skal sende din klage til xx (den instans, der træffer afgørelsen i første instans). Universitetet udarbejder herefter en udtalelse, som du vil få lejlighed til at kommentere, inden klagen, udtalelsen og dine eventuelle kommentarer sendes til Styrelsen.
Modtagelse af klage og videresendelse til Uddannelsesjura
Når du modtager en retlig klage fra en studerende, sender du klagen videre til den, der har truffet afgørelsen. Hvis denne fastholder afgørelsen, sender du klagen videre til Uddannelsesjura sammen med sagens relevante akter, samt en udførlig redegørelse for sagens forløb. Ved udformningen af redegørelsen skal følgende fremgå:
- hvilket semester den studerende læser på/hvornår den studerende er indskrevet på Aarhus Universitet
- om en korrespondance i sagen er foregået pr. e-mail, digital post eller brevpost.
Når den retlige klage er videresendt til Uddannelsesjura, behandler Uddannelsesjura sagen inden den oversendes til Styrelsen. Se desuden Hyrdebrevet og notatet om procedurebeskrivelsen i højremenuen.
Klage over undervisning eller vejledning
Klager over undervisning eller vejledning i forbindelse med opgaveskrivning stiles til institutlederen, jf. Aarhus Universitets vedtægt, § 40 (se siden Regler på uddannelsesområdet).
Klagefrist og kompetence
Af de fleste bekendtgørelser fremgår det, at den studerende har 14 dage til at klage over universitetets afgørelse. Endvidere fremgår det, at universitetet kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Aarhus Universitets praksis i disse sager er, at dekanen (eller den dekanen delegerer til) har kompetencen til at skønne, om der foreligger usædvanlige forhold. Det er ikke muligt at delegere kompetencen til kollegiale organer (f.eks. studienævnet), idet det ikke fremgår af universitetsloven, at denne opgave ligger hos kollegiale organer.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har i en konkret sag truffet afgørelse vedr. kompetence og klagefrist. Hele afgørelsen findes på sagen AU-2007-002-043, akt 6.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at afgørelser sendt som A- og B-brev først er nået frem til modtageren hhv. 2 og 5 dage efter, at afgørelsen er dateret og afsendt. Dette skal du tage højde for, når du vurderer, om en klagefrist er overholdt. Læs mere om frister og postbefordring på siden Regler på uddannelsesområdet (se Fra Styrelsen).
Opsættende virkning
Definition: Opsættende virkning af en klage betyder, at afgørelsens retsvirkninger suspenderes, indtil klagemyndigheden har taget stilling til førsteinstansens afgørelse. Sagt med andre ord, klager skal ikke følge afgørelsen så længe klagesagen behandles.
Som udgangspunkt skal en retlig klage ikke tilægges opsættende virkning, og afgørelsen træder derfor i kraft med det samme - også selvom der klages over den. En undtagelse hertil findes dog i eksamensbekendtgørelsens § 46, hvorefter en studerende kan fortsætte uddannelsen under universitetets behandling af en klage- eller ankesag efter kapitel 8.
Hvis man som førsteinstans modtager en anmodning om opsættende virkning fra en studerende, videresendes denne sammen med sagens øvrige akter til Uddannelsesjura. Uddannelsesjura vil herefter tage stilling til, om der er grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Ved overvejelsen af, om en afgørelse skal tilægges opsættende virkning, vil Uddannelsesjura typisk lægge nogen vægt på sandsynligheden for, at afgørelsen ændres, men det vil i øvrigt bero på en konkret afvejning af en række hensyn. Uddannelsesjura vil herefter sende afgørelsen om opsættende virkning til klager. Hvis klager ikke får medhold i anmodningen om opsættende virkning, kan afgørelsen påklages til Styrelsen.
Vær opmærksom på, at hvis klager anmoder om, at klagen tillægges opsættende virkning, har klagen opsættende virkning, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. En anmodning om opsættende virkning er således pr. definition en hastesag.