1530-1536 / Oprindelige materialer og bygningsdele
Eksempler på oprindelige materialer og bygningsdele i Matematisk Instituts bygninger 1530, 1531, 5132, 1533, 1534, 1535 og 1536, der alle er opført i 1968. Bygningerne er en del af bygningskompleks 1530.
Gulve
Klinkegulv af Hasleklinker i petringeformat lagt i 1/2-stensforbandt.
Egetræsparket. Gennemgående gulvbelægning i kontorer, møderum og korridorer i bygning 1530 samt i flere rum i de øvrige bygninger i komplekset.
Terrazzogulv. Grå og hvide skærver i sort cement.
Vægge
Teglvæg i blank mur. Udført i gule blødstrøgne teglsten, muret i krydsforbandt med trykket fuge.
Vægfliser. Glaserede hvide vægfliser, 150 x 150 mm. Ved udadgående hjørner anvendes fliser med afrundet kant.
Finpudsede vægge med strukturmaling.
Lofter og loftsarmaturer
Panelloft. DAMPA 10 panellofter. Eksempel på de oprindelige panellofter kan ses i garderoberummet på etage 0, bygning 1521.
Panelloft. DAMPA 10 panellofter. Eksempel på de oprindelige panellofter kan ses i nogle gangarealer i bygning 1535. Størsteparten af bygningskompleksets lofter er udskiftede til 60x60 systemlofter.
Pudsede og malede lofter. Undersider af trappeløb og reposer. Flere steder ses senere påforing med 60x60 systemloft.
Finerede pladedøre
Pladedør med egetræsfiner. Massive dørplader med kantlister af eg og egefineret på fladerne.
Dobbeltdør med egetræsfiner med smalt sideparti. Anslagsliste i brunmalet stål.
Døre i korridorer med dørplader og overparti med egetræsfiner. Oprindelige skabslåger med samme finertype.
Glasdøre
Dobbelte glasdøre i stål med glaslister i teaktræ.
Glasparti med dobbeltdøre i stål med glaslister i teaktræ.
Glasparti med dobbeltdøre i stål med glaslister i teaktræ.
Fodlister og vaskekanter
Høj vaskekant i klinker i petringe-format.
Fodliste og bundstykke i egetræ. Målsat tegning af gerichter og dæklister kan rekvireres.
Hulkehl i terrazzo.
Karmlister og gerichter
Dækliste med hulkehlsprofil. Oprindeligt var rumnumrene malet på dørpladen.
Gerichter i egetræ.
Stålkarme ved egefinerdøre til toiletrum er trukket frem ift. vægfladen.
Vinduesbundplader og radiatorer
Vinduesbundplade i Hasleklinker. Afrundet kant ved udadgående hjørne.
Vinduesbundplade i Hasleklinker. Afrundet kant ved udadgående hjørner. Oprindelig støbejernsradiator.
Oprindelig støbejernsradiator i gangareal.
Sanitet
Egefineret skab med håndvask, vægmonteret spejl i clipsbeslag og kuglearmatur.
Oprindelig håndvask. Vaske er retkantede med afrundede hjørner i front og friholdt fra væggen. Rillet udsparing for sæbe. Senere udskiftet 2-grebs-armatur. De oprindelige håndvaske findes i mange toiletrum.
Oprindelige varm- og koldvandsarmaturer med krydsgreb.
Bygningsdele i egefiner og fast Inventar
Væg med egefinerede paneler og integreret egefineret dør.
Detaljer fra væg med egefinerede paneler.
Reolmodul og radiatorskjuler i egefiner.
Undervisningsrum med vægpaneler i egefiner og oprindelig fast møblering.
Billetskranke og udhængsskabe ved indgangen til auditoriet i bygning 1533.