Bygningskompleks 1630, opført i 1957-60, ligger i Vennelystparken med parkens grønne område mod øst og Høegh-Guldbergsgade mod vest. Komplekset består af 1630, 1631, 1632 og 1633. Bygning 1633 omtales på en selvstændig side.
En højskole for journalister og en højskole for syge- og sundhedsplejersker, havde byrådets bevågenhed, og man ønskede bygninger for disse højskoler lagt på det militære areal Galgebakken, som efter vor dispositionsforslag var tænkt benyttet til universitetets bygninger.
Det lykkedes dog at overtale borgmester Unmack-Larsen til, at søge højskolebygningerne samt bygningerne for en tandlægehøjskole og et kunstmuseum med institutbygning for kunsthistorie bygget i den vestlige del af den kommunale park, Vennelystparken, hvor der lå en under krigen ødelagt teaterbygning. Det var i virkeligheden formanden for Dansk Sygeplejeraad, forstanderinde ved Rigshospitalet Eli Magnusson, der ved et besøg kl. 7 om morgenen hos daværende boligminister Kjærbøll opnåede ministeriets endelige godkendelse af sygeplejerskehøjskolens placering og dermed af resten af Vennelystplanen, idet sagen var lagt i ministerens hånd.
Der var forståeligt modstand fra dele af byrådet, og især fra boligministeriet, mod indgreb i et parkareal, men vi argumenterede for planen ved at fremføre, at universitetet ved anlæg af Universitetsparken havde skabt et langt større parkareal end Vennelystparken i et område, der ifølge tidligere byplaner var udlagt som boligbyggeri. Desuden fremførte vi, at de to parkarealer tilsammen ville danne et smukt undervisningsområde omfattende morænekløftens to kilometer lange forløb.
Vennelystparken blev godkendt bygning for bygning, og i perioden 1957-1977 blev fire bygningsanlæg opført.
Bygningskompleks og udearealer er omfattet af den bevarende lokalplan 376.
Bygningen indgår i en samlet helhed med Universitetsparkens resterende bygninger. Gennem vedligehold af bygningernes facader og tag med ensartede detaljer og høj kvalitet sikres enkel drift og et samlet helhedsindtryk.
Skilte på facader skal afstemmes med AU's skiltemanual. Se skiltemanualen her.
Det skal tilstræbes at bevare rummenes oprindelige bygningsdele og materialer, og hvor de ikke fremstår oprindelige, bør de i størst muligt omfang tilbageføres til det oprindelige udtryk. Dette gælder rummenes loft, gulv- og vægoverflader samt aptering som døre, fast inventar, snedkerdetaljer, vinduesbundplader mv.
Projekter, der medfører ændringer i forhold til det oprindelige udtryk, aftales med AU Bygninger.
Forespørgsler til AU Bygninger sendes til [email protected].
Retningslinjerne i den bevarende lokalplan 376 gælder forud for retningslinjerne i AUs manual for Universitetsparken og Vennelystparken.
Møller, C.F. (1961): “Aarhus Universitets bygninger 1933-1961”. Aarhus Universitet, side 3, 30.
Skriver, Poul Erik (1962): "Tre universitetsbygninger i Århus (Vennelystparken)". Arkitektur, side 144, 146-147.
Skriver, Poul Erik, Mads Møller & Steno Museet (1994): “Aarhus Universitets bygninger. En arkitektonisk helhed”. Steno Museet, side 28.
... er du velkommen til at kontaktel AU Bygninger