Bygningskompleks 1520 ligger i den vestlige del af parken i området ved Galgebakken og er opført i perioden 1973-76. Komplekset består af bygningerne 1520, 1521, 1522, 1523,1524 og 1525.
Det Fysiske Institut hørte til i universitetets første bygning fra 1933 indtil instituttet i 1973-76 gradvist kunne flytte ind i det nyopførte bygningskompleks 1520 i den vestlige del af Universitetsparken. Da der kun kunne frigøres et mindre areal til byggeriet af militærområdet, måtte der igen bygges i højden, som ved bygningskompleks 1510. I 1974 flyttede også Astronomisk Institut ind i det samme bygningskompleks, der indtil da var huset i bygninger ved Ole Rømer Observatoriet.
Bygningskomplekset består af en syv-etagers midterkorridorfløj med kontorer, bibliotek og kantine, to fire-etagers laboratoriefløje samt en fløj med værksteder og auditorium. Der skulle på den trange grund tillige indpasses et stort accelleratoranlæg, som blev placeret som et underjordisk anlæg under en stor p-plads nord for komplekset. Udgravningen af anlægget skete i 1985 efter der med stor opbakning til projektet hurtigt blev indsamlet bevillinger. Accelleratoranlægget, der bruges til forskning i atomfysik, er omgivet af én meter tykke betonvægge og loft. Instituttets kantine er placeret på syvende etage med vid udsigt over Universitetsparken og Aarhus midtby. På etagerne 3 og 4 i samme bygning blev det Fysiske Instituts bibliotek indrettet i et to-etagers højt rum. Et stort relief af Sven Wiig-Hansen er opsat i instituttets forhal.
Bevaringsmanualens retningslinjer for bygningskomplekset.
Se dertil oplysninger om materialer og bygningsdele i menuen til venstre.
Retningslinjerne for bygningernes facader og tag skal følges for at fastholde den ensartede høje kvalitet og det samlede helhedsindtryk.
Ændringer på bygningernes facader og tag udføres af AU Bygninger som udvendigt vedligehold. Kontakt AU Bygninger for nærmere aftale, hvis et interiørprojekt vil medføre ændringer i bygningens ydre eller udearealer.
I januar 2023 er der offentliggjort en ny skiltemanual med retningslinjer, der skal følges ifm. skiltning på alle Aarhus Universitets eksisterende og nye bygninger. Download skiltemanualen her.
Det skal tilstræbes at bevare rummenes oprindelige bygningsdele og materialer, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.
Projekter, der medfører ændringer i forhold til det oprindelige udtryk, aftales med AU Bygninger.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til tek@au.dk.
Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken.
Christensen, Ingeborg (2005): "Aarhus Universitet 1978-2003". Aarhus Universitetsforlag, side 284.
Groth, Leif et al. (1986): "Samvirke og samspil: En bog om Aarhus Universitet". Universitets-Samvirket, Aarhus Universitetsforlag, side 48-49.
Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger: Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 125, 175.
Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C.F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 87-88.
Lykke, Palle (1992): “Billeder af Aarhus Universitets historie”. Aarhus Universitetsforlag, side 75.
Møller, C.F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 148-159.
Aarhus Universitet (1962): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1961-62". Universitetsforlaget i Aarhus, side 20.
Aarhus Universitet (1969): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1968-69". Universitetsforlaget i Aarhus, side 50.
Aarhus Universitet (1974): "Aarhus Universitet Årsberetning 1973-74". Universitetsforlaget i Aarhus, side 77.
Aarhus Universitet (1975): "Aarhus Universitet Årsberetning 1974-75". Universitetsforlaget i Aarhus, side 38.
... er du velkommen til at sende en mail til AU Bygninger på tek@au.dk