Bygningskompleks 1360, opført i 1961, huser Det Kgl. Bibliotek med kantine, administration, udlån og læsesale i flere etager samt et 43 meter højt bogtårn. Bogtårnet er fredet pr. 21. maj 2024.
Komplekset ligger i det nord-vestlige hjørne af parken, ud mod krydset ved Langelandsgade og Nordre Ringgade, og danner med de to kollegierækker et gårdrum til den anden side.
Det Kgl. Bibliotek, der dengang hed Statsbiblioteket, blev opført i perioden 1952-1961, med indvielse 17. juni 1963, og blev desuden senere udvidet. Bygningerne var derfor lang tid undervejs, som bl.a. skyldtes vanskelige materialeforhold og at projekteringen skete sideløbende med bibliotekets opførelse. Der havde imidlertid længe været behov for et større bibliotek end den Hack Kampmanns-tegnede biblioteksbygning på Bispetoften ved Aarhus å.
Udover fire-etages bygninger, der rummer læsesale, udlån og administration, består komplekset af et 43 meter højt vinduesløst bogtårn med magasiner til opbevaring af bøger, hvilket C.F. Møller selv beskrev som et "bygningsmæssigt tyngdepunkt" for den samlede bebyggelse i Universitetsparken. Det Kgl. Bibliotek ligger i forlængelse af universitetets hovedbygning og har en arkitektonisk veludformet læsesal med smukt træpanelarbejde og en god hovedtrappe med gul, blank mur og belægning med Hasle klinker.
Gæstearkitektfirmaet Kjær & Richter stod i 1993-96 for en indre ombygning af den centrale del af biblioteket, som herunder omfattede indgangsfoyeren, udlånsområdet, læsesale og administrationsrum. Den oprindelige, karakteristiske læsesal forblev uændret. Ombygningerne blev udformet i en tidstypisk, postmoderne formalisme, som er velfungerende med universitetsbyggeriets ældre modernisme.
Grunden omkring Det Kgl. Bibliotek giver ikke mange muligheder for udvidelser.
Bogtårnet (den nordlige del af bygning 1360) er fredet pr. 21. maj 2024. Der skal ansøges ved Slots- og Kulturstyrelsen ved alle ændringer af bygningens ydre eller indre iht. denne vejledning.
Bygningskompleks og udearealer er omfattet af den bevarende lokalplan 376.
Det Kgl. Bibliotek indgår i en samlet helhed med Universitetsparkens resterende bygninger. Gennem vedligehold af bygningernes facader og tag med ensartede detaljer og høj kvalitet sikres enkel drift og et samlet helhedsindtryk.
Skilte på facader skal afstemmes med AU's skiltemanual. Se skiltemanualen her.
Auhist.au.dk: "AU Universitetshistorie"
Blinkenberg, Andreas (1953): "Aarhus Universitet 1928-1953". Universitetsforlaget i Aarhus, side 57.
Det Lærde Selskab & Gustav Albeck (red.) (1978): "Aarhus Universitet 1928-1978". Aarhus Universitetsforlag, side 525.
Henriksen, Poul Ib & Olaf Lind (2003): ”Arkitekturfortællinger - Om Aarhus Universitets Bygninger”. Aarhus Universitetsforlag, side 200.
Lehmann, Henning (2001): "Aarhus Universitet - åbningsspil mod det 21. århundrede". Aarhus Universitet, side 50.
Lund, Niels Ole (1998): ”Bygmesteren C.F. Møller”. Aarhus Universitetsforlag, side 86.
Møller, C.F. (1978): "Aarhus Universitets bygninger". Universitetsforlaget i Aarhus, side 88-91.
Møller, C.F. (1988): ”Det saakaldte C.F. Møllers testamente”. C.F. Møllers Tegnestue & Aarhus Universitet Tekniske Forvaltning.
Skriver, Poul Erik (1966): "Aarhus Universitet - administrationsbygninger og studenternes hus samt statsbiblioteket i Århus". Arkitektur, side 150-154.
Aarhus Universitet (1953): "Aarsskrift for Aarhus Universitet XXV". Universitetsforlaget i Aarhus, side 57, 93-95.
Aarhus Universitet (1956): "Aarhus Universitet Aarsberetning". Universitetsforlaget i Aarhus, side 134.
Aarhus Universitet (1972): "Aarhus Universitet Årsberetning 1971-72". Universitetsforlaget i Aarhus, side 313.
Aarhus Universitet (1974): "Aarhus Universitet Årsberetning 1973-74". Universitetsforlaget i Aarhus, side 267.
... er du velkommen til at kontaktel AU Bygninger