Bygningskompleks 1250, kaldet Søauditorierne, ligger syd for Wilhelm meyers Allé og Universitetsparkens søer. Komplekset består af bygning 1250, der rummer det største auditorium samt bygning 1251, 1252 og 1253 med foyerarealer og flere mindre auditorier. Der er passage under bygning 1251 til en forsænket plads og Bartholins Allé.
Søauditorie-komplekset, der blev opført på baggrund af en efterspørgsel efter større audtorier fra de juridiske og medicinske institutter, blev indviet 28. maj 2001.
Auditoriebygningerne, der er placeret i morænekløften med en synlig og central placering i forhold til resten af parkens bygninger, blev opført på arealer, der tidligere var del af den gamle Fødselsanstalts parklignende have.
Bygningernes H-formede planløsning omkranser mod syd et forsænket udendørs torv, der er kan fungere i sammenhæng med den lave del af den store foyer. Søauditorie-komplekset rummer universitetets største forlæsningssal med plads til op imod 450 tilhører samt fire mindre auditorier, der har plads til hhv. 125, 100, 100 og 75 tilhører.
Bevaringsmanualens retningslinjer for bygningskomplekset.
Se dertil oplysninger om materialer og bygningsdele i menuen til venstre.
Retningslinjerne for bygningernes facader og tag skal følges for at fastholde den ensartede høje kvalitet og det samlede helhedsindtryk.
Ændringer på bygningernes facader og tag udføres af AU Bygninger som udvendigt vedligehold. Kontakt AU Bygninger for nærmere aftale, hvis et interiørprojekt vil medføre ændringer i bygningens ydre eller udearealer.
I januar 2023 er der offentliggjort en ny skiltemanual med retningslinjer, der skal følges ifm. skiltning på alle Aarhus Universitets eksisterende og nye bygninger. Download skiltemanualen her.
Det skal tilstræbes at bevare rummenes oprindelige bygningsdele og materialer, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.
For Søauditorierne henvises der til projektmaterialet samt til gældende farvesætningsoversigter.
Da bygningerne primært indeholder fællesarealer iværksættes vedligeholdsarbejder og bygningsændringer af AU Bygninger.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til tek@au.dk.
Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken.
Christensen, Ingeborg (2005): "Aarhus Universitet 1978-2003". Aarhus Universitetsforlag, side 197-198.
Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger: Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 21, 135, 137-138.
Lehmann, Henning (2001): "Aarhus Universitet - åbningsspil mod det 21. århundrede". Aarhus Universitet, side 10-11, 32-33, 46, 121.
Lund, Nils-Ole (2001): "Auditoriehuset Aarhus Universitet". Tegl, side 16-20.
Møller, Mads (2001): "Auditoriehuset Aarhus Universitet". Arkitektur DK, nr. 5, side 288-295.
Møller, Mads & Torben Eskerod (2001): "Auditoriehuset Aarhus Universitet". Aarhus Universitet.
Nygaard, Erik (2001): "Reparation og dialog". Arkitektur DK, nr. 5, side 267, 270-272.
... er du velkommen til at sende en mail til AU Bygninger på tek@au.dk