Bygningskompleks 1420

Bygningskompleks 1420, der er opført som studenterhus i 1965, ligger på den modsatte side af Nordre Ringgade i forhold til Universitetsparken. I bygningerne findes Stakbogladen, Studentercaféen, Studenterbaren, Stakladen samt Mogens Zieler Stuen, Preben Hornung Stuen og Richard Mortensen Stuen. Bygningskomplekset vil fra 2023 fungere som konferencecenter.

Bygning 1420 er forbundet med hovedbygningen (bygning 1410) og administrationsbygningen (bygning 1430) med underjordiske forbindelsesgange.

Gennem 1950’erne blev der arbejdet på at definere indhold samt indsamle midler til et samlet studenterhus. I samme periode voksede universitetets administration ud af lokalerne i hovedbygningen. Studenternes Hus og en ny administrationsbygning blev indviet i oktober 1964.

Administrationsbygningen og Studenterhuset blev opført ved hjælp af statslig byggebevilling, fondsmidler samt kommunal støtte. Bygningskomplekset måtte opføres udenfor universitetets campus på grund af arealnød. C. F. Møller så helst, at Nordre Ringgade blev lagt i en tunnel på denne strækning, så bygningskomplekset kunne integreres i campus-området, men det blev istedet universitetet, der måtte nøjes med en tunnel under Ringgaden.

Studenternes Hus, der ved indvielsen i 1964 var det den første af sin slags i Danmark, blev fra 1967 drevet af Studentersamvirket, som også drev kantine og boghandel med betydelig studenterindflydelse. Det blev dog overtaget af Studenterhusfonden i 1991, der kom til at stå for den daglige drift af kantinerne, mens Gads Boglader overtog boghandlen under navnet "Stakbogladen". 

Bygningerne var bl.a. tiltænkt at skulle rumme hyggelige opholds- og spiselokaler med en forbindelse via tunnellen til festlokalerne, der allerede fandtes i Hovedbygningen. Stakladen, som var en del af Studenternes Hus, har siden opførslen fungeret som både kantine, debatsal, festlokale og koncertsal.

Retningslinjer

Bevaringsmanualens retningslinjer for bygningskomplekset. 

Se dertil oplysninger om materialer og bygningsdele i menuen til venstre.

Facader og tag

Retningslinjerne for bygningernes facader og tag skal følges for at fastholde den ensartede høje kvalitet og det samlede helhedsindtryk. 

Ændringer på bygningernes facader og tag udføres af AU Bygninger som udvendigt vedligehold. Kontakt AU Bygninger for nærmere aftale, hvis et interiørprojekt vil medføre ændringer i bygningens ydre eller udearealer.

I januar 2023 er der offentliggjort en ny skiltemanual med retningslinjer, der skal følges ifm. skiltning på alle Aarhus Universitets eksisterende og nye bygninger. Download skiltemanualen her.

Trapperum og gangarealer

Ved vedligeholdelse og ændringer skal de oprindelige materialer og bygningsdele i alle rumtyper bevares, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.

Bemærk at også oprindelige bygningsdele som eksempelvis dørplader, der er henstillet i depot, skal bevares. Ligeledes skal fast inventar og løse møbler, der er oprindelige, bevares.

Ændringer aftales med AU Bygninger.

Forespørgsler til AU Bygninger sendes til tek@au.dk.

Bygning 1420, 1422, 1423 og 1429 er indstillet til fredning jf. høringsbrev af 8. november 2023. Der skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen ved alle ændringer af bygningens ydre eller indre iht. denne vejledning.

Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken. 

Kildeliste

Auhist.au.dk: "AU Universitetshistorie".

Blinkenberg, Andreas (1953): "Aarhus Universitet 1928-1953". Universitetsforlaget i Aarhus, side 119.

Christensen, Ingeborg (2005): "Aarhus Universitet 1978-2003". Aarhus Universitetsforlag, side 140.

Det Lærde Selskab & Gustav Albeck (red.) (1978): "Aarhus Universitet 1928-1978". Aarhus Universitetsforlag, side 559-568. 

Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger: Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 21, 138.

Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C.F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 86-87.

Lykke, Palle (1992): “Billeder af Aarhus Universitets historie”. Aarhus Universitetsforlag, side 30, 34, 42, 48, 51-52, 56, 63.

Møller, C.F. (1961): “Aarhus Universitets bygninger 1933-1961”. Aarhus Universitet, side 36.

Møller, C.F. (1978): ”Aarhus Universitets bygninger”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 98-107, 186.

Møller, C.F. (1988): "Det saakaldte C.F. Møllers Testamente". C.F. Møllers Tegnestue & Aarhus Universitet Tekniske Forvaltning. 

Skriver, Poul Erik (1966): "Aarhus Universitet - administrationsbygningen og studenternes hus samt statsbiblioteket i Århus". Arkitektur, side 142-159.

Skriver, Poul Erik, Mads Møller & Steno Museet (1994): “Aarhus Universitets bygninger. En arkitektonisk helhed”. Steno Museet, side 24-25.

Wikipedia.org: "Stakladen".

Aarhus Universitet (1962): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1961-62". Universitetsforlaget i Aarhus, side 21-24.

Aarhus Universitet (1964): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1963-64". Universitetsforlaget i Aarhus, side 33.

Aarhus Universitet (1965): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1964-65". Universitetsforlaget i Aarhus, side 29.

Aarhus Universitet (1969): "Aarhus Universitet Aarsberetning 1968-69". Universitetsforlaget i Aarhus, side 52.

Har du spørgsmål eller kommentarer? 

... er du velkommen til at sende en mail til AU Bygninger på tek@au.dk