Bygningskompleks 1160

Bygningskomplekset 1160, der består af bygningerne 1160, 1162 og 1163, ligger på vestsiden af den centrale del af Universitetsparken ud mod Ole Worms Allé. Komplekset er sammenbygget med bygningskompleks 1161. Bygningerne 1160 og 1162 hører til blandt universitetsparkens ældste bygninger fra 1930'erne, mens bygning 1163 er tilbygget i 1960'erne.

Bygningerne til Biokemisk-Fysiologisk Institut blev opført for lokalt indsamlede midler og tilskud fra kommunen, og blev taget i brug i 1937 som universitetets anden institutbygning. Komplekset blev ved opførelsen disponeret med en forskningsbygning (bygning 1160) og en-etages auditoriebygning med plads til 180 personer (bygning 1162). Oprindeligt ankom de studerende til auditoriet gennem kælderetagen i forskningsfløjen. Der er senere blevet tilføjet en trappe, indgang og forrum ved auditoriebygningens vestgavl mod Ole Worms Allé.

Bygningerne blev opført med store vinduesarealer og samme vinduestype som universitetets første bygningskompleks (bygningerne 1340-1343). Bygningerne havde ligeledes indbyggede tagrender, der fik bygningskroppene til at fremstå helt skarpe og meget enkle.   

Da Biomedicin i 1966 flyttede til det nyopførte bygningskompleks 1170, blev bygning 1160 nyindrettet og istandsat til Fysiologisk Institut. I 1967 blev en tre-etages bygning opført til Biofysik mod nordøst (bygning 1163), som tilbygning til det oprindelige kompleks. Der blev etableret intern forbindelse mellem bygningernes midterkorridorer gennem de nordøstlige rum i bygning 1160. 

At bygning 1163 blev opført et stykke ud i parken vakte bekymring ved opførelsen og medførte drøftelser om nødvendigheden af en fredningslinje, der kunne sikre kløften mod yderligere bebyggelse.  

Bevaringsstatus og retningslinjer

Bygningskompleks og udearealer er omfattet af den bevarende lokalplan 376.

Facader og tag

Bygningen indgår i en samlet helhed med Universitetsparkens resterende bygninger. Gennem vedligehold af bygningernes facader og tag med ensartede detaljer og høj kvalitet sikres enkel drift og et samlet helhedsindtryk. 

Skilte på facader skal afstemmes med AU's skiltemanual. Se skiltemanualen her.

Gangarealer og trapperum

Det skal tilstræbes at bevare rummenes oprindelige bygningsdele og materialer, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.

Projekter, der medfører ændringer i forhold til det oprindelige udtryk, aftales med AU Bygninger.

Forespørgsler til AU Bygninger sendes til [email protected].

Hvad gælder:

Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken. 

Der skal søges om tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til alle ændringer for fredede bygninger og arealer. Se hvad der er fredet her.

Der findes oplysninger om udvalgte gennemgående materialer og bygningsdele i Universitetsparken og Vennelystparken her. Siderne er under udarbejdelse.

------

For bygningskomplekset gælder dertil følgende retningslinjer og vejledninger:

Kildeliste

Blinkenberg, Andreas (1953): "Aarhus Universitet 1928-1953". Universitetsforlaget i Aarhus, side 133.

Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger: Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 110.

Jørgensen, Axel G (1949): "Om Aarhus Universitet". Arkitekten, side 196.

Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C. F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 69, 83.

Lykke, Palle (1992): “Billeder af Aarhus Universitets historie”. Aarhus Universitetsforlag, side 23.

Lykke, Palle (1996): "By og Universitet: Universitets-Samvirket, Aarhus, 1921-1996". Aarhus Universitetsforlag, side 202-203, 208-209.

Lykke, Palle, tidl. universitetshistoriker ved Aarhus Universitet. Artikel på universitetets hjemmeside: ”institutbygning for fysiologi og biokemi indviet 1937”.

Møller, C.F. (1961): “Aarhus Universitets bygninger 1933-1961”. Aarhus Universitet, side 3, 27.

Møller, C.F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 38-39.

Møller, C.F. (1988): "Det saakladte C.F. Møllers Testamente". C.F. Møllers Tegnestue & Aarhus Universitet Tekniske Forvaltning. 

Samleren (1939): "Plantegninger: Institut for Biokemi og Fysiologi", side 10.

Skautrup, Peter (1946): “Danmarks nye Universitet: Et overskue”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 21.

Skriver, Poul Erik, Mads Møller & Steno Museet (1994): “Aarhus Universitets bygninger. En arkitektonisk helhed”. Steno Museet, side 12.

Har du spørgsmål eller kommentarer? 

... er du velkommen til at kontaktel AU Bygninger