Bygningskompleks 1530 er fra 1968 og ligger i den vestlige del af Universitetsparken i området ved Galgebakken. Bygningerne er bygget i 3-6 etager, som andre komplekser fra samme periode, og huser undervisningslokaler, en kantine og et auditorie.
Instituttet blev oprettet samtidig med Det Naturvidenskabelige Fakultet i 1954. Det Matematiske Institut hørte først til i bygningerne 1330-1333, indtil instituttet kunne flytte ind i det nyopførte bygningskompleks 1530 i den vestlige del af Universitetsparken.
Bygningskomplekset, der sammen med bygning 1533 og 1536, blev indviet i 1967, var første del af den store bygningskæde i Universitetsparkens vestlige side. Også ved denne bygning blev højde- og tæthedsforhold bestemt af militærbygningernes langsomme fraflytning, således som beskrevet under Fysisk Institut bygningskompleks 1520. Der blev på grund af pladsmangel og ønsket om at have nær kontakt mellem institutterne for Fysik, Matematik og Biologi bygget tæt og med bygningsfløje op til 6 etager også højere end man hidtil havde bygget i Universitetsparken.
I samarbejde med instituttet blev bygningerne udformet med mange faciliteteter for de studerende, som de kunne have glæde af ved såvel studierne som i fritiden. Det blev blandt andet til læsesale, samtalerum, motionsrum, et auditorium, der også kunne fungere som biograf samt en kantine, der også rummede mindre rum til frokostmøder.
Bygning 1530, 1532 og 1534 er fredet pr. 21. maj 2024. Dertil er det klinkebelagte gårdrum fredet som et bygningsnært areal. Der skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen ved alle ændringer af bygningens ydre eller indre iht. denne vejledning.
Bygningskompleks og udearealer er omfattet af den bevarende lokalplan 376.
Bygningen indgår i en samlet helhed med Universitetsparkens resterende bygninger. Gennem vedligehold af bygningernes facader og tag med ensartede detaljer og høj kvalitet sikres enkel drift og et samlet helhedsindtryk.
Skilte på facader skal afstemmes med AU's skiltemanual. Se skiltemanualen her.
Det skal tilstræbes at bevare rummenes oprindelige bygningsdele og materialer, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.
Projekter, der medfører ændringer i forhold til det oprindelige udtryk, aftales med AU Bygninger.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til [email protected].
Bygning 1530, 1532 og 1534 er fredet pr. 21. maj 2024.
Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken.
Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger: Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 140.
Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C.F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 87-88.
Møller, C.F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 118-123.
Skriver, Poul Erik, Mads Møller & Steno Museet (1994): “Aarhus Universitets bygninger. En arkitektonisk helhed”. Steno Museet, side 26.
Aarhus Universitet (1969): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1968-69". Universitetsforlaget i Aarhus, side 50.
... er du velkommen til at kontaktel AU Bygninger