Bygning 1430

Bygning 1430, der er er sammenbygget med og opført samtidigt med Stakladekomplekset i 1965, ligger for Nordre Ringgade. Bygningen huser i dag en del af universitetets rektorat. 

Gennem 1950’erne voksede universitetets administration ud af lokalerne i hovedbygningen, og en ny administrationsbygning blev indviet i oktober 1964, samtidigt med Studenterhuset.

Administrationsbygningen og Studenterhuset blev opført ved hjælp af statslig byggebevilling, fondsmidler samt kommunal støtte. Bygningskomplekset måtte opføres udenfor universitetets campus på grund af arealnød. C. F. Møller så helst, at Nordre Ringgade blev lagt i en tunnel på denne strækning, så bygningskomplekset kunne integreres i campus-området, men det blev istedet universitetet, der måtte nøjes med en underjordisk passage under ringgaden.

Administrationsbygningen er forbundet med bygning 1420 af en underjordisk passage, der munder ud i samme rum i kælderniveau som passagen fra hovedbygningen.

Bygning 1430 er blevet renoveret flere gange, herunder i 2012-15 hvor bl.a. Frandsensalen blev apteret med nye trælofter, vægpaneler og belysning.

Retningslinjer

Bevaringsmanualens retningslinjer for bygningskomplekset. 

Se dertil oplysninger om materialer og bygningsdele i menuen til venstre.

Facader og tag

Retningslinjerne for bygningernes facader og tag skal følges for at fastholde den ensartede høje kvalitet og det samlede helhedsindtryk. 

Ændringer på bygningernes facader og tag udføres af AU Bygninger som udvendigt vedligehold. Kontakt AU Bygninger for nærmere aftale, hvis et interiørprojekt vil medføre ændringer i bygningens ydre eller udearealer.

I januar 2023 er der offentliggjort en ny skiltemanual med retningslinjer, der skal følges ifm. skiltning på alle Aarhus Universitets eksisterende og nye bygninger. Download skiltemanualen her.

Trapperum og gangarealer

Ved vedligeholdelse og ændringer bør de oprindelige materialer og bygningsdele i alle rumtyper bevares, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv. 

Forespørgsler til AU Bygninger sendes til tek@au.dk.

Bygning 1430 er indstillet til fredning jf. høringsbrev af 8. november 2023. Der skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen ved alle ændringer af bygningens ydre eller indre iht. denne vejledning.

Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken. 

Kildeliste

Auhist.au.dk: "AU Universitetshistorie"

Blinkenberg, Andreas (1953): "Aarhus Universitet 1928-1953". Universitetsforlaget i Aarhus, side 119.

Christensen, Ingeborg (2005): "Aarhus Universitet 1978-2003". Aarhus Universitetsforlag, side 140.

Det Lærde Selskab & Gustav Albeck (red.) (1978): "Aarhus Universitet 1928-1978". Aarhus Universitetsforlag, side 559-568. 

Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger: Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 21, 138.

Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C.F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 86-87.

Møller, C.F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 98-107, 186.

Møller, C.F. (1988): "Det saakaldte C.F. Møllers Testamente". C.F. Møllers Tegnestue & Aarhus Universitet Tekniske Forvaltning. 

Wikipedia.org: "Stakladen".

Aarhus Universitet (1962): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1961-62". Universitetsforlaget i Aarhus, side 21-24.

Aarhus Universitet (1964): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1963-64". Universitetsforlaget i Aarhus, side 33.

Aarhus Universitet (1965): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1964-65". Universitetsforlaget i Aarhus, side 29.

Aarhus Universitet (1969): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1968-69". Universitetsforlaget i Aarhus, side 52.

Har du spørgsmål eller kommentarer? 

... er du velkommen til at sende en mail til AU Bygninger på tek@au.dk