Bygningskompleks 1330 / bygning 1340-45
Bygningskompleks 1330 ligger centralt i Universitetsparken på parksiden af Bartholins Allé. Bygningerne er opført som universitetets første institutbygning fra 1933 og en højspændingshal fra 1941. Højspændingshallen blev sammenbygget med auditoriebygningen og omdannet til kontor- og undervisningslokaler i 1962 .
Bygningskomplekset blev udvidet med tre lave bygninger syd for forpladsen i 1961, samt endnu en fløj mod syd i 1974. I 1969 blev bygning 1342 forlænget, så forpladsen herefter var afgrænset af to høje bygningsfløje mod nord.
De tre bygningsafnit er beskrevet på hver sin side, da der er væsentlige forskelle i bygningernes historie og bevaringsværdier.
Bygningskomplekset er et resultat af arkitektkonkurrencen, der blev vundet af C.F. Møller, Kay Fisker og Povl Stegmann i 1931. Indvielsen fandt sted mandag den 11. september 1933. Bygningerne blev opført til undervisning i kemi, fysik og anatomi og fungerede samtidigt som hovedbygning frem til indvielsen af den nuværende hovedbygning i 1946.
Bygningerne fremstod oprindeligt som en række forskudte skarptskårne teglblokke med indbyggede tagrender kontrasteret af spinkelt dimensionerede stålvinduer og ståldøre placeres næsten i flugt med facadeplanet. Hovedindgangen på østsiden af bygning 1340 er fremhævet med en oprindelig fast markise med kobberkant. Hoveddøren er oprindelig; en fem-fags teakdør, der leder ind til et vindfang. I hoveddørens karm findes endnu den oprindelige dørklokke mærket: Kemi, Fysik og Anatomi. Der lå ved opførelsen en ankomstplads på østsiden afsluttet i et cirkelslag, der på grund af terrænets fald havde karakter af balkon med værn af hvidmalede rør. Interiøret var til dels Bauhaus-inspireret med hvidpudsede vægge og lofter samt malede døre, fodlister og indfatninger, balustre og støbejernsradiatorer dels i sort og dels i klare heraldiske farver. Farverne kan stadig genfindes under træværkets nyere farvelag samt på døre henstillet i depot.
Bygningskomplekset er et af Danmarks tidligste bygningsanlæg, der med ”bajonetforsætninger” og forskydninger tilpassede sig et kuperet parklandskab. Desuden var det første gang, der blev brugt gule teglsten i større omfang til et monumentalt offentligt byggeri i Danmark. Aarhus Universitets første bygninger kom til at danne skole for den stilretning, der senere er blevet kaldet dansk funktionalisme eller den funktionelle tradition. Principperne for bygningernes materialer og skarptskårne udtryk samt forskydning af fløjene og placering af auditoriet i en mindre bygning blev forbillede for alle efterfølgende bygninger i universitetsparken.
Bygningsfløjene er indrettet med midterkorridorer, der betjener laboratorier, kontorer, mødelokaler og birum. Rummene er et, to eller tre vinduesfag brede. Hovedtrappen i bygning 1340 har tre løb og en retangulær durchsigt. Trappens gelænder består af lakeret ege-rundstok som håndliste monteret på hvidmalede (oprindeligt sortmalede) balustre af rør. Fra bygningskompleksets hovedtrappe er der flot udsigt over Universitetsparken gennem det store vinduesparti, der spænder i hele rummets bredde og højde. De øvrige trappeopganges vinduer følger trappereposerne og er dermed forskudt fra bygningens ellers stringente vinduesrækker. I trapperum og gange i stueetagen er gulvene belagt med gule Hasle-klinker, mens de i de øvrige arealer har linoleumsbelægning. Der findes en del oprindelige døre og snedkerdetaljer i bygningskomplekset. Mange gerichter, fodlister og døre er oprindelige, og dørene har også oprindeligtfremstået malede. Der er flere oprindelige glasdørspartier udført dels i teak og dels i malet træ.
Den sydlige del af bygning 1343, der oprindeligt alene rummede auditoriet, blev i 1962 bygget sammen med højspændingshallen fra 1941, så de idag fremstår som én samlet bygning. Dette kan aflæses i bygningens facader samt i den indre rumstruktur og bygningsdetaljerne. I samme periode blev der tilføjet en række lavere bygning syd for forpladsen til Institut for Matematik. I den store udbygningsperiode i slutningen af 1960’erne og starten af 70’erne blev professorboligerne revet ned og en større udbygning af universitetet realiseret. Det indebar en høj hjørnebebyggelse ud mod Ringgaden og Nørrebrogade samt en yderligere udbygning af den første institutbygning. Den høje tværbygning 1342 blev forlænget mod øst som overgang til en højere ny bygning i fem etager, bygning 1340. Den første institutbygning ændrede med de store tilbygninger karakter; fra at være en landskabeligt fritliggende længebygning med forskudte fløje til et flerfløjet kompleks omsluttende et centralt gårdrum.
I den sydlige bygning 1341, hvor østfacade oprindeligt var uden vinduer på 2. etage, lå oprindeligt det anatomiske auditorium, hvor der forelæstes på baggrund af demonstrationer af den menneskelige anatomi i form af opskårne menneskelig. Dissektionssalen lå i samme bygning. I slutningen af 1950'erne flyttede Anatomi i egne bygninger syd for Vilhelm Meyers Allé, hvorefter auditoriet blev nedlagt og midterkorridoren blev forlænget i bygningens sydlige del.
Retningslinjer
Bevaringsmanualens retningslinjer for bygningskomplekset.
Se dertil oplysninger om materialer og bygningsdele i menuen til venstre.
Facader og tag
Retningslinjerne for bygningernes facader og tag skal følges for at fastholde den ensartede høje kvalitet og det samlede helhedsindtryk.
Ændringer på bygningernes facader og tag udføres af AU Bygninger som udvendigt vedligehold. Kontakt AU Bygninger for nærmere aftale, hvis et interiørprojekt vil medføre ændringer i bygningens ydre eller udearealer.
I januar 2023 er der offentliggjort en ny skiltemanual med retningslinjer, der skal følges ifm. skiltning på alle Aarhus Universitets eksisterende og nye bygninger. Download skiltemanualen her.
Trapperum og gangarealer
Ved vedligeholdelse og ændringer skal de oprindelige materialer og bygningsdele i alle rumtyper bevares, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.
Bemærk at også oprindelige bygningsdele som eksempelvis dørplader, der er henstillet i depot, skal bevares. Ligeledes skal fast inventar og løse møbler, der er oprindelige, bevares.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til tek@au.dk.
Bygning 1340, 1341, 1342 og den sydlige og ældste del af 1343 er indstillet til fredning jf. høringsbrev af 8. november 2023. Der skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen ved alle ændringer af bygningens ydre eller indre iht. denne vejledning.
Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken.
Kildeliste
Anderson, Sven-Ingvar & Høyer, Steen (1993): “C.Th. Sørensen – en havekunstner”. Arkitektens Forlag, side 102, 104-105.
Auhist.au.dk: "AU Universitetshistorie".
Bach-Nielsen, Carsten (red.) (2002): “Dannelse, uddannelse, universiteter. Festskrift til Henning Lehmann den 31. januar 2002”. Aarhus Universitetsforlag, side 406-407.
Balslev Jørgensen, Lisbet, Hakon Lund & Hans Edvard Nørregaard Nielsen (1980): "Danmarks arkitektur: Magtens bolig". Gyldendal, side 143-144.
Bek, Lise og Anders Frølund (red.) (1997): “Kunst i gule rammer”. Aarhus Universitet, side 8.
Blinkenberg, Andreas (1953): "Aarhus Universitet 1928-1953". Universitetsforlaget i Aarhus, side 37, 41-42, 55-56, 72-73, 131-132.
Brüel, Jeanne (2014): "Funkishuset - En bevaringsguide". Bygningskultur Danmark, side 11.
Caldenby, Claes (1994): "Universitetet och Staden". Arkitektur Förlag, side 67-69.
Degn, Ole (red.) (1970): “Da det var nyt i Århus”. Universitetsforlaget i Århus, Aarhus Byhistoriske Udvalg, side 158.
Det Lærde Selskab & Gustav Albeck (red.) (1978): "Aarhus Universitet 1928-1978". Aarhus Universitetsforlag, side 404.
Faber, Knud (1938): "Aarhus Universitet - dets Fortid og Nutid". Levin & Munksgaard, side 21-28.
Fisker, Steffen, Fisker, Johan & Dirckinck-Holmfeld, Kim (1995): “Kay Fisker”. Arkitektens Forlag, side 52-56.
Forfatter ukendt (1931): "Konkurrencen om Universitetet i Aarhus". Arkitekten, side 241-244.
Groth, Leif et al. (1986): "Samvirke og samspil. En bog om Aarhus Universitet". Universitets-Samvirket, Aarhus Universitetsforlag, side 4, 6, 11-13, 22, 28.
Hansen, Willy (red.) (1934): "Aarhus Universitet". Arkitekten, månedshæfte, side 1-16.
Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger - Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 31-32, 60, 70, 73, 75, 79, 81, 109-110, 135, 140, 157, 159, 183.
Jørgensen, Axel G (1949): "Om Aarhus Universitet". Arkitekten, side 186-188, 197, 206-207.
Lehmann, Henning (2001): "Aarhus Universitet - åbningsspil mod det 21. århundrede". Aarhus Universitet, side 114.
Lind, Olaf (1992): “Planen i virkeligheden”. Arkitektens Forlag, side 7, 30-31.
Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C.F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 54, 64-69, 85-86.
Lund, Nils-Ole (2008): “Nordisk Arkitektur”. Arkitektens Forlag, side 49-51.
Lykke, Palle (1992): “Billeder af Aarhus Universitets historie”. Aarhus Universitetsforlag, side 6, 9, 11-12, 15-18.
Lykke, Palle (1995): “Det Lærde Selskab i Aarhus 1945-1995”. Aarhus Universitetsforlag, side 12.
Lykke, Palle (1996): "By og Universitet". Aarhus Universitetsforlag, side 181-188.
Lykke, Palle, universitetshistoriker ved Aarhus Universitet. Artikler på universitetets hjemmeside, bl.a. ”institutbygning for fysiologi og biokemi indviet 1937”.
Millech, Knud & Kay Fisker (1951): "Danske arkitekturstrømninger 1850-1950". Østifternes Kreditforening, side 324.
Møller, C.F. (1961): “Aarhus Universitets bygninger 1933-1961”. Aarhus Universitet, side 3, 20.
Møller, C.F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 24-32, 86-87.
Møller, C.F (1988): ”Det saakaldte C.F. Møllers testamente”. C.F. Møllers Tegnestue & Aarhus Universitet Tekniske Forvaltning.
Møller, Mads (1993): “Romantik og snusfornuft: Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue”. Forlaget Privattryk, side 7, 40, 61.
Møller, Mads m.fI. (red.) (1999): “Fugls højde: Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue 75 år”. Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue, side 14.
Petersen, Carl et al. (2000): "De gamle mestre". Arkitektens Forlag, side 102-103, 107.
Raabyemagle, Hanne & Jørgen Sestoft (1993): "Kay Fisker". Architectura 15, side 63-64.
Skautrup, Peter. (1946): “Danmarks nye Universitet: Et overskue”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 12-15.
Skriver, Poul Erik (1962): "Tre universitetsbygninger i Århus (Vennelystparken)." Arkitekter, side 143.
Skriver, Poul Erik, Mads Møller & Steno Museet (1994): “Aarhus Universitets bygninger. En arkitektonisk helhed”. Steno Museet, side 3, 5, 7-11, 26.
Skriver, Poul Erik (1966): "Arkitekten Kay Fisker". Arkitektens Forlag, side 14-15.
Stegmann, Povl & Ellen Stegmann (1953): “Povl Stegmann, 1888-1944”. A Rasmussens Bogtrykkeri, side 22, 96, 98-99.
Stephensen, Lulu Salto (2001): “Danmarks Havekunst II, 1800-1945”. Arkitektens Forlag, side 411.
Svendler Nielsen, Hans Peter (1989): "Arkitekten C.F. Møllers Tegnestue". Århus-årbog, side 89, 92.
Sørensen, Leif Leer (2000): "Edvard Heiberg og dansk funktionalisme - En arkitekt og hans samtid". Arkitektens Forlag, side 135, 137, 224.
Aarhus Universitet (1930): “Aarsskrift for Universitetsundervisningen i Jylland II”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 6.
Aarhus Universitet (1933): “Aarsskrift for Universitetsundervisningen i Jylland V”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 7, 17.
Aarhus Universitet (1934): “Aarsskrift for Aarhus Universitet VI”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 5-7, 9, 11.
Aarhus Universitet (1953): "Aarsskrift for Aarhus Universitet XXV". Universitetsforlaget i Aarhus, side 37, 72-73, 79.
Aarhus Universitet (1954): "Aarhus Universitet Aarsberetning". Universitetsforlaget i Aarhus, side 15.
Aarhus Universitet (1962): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1961-62". Universitetsforlaget i Aarhus, side 21.
Aarhus Universitet (1964): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1963-64". Universitetsforlaget i Aarhus, side 33.
Historisk materiale kan erhverves fra AU Universitetshistorie eller Campus Plan og Projekt.
Har du spørgsmål eller kommentarer?
... er du velkommen til at sende en mail til AU Bygninger på tek@au.dk