Den tidligere eforbolig ligger i forlængelse af kollegiebygningerne 7, 8 og 9 ud mod Nørrebrogade. Bygningen huser i dag Kollegiekontoret for Parkkollegierne og Omnibus.
Kollegium 7 blev indviet i 1950, mens kollegierne 8 og 9 blev opført i hhv. 1962 og 1955. Eforboligen blev opført samtidig med kollegie 7 og indviet i 1950.
Kollegierne blev bygget for private midler, indsamlet af Universitetssamvirket. De økonomiske rammer blev skabt gennem sponsorater fra private, virksomheder, institutioner, amter og kommuner, således at hver sponsor sponsorerede ét eller flere værelser. Med sponsoratet fulgte, udover en navneplade og muligheden for at hjælpe en student, også retten til at udstikke de retningslinjer, som værelsets kommende beboere skulle overholde for at få værelset tildelt. Sponsorernes indstillingsret gælder stadig.
Kollegium 7 blev opført som et rent kvindekollegium, mens kollegierne 8 og 9 var forbeholdt mandlige studerende. Det var først i slutningen af 1960'ere, at kvindelige og mandlige studerende kom til at bo på samme gang i kollegierne i Universitetsparken.
Fra kollegiernes opførelse og frem til 1976 eksisterede der såkaldte ”eforer” på kollegiet; en professor, der mod fribolig og et beskedent honorar, holdt opsyn med de unge kollegianere. Efter 1976 har bygningen været anvendt til bl.a. kontorformål.
Bygning 1310 er fredet pr. 21. maj 2024. Der skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen ved alle ændringer af bygningens ydre eller indre iht. denne vejledning.
Bygningskompleks og udearealer er omfattet af den bevarende lokalplan 376.
Bygningen indgår i en samlet helhed med Universitetsparkens resterende bygninger. Gennem vedligehold af bygningernes facader og tag med ensartede detaljer og høj kvalitet sikres enkel drift og et samlet helhedsindtryk.
Skilte på facader skal afstemmes med AU's skiltemanual. Se skiltemanualen her.
Det skal tilstræbes at bevare rummenes oprindelige bygningsdele og materialer, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.
Projekter, der medfører ændringer i forhold til det oprindelige udtryk, aftales med AU Bygninger.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til [email protected].
Da bygningen er fredet, skal alle ændringer vedr. materialer og bygningsdele i interiøret ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen via AU Bygninger, der også kan bistå ved spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger om materialer, bygningsdele eller bygningshistorie.
Rummene i den tidligere bolig
Ved vedligeholdelse og evt. ændringer skal det tilstræbes at bevare rumstrukturen, så bygningens oprindelse som efor-bolig også fremefter kan aflæses.
Ved vedligeholdelse og ændringer skal de oprindelige materialer og bygningsdele i alle rumtyper bevares. Hvor materialer og bygningsdele ikke fremstår oprindelige, skal de som udgangspunkt tilbageføres til deres oprindelige udtryk.
Alle ændringer skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen via AU Bygninger.
Rumstrukturer
Alle ændringer ift. rumstrukturer, herunder tværskillevægge, skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen via AU Bygninger.
Materialer og bygningsdele
Kontakt AU Bygninger for at få tilsendt en oversigt over bygningernes oprindelige materialer og bygningsdele.
Det er dertil muligt at få tilsendt historiske kilder, fotos eller tegningsmateriale.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til [email protected].
Bygning 1310 er fredet pr. 21. maj 2024.
Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken.
Blinkenberg, Andreas (1953): "Aarhus Universitet 1928-1953". Universitetsforlaget i Aarhus, side 114, 134.
Degn, Ole (red.) (1970): “Da det var nyt i Århus”. Universitetsforlaget i Århus / Aarhus Byhistoriske Udvalg, side 159-162.
Forskningsfondens Ejendomsselskab
Kollegianerrådet. Artikler på Kollegierne i Universitetsparkens hjemmeside, bl.a. ”Kollegiernes historie”.
Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C. F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 66, 68-69.
Lykke, Palle (1992): "Billeder af Aarhus Universitets historie". Aarhus Universitetsforlag, side 25.
Lykke, Palle, forhenv. universitetshistoriker. Artikel på universitetets hjemmeside: ”25 kapitler af Aarhus Universitets historie. Kollegier og professorboliger”.
Møller, C.F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 84-85.
Møller, C.F. (1988): ”Det saakaldte C.F. Møllers Testamente”. C.F. Møllers Tegnestue & Aarhus Universitet Tekniske Forvaltning.
... er du velkommen til at kontaktel AU Bygninger