Bygningskompleks 1160

Bygningskomplekset 1160, der består af bygningerne 1160, 1162 og 1163, ligger på vestsiden af den centrale del af Universitetsparken ud mod Ole Worms Allé. Komplekset er sammenbygget med bygningskompleks 1161. Bygningerne 1160 og 1162 hører til blandt universitetsparkens ældste bygninger fra 1930'erne, mens bygning 1163 er tilbygget i 1960'erne.

Bygningerne til Biokemisk-Fysiologisk Institut blev opført for lokalt indsamlede midler og tilskud fra kommunen, og blev taget i brug i 1937 som universitetets anden institutbygning. Komplekset blev ved opførelsen disponeret med en forskningsbygning (bygning 1160) og en-etages auditoriebygning med plads til 180 personer (bygning 1162). Oprindeligt ankom de studerende til auditoriet gennem kælderetagen i forskningsfløjen. Der er senere blevet tilføjet en trappe, indgang og forrum ved auditoriebygningens vestgavl mod Ole Worms Allé.

Bygningerne blev opført med store vinduesarealer og samme vinduestype som universitetets første bygningskompleks (bygningerne 1340-1343). Bygningerne havde ligeledes indbyggede tagrender, der fik bygningskroppene til at fremstå helt skarpe og meget enkle.   

Da Biomedicin i 1966 flyttede til det nyopførte bygningskompleks 1170, blev bygning 1160 nyindrettet og istandsat til Fysiologisk Institut. I 1967 blev en tre-etages bygning opført til Biofysik mod nordøst (bygning 1163), som tilbygning til det oprindelige kompleks. Der blev etableret intern forbindelse mellem bygningernes midterkorridorer gennem de nordøstlige rum i bygning 1160. 

At bygning 1163 blev opført et stykke ud i parken vakte bekymring ved opførelsen og medførte drøftelser om nødvendigheden af en fredningslinje, der kunne sikre kløften mod yderligere bebyggelse.  

Retningslinjer

Bevaringsmanualens retningslinjer for bygningskomplekset. 

Se dertil oplysninger om materialer og bygningsdele i menuen til venstre.

Facader og tag

Retningslinjerne for bygningernes facader og tag skal følges for at fastholde den ensartede høje kvalitet og det samlede helhedsindtryk. 

Ændringer på bygningernes facader og tag udføres af AU Bygninger som udvendigt vedligehold. Kontakt AU Bygninger for nærmere aftale, hvis et interiørprojekt vil medføre ændringer i bygningens ydre eller udearealer.

I januar 2023 er der offentliggjort en ny skiltemanual med retningslinjer, der skal følges ifm. skiltning på alle Aarhus Universitets eksisterende og nye bygninger. Download skiltemanualen her.

Trapperum og gangarealer

For de nævnte bygninger skal følgende detaljer, materialer og bygningsdele bevares:

Bygning 1160

Gulve og trapper: Hasleklinker i halvstensforbandt med vaskekanter i Hasleklinker. Værn i malet stål med rundstok som håndliste.

Vægge: Pudsede og malede vægge med strukturmaling. Rundede kanter ved dørlysninger.

Lofter: Oprindeligt glat pudset loft. Kan tilbageføres, udføres med akustikloft eller nedsænkede panellofter med max. profilbredde 10 cm.

Døre: Alle oprindelige døre, herunder glasdøre med karme i stål og dørrammer i massiv egetræ og malede pladedøre inklusiv karme og gerichter.

Bygning 1162

Gulve og trapper: Hasleklinker i halvstensforbandt med vaskekanter i Hasleklinker. Værn i malet stål med rundstok som håndliste.

Vægge: Flader med blank mur i gule blødstrøgne teglsten. Pudsede og malede vægge med strukturmaling.

Lofter: Oprindeligt DAMPA 10 panellofter. Loftstype skal fastholdes som panelloft med max. profilbredde 10 cm. 

Døre: Alle oprindelige døre, herunder glasdøre i stål med teaklister og egefinerede pladedøre inklusiv karme og gerichter.

Fast inventar: Skabe i gangarealer på alle etager. Oprindelige skabe med hhv. trælåger og glasskydelåger inkl. indretning, skuffer mv. Træskilte med bemaling.

Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken. 

Kildeliste

Blinkenberg, Andreas (1953): "Aarhus Universitet 1928-1953". Universitetsforlaget i Aarhus, side 133.

Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger: Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 110.

Jørgensen, Axel G (1949): "Om Aarhus Universitet". Arkitekten, side 196.

Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C. F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 69, 83.

Lykke, Palle (1992): “Billeder af Aarhus Universitets historie”. Aarhus Universitetsforlag, side 23.

Lykke, Palle (1996): "By og Universitet: Universitets-Samvirket, Aarhus, 1921-1996". Aarhus Universitetsforlag, side 202-203, 208-209.

Lykke, Palle, tidl. universitetshistoriker ved Aarhus Universitet. Artikel på universitetets hjemmeside: ”institutbygning for fysiologi og biokemi indviet 1937”.

Møller, C.F. (1961): “Aarhus Universitets bygninger 1933-1961”. Aarhus Universitet, side 3, 27.

Møller, C.F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 38-39.

Møller, C.F. (1988): "Det saakladte C.F. Møllers Testamente". C.F. Møllers Tegnestue & Aarhus Universitet Tekniske Forvaltning. 

Samleren (1939): "Plantegninger: Institut for Biokemi og Fysiologi", side 10.

Skautrup, Peter (1946): “Danmarks nye Universitet: Et overskue”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 21.

Skriver, Poul Erik, Mads Møller & Steno Museet (1994): “Aarhus Universitets bygninger. En arkitektonisk helhed”. Steno Museet, side 12.

Har du spørgsmål eller kommentarer? 

... er du velkommen til at sende en mail til AU Bygninger på tek@au.dk