Bygningskompleks 1410
Hovedbygningen med aula og vandrehal ligger som den nordlige afgrænsning af Universitetsparken ud mod Nordre Ringgade.
Bygningskomplekset, der blev taget i brug i 1946, består af en bygningsrække mod Nordre Ringgade med tre tværliggende fløje. Med Aula-fløjens placering på en ti meter høj støttemur mod Universitetsparken hæver den markante bygning sig på passende vis i forhold til de øvrige fløje.
Selvom den første universitetsbygningførst og fremmest var indrettet til lægevidenskabens discipliner skulle alle de øvrige fagområder også rummes i samme bygning. Da antallet af studerende blev mere end fordoblet fra1933 til 1936 planlagdes en ny stor hovedbygning med festsal indrettet efter ”institutprincippet”, så der for hvert fag indrettedes lærerkontorer, undervisningslokaler og fagbibliotek ved siden af hinanden.
Efter pres fra Universitets-Samvirket om mere monumental arkitektur gik arkitekt C. F. Møller efter diskussioner og flere mere monumentale modelforslag med til at give hovedbygningen en blødere udformning bl.a. med murpiller og buer. C. F. Møller var igang med at udarbejde bygningstegningerne, da landet 9. april 1940 blev besat af tyske tropper. Byggesagen blev det første byggeri i Universitetsparken, som blev støttet af staten, da det blev udpeget som beskæftigelsesprojekt. På trods af krigstidens knaphed på eksempelvis cement og jern lykkedes det at få byggeriet godt igangsat. Da bygningen stod under tag i slutningen af 1942, satte man med vilje byggetempoet meget ned, idet man frygtede, tyskerne ville beslaglægge hovedbygningen, så snart den var færdigbygget.
Med første byggeperiode anlagdes en nøgtern, funktionalistisk stil med gule mursten og absolut ingen form for udsmykning. På siderne om AU Universitetshistorie uddybes det imidlertid, hvordan C.F. Møller blev opfordret til at anvende en mindre streng stil ved den nye hovedbygning, der efterfølgende blev opført i en mere righoldig arkitektonisk udformning end de hidtil opførte bygninger, bl.a. med murpiller og buer og den rombeformede aula. Desuden bevirkede mangel på bl.a. jern at visse konstruktioner, f.eks. murbuer og hvælvinger blev motiverede og fulgt op af mønstermurværk.
I 1943 beslaglagde tyskerne parkkollegierne, hvor de indrettede jysk hovedkvarter for Gestapo. Royal Air Force udførte et luftangreb ved middagstid den 31. oktober 1944 med kollegium 4 og 5 som mål. Både den første universitetsbygning og den nye hovedbygning blev ramt ved angrebet. 10 bygningsarbejdere i hovedbygningens kælder omkom ved angrebet, og arkitekt C. F. Møller blev begravet under nedstyrtede bygningsdele. Det hedder sig, at C. F. Møller, som det første spurgte, om det mon var så heldigt, at de romantiske piller og buer var blevet ødelagt ved angrebet.
C. F. Møller skrev i 1978, at det var som om krigens hårde vilkår var en ”undskyldning for den mere romantiske udformning af visse bygningsled i hovedbygningen”, f.eks. mønstermur i gavle og aula samt søjler og buer foran vandrehallen.
Hovedbygningens genopbygning og færdiggørelse fortsatte, stadigt i det langsomme tempo. Ved krigens afslutning i foråret 1945 tog universitetet dele af bygningen i brug, men det var først i september 1946, at hele bygningen var klar til anvendelse. Det fejrede man med en stort anlagt ”indvielses- og promotionsfest” i den nye aula den 11. september 1946. Der var flere nordiske universiteter repræsenteret, og for første gang udnævnte universitetet en række æresdoktorer. Datoen 11. september var valgt, fordi det var på den dato, at universitetet startede 18 år tidligere.
I et interview i ”den jydske akademiker” i efteråret 1946 udpeger C. F. Møller byggebudgettet som den væsentligste årsag til forskellene fra de første universitetsbygninger til hovedbygningen. Kvadratmeterprisen på den første bygning var 30 kr/m2 og ved den nye hovedbygning 60 kr/m2.
Fredede bygninger
Retningslinjer
Bevaringsmanualens retningslinjer for bygningskomplekset.
Se dertil oplysninger om materialer og bygningsdele i menuen til venstre.
Facader og tag
Retningslinjerne for bygningernes facader og tag skal følges for at fastholde den ensartede høje kvalitet og det samlede helhedsindtryk.
Ændringer på bygningernes facader og tag udføres af AU Bygninger som udvendigt vedligehold. Kontakt AU Bygninger for nærmere aftale, hvis et interiørprojekt vil medføre ændringer i bygningens ydre eller udearealer.
I januar 2023 er der offentliggjort en ny skiltemanual med retningslinjer, der skal følges ifm. skiltning på alle Aarhus Universitets eksisterende og nye bygninger. Download skiltemanualen her.
Trapperum og gangarealer
Ved vedligeholdelse og ændringer skal de oprindelige materialer og bygningsdele i alle rumtyper bevares, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.
Bemærk at også oprindelige bygningsdele som eksempelvis dørplader, der er henstillet i depot, skal bevares. Ligeledes skal fast inventar og løse møbler, der er oprindelige, bevares.
Alle ændringer aftales med AU Bygninger.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til tek@au.dk.
Bygning 1410, 1411, 1412, 1413, 1414 og 1415 er indstillet til fredning jf. høringsbrev af 8. november 2023. Der skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen ved alle ændringer af bygningens ydre eller indre iht. denne vejledning.
Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken.
Kildeliste
Anderson, Sven-Ingvar & Høyer, Steen (1993): “C.Th. Sørensen – en havekunstner”. Arkitektens Forlag, side 108-109.
Arkitekten (1931): "Konkurrencen om Universitetet i Aarhus". Arkitekten, side 241-247.
Auhist.au.dk: "AU Universitetshistorie"
Bek, Lise og Anders Frølund (red.) (1997): “Kunst i gule rammer”. Aarhus Universitet, side 8-9.
Blinkenberg, Andreas (1953): "Aarhus Universitet 1928-1953". Universitetsforlaget i Aarhus, side 56-59, 78, 85, 90-92, 134.
Brüel, Jeanne (2014): "Funkishuset. En bevaringsguide". Bygningskultur Danmark, side 11.
Caldenby, Claes (1994): "Universitetet och Staden". Arkitektur Förlag, side 69.
Groth, Leif et al. (1986): "Samvirke og samspil. En bog om Aarhus Universitet". Universitets-Samvirket, Aarhus Universitetsforlag, side 5, 13.
Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger: Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 114, 116, 118, 121-123, 126, 135, 140, 149-150, 152.
Jørgensen, Axel G (1949): "Om Aarhus Universitet". Arkitekten, side 187, 189-193, 197-204.
Jørstian, Tina og P. E. Munk Nielsen (1994): "Tænd! PH-lampens historie". Gyldendal, side 266-267.
Korsgaard, Mette & Niels Hannested (1999): “Klassisk Arkæologi Aarhus Universitet 1949-1999. De første 50 år”. Institut for Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet, side 5-9, 12.
Kristensen, Henrik Skov, Claus Kofoed & Frank Weber (1988): “Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig”. Aarhus Universitetsforlag, side 446, 448-449, 460.
Larsen, Helge & Bo Bramsen (red.) (1943): "Aarhus Universitet, Plan. Hvem - Hvad - Hvor?". Politikens aarbog, side 286-287.
Lehmann, Henning (1995): "Aarhus Universitet - planer og grundlag". Aarhus Universitet, side 24.
Lehmann, Henning (2001): "Aarhus Universitet - åbningsspil mod det 21. århundrede". Aarhus Universitetsforlag, side 28-29, 106.
Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C.F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 71-82.
Lund, Nils-Ole (2008): “Nordisk Arkitektur”. Arkitektens Forlag, side 50-51.
Lykke, Palle (1992): “Billeder af Aarhus Universitets historie”. Aarhus Universitetsforlag, side 20, 22, 26, 30, 32, 34, 37, 47, 74.
Lykke, Palle (1996): "By og Universitet: Universitets-Samvirket, Aarhus, 1921-1996". Aarhus Universitetsforlag, side 211-217, 222-223.
Millech, Knud & Kay Fisker (1951): "Danske arkitekturstrømninger 1850-1950". Østifternes Kreditforening, side 324.
Møller, C.F. (1961): “Aarhus Universitets bygninger 1933-1961”. Aarhus Universitet, side 1, 3, 5-13, 17.
Møller, C.F. (1978): "Aarhus Universitets bygninger". Universitetsforlaget i Aarhus, side 44-67, 92-93, 170-175.
Møller, C.F. (1988): ”Det saakaldte C.F. Møllers testamente”. C.F. Møllers Tegnestue & Aarhus Universitet Tekniske Forvaltning.
Møller, Mads (1993): “Romantik og snusfornuft: Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue”. Forlaget Privattryk, side 28, 41, 43, 54.
Møller, Mads m.fI. (red.) (1999): “Fugls højde: Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue 75 år”. Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue, side 6, 21, 66.
R., M. (1946): "En Arkitekt ser paa sit Værk, Interview med Universitets arkitekt." Den Jydske Akademiker, side 1-6.
Richards, J.M., Nikolaus Pevsner, Osbert Lancaster & H. de C. Hastings (1948): "The Architecture of Denmark". The Architectural Review, side 35-36.
Skautrup, Peter (1946): “Danmarks nye Universitet: Et overskue”. Universitetsforlaget i Aarhus, side 19-21.
Skriver, Poul Erik, Mads Møller & Steno Museet (1994): “Aarhus Universitets bygninger. En arkitektonisk helhed”. Steno Museet, side 14-19.
Svendler Nielsen, Hans Peter (1989): "Arkitekten C.F. Møllers Tegnestue". Århus-årbog, side 92.
Aarhus Universitet (1945): "Aarsskrift for Aarhus Universitet XVII". Universitetsforlaget i Aarhus, side 19.
Aarhus Universitet (1946): "Aarhus Universitets Indvielses- og Promotionsfest, den 11. september 1946". Universitetsforlaget i Aarhus, side 8-9, 15.
Aarhus Universitet (1953): "Aarsskrift for Aarhus Universitet XXV". Universitetsforlaget i Aarhus, side 56-57, 59, 78-79, 85.
Aarhus Universitet (1975): "Aarhus Universitet Årsberetning 1974-75". Universitetsforlaget i Aarhus, side 38.
Har du spørgsmål eller kommentarer?
... er du velkommen til at sende en mail til AU Bygninger på tek@au.dk