Bartholinkomplekset, der ligger mellem Nørrebrogade og Bartholins Allé ud mod den centrale del af Universitetsparken, består af en to etages undervisningsbygning, en laboratoriebygning i seks etager, en dyrestaldsbygning i to etager samt en mellembygning med hovedindgang. Bygningerne og de omkringliggende arealer bliver istandsat og ombygget i perioden 2020-2025.
Aarhus Savværks tømmerpladser flyttede fra Mejlgade til Randers Landevej (nuv. Nørrebrogade) i 1899. Da savværkets bygninger brændte i 1960'erne fik Undervisningsministeriet mulighed for at erhverve grunden til brug for udvidelse af Universitetsparken. Arealets nære beliggenhed ved Kommunhospitalet bevirkede, at det blev udlagt til medicinsk undervisning og forskning. Det var særligt Institut for Almindelig Patologi, der lå i bygning 1161, der havde hårdt brug for en udvidelse. Også instituterne for Farmakologi og Human Genetik blev en del af et nyt Institut for Medicinsk Mikrobiologi.
Da det hastede med at skaffe plads, påbegyndte man udbygningen, inden savværket havde fraflyttet grunden. I 1968 opførtes en undervisningsbygning i to etager med øvelsessale og auditorium, der blev placeret smukt ud mod Univeristetsparlkens sø og fik passende dimensioner ift. de ældre dele af bebyggelsen.
Universitetets arealnød bevirkede dog, at kompleksets hovedbygning måtte blive både bredere, længere og højere end Universitetsparkens ældre bygningstype. En lavere fløj langs Nørrebrogade med dyrestalde i tre etager blev placeret som overgang til kollegiebygningerne nord for komplekset.
Forhallen, der oprindeligt var tænkt åben til det fri, fik en omfattende kunstnerisk udsmykning i keramiske fliser og relieffer i materialemæssig sammenhæng med bygningkompleksets gule tegl og klinker.
Det samlede bygningskomplekset blev taget i brug i 1974 og blev navngivet Bartholinbygningen med henvisning til Bartholinslægtens betydning for dansk videnskab i det 17. århundrede.
Bevaringsmanualens retningslinjer for bygningskomplekset.
Se dertil oplysninger om materialer og bygningsdele i menuen til venstre.
Retningslinjerne for bygningernes facader og tag skal følges for at fastholde den ensartede høje kvalitet og det samlede helhedsindtryk.
Ændringer på bygningernes facader og tag udføres af AU Bygninger som udvendigt vedligehold. Kontakt AU Bygninger for nærmere aftale, hvis et interiørprojekt vil medføre ændringer i bygningens ydre eller udearealer.
I januar 2023 er der offentliggjort en ny skiltemanual med retningslinjer, der skal følges ifm. skiltning på alle Aarhus Universitets eksisterende og nye bygninger. Download skiltemanualen her.
Det skal tilstræbes at bevare rummenes oprindelige bygningsdele og materialer, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.
Bygningskompleksets bygning 1242, 1243 og 1244 bliver gennemgribende renoveret i 2020-25. Ved fremtidig vedligehold og renovering af gangarealerne i disse bygninger henvises til DV-materiale for dette projekt.
Bygning 1241 fremstår med mange oprindelige materialer og bygningsdele, og det skal tilstræbes af fastholde denne bygnings oprindelige udtryk.
For overflader og kunstværkerne i vindfanget i bygning 1240, henvises til C. F. Møllers anbefalinger i "Aarhus Universitets bygninger", C.F. Møller (1978).
Projekter, der medfører ændringer i forhold til det oprindelige (eller for ombyggede gangarealer manualerne for disse) udtryk, aftales med AU Bygninger.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til tek@au.dk.
Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken.
Groth, Leif et al. (1986): "Samvirke og samspil. En bog om Aarhus Universitet". Universitets-Samvirket, Aarhus Universitetsforlag, side 22-23.
Møller, C. F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 136-145.
Skriver, Poul Erik, Mads Møller & Steno Museet (1994): “Aarhus Universitets bygninger. En arkitektonisk helhed”. Steno Museet, side 26-27.
Aarhus Universitet (1967): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1966-67". Universitetsforlaget i Aarhus, side 27.
Aarhus Universitet (1975): "Aarhus Universitet Årsberetning 1974-75". Universitetsforlaget i Aarhus, side 38.
... er du velkommen til at sende en mail til AU Bygninger på tek@au.dk