Aarhus Universitet anvender systemet Originality til tekstlighedsscreening af eksamensopgaver.
Originality er en integreret del i eksamenssystemet WISEflow.
Tekstlighedsscreening udføres for at opdage eventuelt plagiat i tekster.
Som bedømmer har du adgang til Originalityanalyser via WISEflow i forbindelse med en eksamen. Supporten kan hjælpe med, hvordan du bedst benytter og forstår en Originality analyse.
Hvis du har brug for hjælp til Originality, kan du tage kontakt til os via mail eller telefon. For at vi bedst og hurtigst muligt kan hjælpe, bedes du finde det relevante flow-id og/eller container-id frem og have det klar ved henvendelse til os.
AU tjekker AU-studerendes opgaver, der er underlagt bedømmelse.
Hvis dine problemer omhandler WISEflow, kontakt i stedet Studiesystemsupport.
Hvis du har mistanke om plagiering i en opgave, er det vigtigt, at du ikke læser Originality-analysen som et sikkert bevis på, at den studerende har plagieret.
Originality påviser udelukkende tekstlighed mellem dokumenter, og tekstlighed er ikke lig med plagiering. Tekstlighed kan f.eks. være et citat, der retteligt er indsat i en opgave og hvor der er anført en tydelig kilde. En Originality-analyse skal læses i sin kontekst for at afgøre, om der er tale om plagiering.
Har du brug for hjælp til, hvordan du læser Originality-analysen, hjælper AU Library dig gerne.
Hvis du, efter at have studeret Originality-analysen grundigt, vil gå videre med en evt. sag, skal du indberette og dokumentere sagen til Uddannelsesjura. Uddannelsesjura foretager den videre sagsbehandling, på baggrund af din dokumentation.
Originality er et tekstlighedsscreeningsværktøj, der er tilgængeligt for alle bedømmere på Aarhus Universitet gennem det digitale eksamenssystem WISEflow.
Originality kan påvise overlap mellem tekster og dermed være et hjælpemiddel til at finde eventuelt snyd i skriftlige opgaver.
Originality søger i:
Husk at du kan slå visningen af Originality analysen til eller fra i Bedømmelsesværktøjet.
Klik på slideren lige under den studerens navn oppe i venstre hjørne.
Det er vigtigt, at studerende kender til reglerne om kilde- og referencehåndtering for at undgå plagiering. AU Library stiller en række ressourcer til rådighed, som du kan dele med de studerende:
Som bedømmer har vi følgende informationssider til dig:
AU Library er en del af den forebyggende indsats mod plagiering. Vi vil gerne i dialog om at holde korte oplæg, som kan skærpe de studerendes opmærksomhed på akademisk integritet, god citationspraksis, referencehåndtering og kildekritik. Kontakt din lokale Originality support fra AU Library for at høre mere.